Side 2 - Får ansøgerboomet indflydelse?

#20

"Jeg kunne blive læge på mit snit"

Du kunne måske komme ind på medicinstudiet, om du havde klaret det er en anden sag ;)

Men ellers er jeg helt enig. 

Jeg har selv søgt ind på jurastudiet i år.

Da jeg var mindre kom inspirationen da også af glorificerede jurister i tv-serier, og vores samfunds positive billede af advokater. Men de fleste graver selvfølgelig dybere, og nu er det et ideologisk valg.

Og det synes jeg faktisk er i orden. Uddannelserne og erhvervslivet må bruge alle kneb de kan finde på, for at påvirke samfundets borgere til at udfylde de pladser, vi er nødt til at udfylde, for at samfundet kan køre rundt.

Sygeplejersker er sexede(ja, det kan kvinder også godt lide)  -  håndværkere har store hænder, og er gode i sengen -  journalister kommer alle sammen i tv osv osv.. 

At de prøver at fange de folks opmærksomhed på denne måde, er helt fint i mine øjne. Men, at samfundet ikke stiller krav til, at man graver lidt dybere inden man vælger noget, der drejer dem i en bestemt retning, er for dårligt. På gymnasierne får man ingen indsigt i, hvad uddannelser eller erhverv indebærer.. Det gjorde vi i hvert fald ikke. Studievejledning? Var også en joke.

Og tilbud om at følge studerende for en dag osv, blev der slet ikke råbt højt nok om.

#20

"I øvrigt kan jeg ikke forstå, hvorfor vi skal søge ind på vores gennemsnit. Jeg kan ikke se, at mine karakterer i naturfag og i billedkunst er relevante, når jeg aldrig nogensinde kommer til at bruge det senere på økonomistudiet - eller sågar de humanistiske studier, jeg overvejede. Lav da systemet om som på kvote 2, så det er de relevante karakterer, der tæller!"

Det er bl.a. det de specifikke adgangskrav er til for.

#18

Måske vil de specifikke adgangskrav efter et par år også ændre på den tendens.. Da man mere end før, er nødt til at skræddersy sin gymnasietid for at komme ind hvor man gerne vil, og derved udelukker uddannelser der ligger fjernt fra ens studieretning på gymnasiet.

Det bliver desværre nok tilfældet i meget få studier (medicin fx)

Jura kan du læse, hvis du har his/sam. his/samf. B, dansk A og engelsk B - denne kombination har alle fx..

#20

Jeg kunne blive læge på mit snit, men jeg kunne aldrig drømme om at søge det - medicin og naturfag interesserer mig ikke, og bare tanken om at snitte og operere et menneske giver mig kvalme.

Netop! Mange "stræberpiger", eller - drenge for den sags skyld, som besvimer ved synet af en lille dråbe blod, burde gøre sig sådanne overvejselser.

____________________________________

Men nu kommer bomben: Jeg har søgt medicin i år, og kommer jeg ikke ind, så søger jeg helt sikkert også næste år sammen med jura. Set i lyset af ovenstående kan det virke meget paradoksalt, men det synes jeg nu ikke, det er.

Jeg har altid drømt om at læse medicin, siden jeg var helt lille og kroppen har altid interesseret mig - jeg elsker psykologi (kunne ikke forestille mig et arbejde, som ikke har med mennesker at gøre) og naturvidenskab, især biologi. Så jeg synes, jeg er helt "reel" hehe

Hvorfor søger jeg så også måske jura næste år (hvis jeg ikke kommer ind nu)

Jo, det gør jeg, fordi samfundet også interesserer mig helt vildt (jeg er b.la. byrådskandidat i min hjemby). Jeg elsker at tage del i politiske samt samfundsmæssige diskussioner - især lovene... Jeg prøvede uden held at få samfundsfag på B-niveau (jeg er matematiker)

Tja, nu kan i så vælge at putte mig i samme boks, som dem, jeg netop har kritiseret... Men det synes jeg nu ikke vil være helt fair... Døm selv heh ;-)

#23

"Tja, nu kan i så vælge at putte mig i samme boks, som dem, jeg netop har kritiseret... Men det synes jeg nu ikke vil være helt fair... Døm selv heh ;-)"
 

Haha .. Tja. Man kan jo godt interessere sig for flere ting. Der er jo også mange der tager flere uddannelser.

Jeg tror mere vores, og din, kritik er rettet mod folk, der prøver medicin og jura, kun på baggrund af prestige(eller primært), uden nogen dybereliggende grund. Og dem er der rigtigt rigtigt mange af ! Så må vi bare håbe, at den slags mennesker ikke tager pladser for dem der har hjertet med.

Jeg har også flere gange førhen kunne se mig selv som medicinstuderende, og læge. Men det mål jeg ville gå ind i medicin med, ville jeg kunne få indfriet meget bedre, og med større effekt, i juraens verden. Sådan faldt min beslutning.

-Nu kan man også interessere sig for en masse ting halvt, hvor jeg hellere ville foretrække at brænde for noget helt ;)

Held og lykke med at komme ind ;) 

Hæ - medicin og jura har da en ting til fælles- retsmedicin. Bliv patalog og skær i lig fra morgen til aften - kan noget være sjovere ?Næsten som en krimiserie..... ;)

Nå bortset fra det kan jeg godt forstå hvis folks faglige interesser blafrer i hver sin retning.

Selv var jeg i tvivl: var matematisk-naturfaglig som det hed i gamle dage. Jeg vaklede imellem:Antropologi, medicin, sociologi, jura,.....men havde også interesser indenfor biologi, kemi , neurologi.

Så valgte jeg psykologi- fordi der er kombinationen af de andre ..... endte så med at arbejde som humanist i den naturvidenskabelige verden.

Iøvrigt kan man jo komme til at brænde fagligt for mange forskellige ting. Og det er vel pointen med studievalg- at man træffer nogle valg- tager koncekvenserne af dem og er i stand til at fordybe sig i forskellige aspekter.

Og her er så en velbevaret hemmelighed som vores gamle professor afslørede i en forelæsning: intiligente mennesker keder sig altid....og derfor er de i stand til at fordybe sig i noget nyt !

Iøvrigt havde han en anden pointe om universitetet:

På alle fag er der noget der vil kede dig - og det er her din selvdiciplin kommer i spil. Ingen gennemfører en akademiske uddannelse uden at kede sig eller have fag der bare skal overståes. Han menete  at meningen med dette var at  tillære sig  den diciplin og tålmodighed som de flereste akademiker job kræver, samt at "holde ud at kede sig og vende det om til noget positivt"

Uanset hvad I har valgt håber jeg i møder ufordringer, selvdiciplin og kommer ingennem de faser hvor man keder sig ;)

Good luck

#25

"Hæ - medicin og jura har da en ting til fælles- retsmedicin"

Jeg tror en retsmediciner har mere til fælles med politibetjenten, end juristen. ;)

"Så valgte jeg psykologi- fordi der er kombinationen af de andre ..... endte så med at arbejde som humanist i den naturvidenskabelige verden."

Så du er uddannet psykolog? Og hvilket arbejde laver du som humanist i den naturvidenskabelige verden? 

-Hvis det ikke er en hemmelighed :)

#25

Citat Og her er så en velbevaret hemmelighed som vores gamle professor afslørede i en forelæsning: intiligente mennesker keder sig altid.... \Citat

F*nme godt jeg ikke er intelligent ;)

#27

"#25

Citat Og her er så en velbevaret hemmelighed som vores gamle professor afslørede i en forelæsning: intiligente mennesker keder sig altid.... \Citat

F*nme godt jeg ikke er intelligent ;)"

Du kan i det mindste stave til det ;)

Ja - den skarpe iagttager kan vel regne det ud ved at se alle mine svar på psykologiforum. Af min profil fremgår det at  jeg staver som en brækket arm.....

Ang retsmedicin - tager du fejl, som jurist vil du blive beriget med mange retsmedicinske detailler i almindelige retsager. Er selv domsmand.

Hvad jeg laver er hemmeligt- men du har fået en mail i din box.

Hånden på hjertet - Når I gider mundhugges her i dette forum - er en af grundene vel at I keder jer ?

Men nu er det endnu engang lykkedes mig at afspore debatten.

Mvh

Og god fornøjelse med sommerkedsomheden ;)

Det er kun godt med forskellige interesser. Jeg overvejede selv at studere dansk, litteraturvidenskab, filosofi, idehistorie, statskundskab, antropologi, sociologi og økonomi. At mit valg faldt på økonomi var i og for sig meget pragmatisk.

#21 Jeg kan, hvad jeg vil, men jeg ville ikke, så hvorfor forsøge?

#22 Der står jo intet om, at de specifikke adgangskrav skal opfyldes gennem din studentereksamen. De kan lige så vel være opfyldt på VUC efter gymnasiet med 02, de tæller altså ikke med i gennemsnittet, men du har taget fagene.

#29 Jeg keder mig nu faktisk sjældent, og jeg skriver i hvert fald ikke her, fordi jeg keder mig, men mere fordi jeg manglede et afbræk fra min egen læsning - få blikket klaret og tankerne sat i orden - så jeg igen kan fortsætte.

Det vigtige, når studiet skal vælges, er at vælge efter interesse, men det kan da være helt nødvendigt at tænke lidt praktisk. Herre Gud, det har jeg jo selv gjort, ellers havde jeg nok skulle læse litteraturvidenskab og filosofi, men jeg er, som mange andre, heldigvis, velsignet med et stort spektre af interesser. Det gjorde det sværere at vælge, meget sværere, men det var sikkert, at jeg ikke ville komme i bekneb med uddannelsesmuligheder. Sådan er der nok mange, der har det, og derfor kan jeg godt forstå, at nogle vælger at søge både jura og medicin, men jeg vil inderligt håbe, at valget er taget ud fra interesse og ikke prestige - ellers er det direkte latterligt. 

Kan ikke tage dem som "stjæler" pladser fra dem, som rent faktisk med hjertet ønsker at studere medicin f.eks.

Kan overhovedet ikke se hvad Jura har med medicin at gøre det er jo to helt forskellige områder. Synes det er for dårligt når, man går efter prestige.

Der er jo de piger, som stræber sig til et supersnit på en sproglige linje, og opnår en plads på medicinstudiet, selvom vedkommende hader at se blod og hjælpe en med en arm som er brækket op.

Well sådan er tingene bare, som Jekoa og alle jer andre var inde på.

#30

 "Jeg kan, hvad jeg vil, men jeg ville ikke, så hvorfor forsøge?"

Det er da godt for dig ;)

"Der står jo intet om, at de specifikke adgangskrav skal opfyldes gennem din studentereksamen. De kan lige så vel være opfyldt på VUC efter gymnasiet med 02, de tæller altså ikke med i gennemsnittet, men du har taget fagene."

Ja - men nu vil de fleste der starter på gymnasiet, gerne klare det de skal der, og ikke efterfølgende. Desuden, vil det være svært at få suppleret alle de fag man kan mangle i nogle tilfælde, inden bonusordningnen er væk. Da flere suppleringskurser ligger oven i hinanden tidsmæssigt.

#29

Tak for den hyggelige hemmelige besked ;) - det lyder spændende

Der er ingen tvivl om, at man sagtens kan have flere interesser. Derfor virker det selvfølgelig helt reelt, når du, Jekoa, hævder at være interesseret i begge dele. Jeg tror desværre bare, at alt for mange enten vil please deres forældre, eller netop vælge en uddannelse, der umiddelbart bærer præg af prestige. Jeg ved faktisk heller ikke, hvordan jura er endt med at være et af de prestigefyldte områder. Men det er måske også derfor, at så mange falder fra. Jeg mener at kunne huske en statistik, der sagde, at næsten 80% faldt fra på 1. år i Aarhus?

Men i den strøm af indlæg, der pludselig kom, stødte jeg ind i noget andet interessant: Selve systemet. Jeg synes slet, slet heller ikke det er fair, at et fag som fysik, skal gå ind og pille ved min karakter. Der var det gamle sproglige system godt nok væsentligt bedre. Havde jeg haft mulighed for at slippe for den slags fag, havde mit snit været væsentligt højere, og i mine øjne mere reelt ift. det, jeg skal bruge mit snit på. Jeg er klar over, som der også argumenteres for, at man så vil kompensere for dette med de specifikke krav, men de virker altså noget slatne indenfor mange af fagene - deriblandt jura.

Nå, jeg har godt nok stadig svært ved at vente til 30. juli. Jeg krydser fingre for, at stigninger på hhv. 4% og 12% ikke medfører en kvotienstigning, der truer min ansøgning!

#33

"Jeg ved faktisk heller ikke, hvordan jura er endt med at være et af de prestigefyldte områder."

Jeg kan nu godt se prestigen i, at være ekspert i samfundets fundament(jura), eller det redde liv on a daily basis, som læger.. Men det bør ikke være den eneste grund.

"Jeg synes slet, slet heller ikke det er fair, at et fag som fysik, skal gå ind og pille ved min karakter. Der var det gamle sproglige system godt nok væsentligt bedre. Havde jeg haft mulighed for at slippe for den slags fag, havde mit snit været væsentligt højere, og i mine øjne mere reelt ift. det, jeg skal bruge mit snit på."

Jeg synes ikke faget skulle fjernes, da man så ikke ville have en chance for at ombestemme sig, eller stifte bekendtskab med diverse områder. Men, at man kun tager de fag i betragtning, som er adgangsgivende til uddannelsen, synes jeg lyder som en god idé. ( så skulle man bare lige finde ud af, hvad et 4-tal i mat A gælder for, ved en uddannelse der kræver 7 i mat B, osv osv)

"...de specifikke krav, men de virker altså noget slatne indenfor mange af fagene - deriblandt jura."

Ja, det kunne være spændende at se, om frafaldsprocenten ville være lavere, hvis man f.eks. skulle have haft samfundsfag på B/A for at komme ind -  selvom jeg ofte har hørt, at elever fra matematiske/naturvidenskabelige linjer på gymnasiet, klarer sig bedre generelt i videregående uddannelser.
 

En sådan prestige synes jeg nu, at man kan finde på næsten alle uddannelser. Jeg kan da også sagtens se det prestigefyldte i at lære fra sig eksempelvis... Men det hænger måske, for juraens vedkommende, også sammen med de mange skrækhistorier om, hvor hårdt et studie det er. 'Rygtet' går dog også på, at nogle af de første emner hører til de absolut mest tørre. Netop for at få skilt fårene fra bukkene.

Jeg forstår udmærket argumentet om, at man ikke kan ombestemme sig, men jeg synes alligevel ikke rigtigt, at det holder. Det er yderst sjældent, at folk interesserer sig for begge dele. Skulle man være en af de få undtagelser - jeg har personligt endnu ikke mødt én - synes jeg i stedet, at det skulle være et led i en mulighed for valgfag. Man kunne selvfølgelig afhjælpe gennemsnitsproblemet ved kun at lade relevante fag tælle, men jeg synes også det er ærgerligt, at så mange skal udsættes for det tidsspilde, det et eller andet sted må betragtes som.

#35

Det hænger måske også sammen med, at mange mange mange prominente og betydningsfulde personer i historien, har haft en juridisk ballast. Ikke derved sagt, at jura bedre end andet, men politik og jura går tit hånd i hånd.

"Det er yderst sjældent, at folk interesserer sig for begge dele."

Nu handler gymnasiet jo heller ikke kun om, hvad eleven interesserer sig for. Det er jo unge mennesker der går der, som endnu ikke har helt styr på hvad de kan, og ikke kan. Derfor handler gymnasiet også om at finde sine stærke og svage sider, som man kan bruge i livet, og i senere uddannelse.

Jeg ser det derfor ikke som tidsspilde, at eleven med en politiker i maven, skal ud og lære noget om det periodiske system. 

"synes jeg i stedet, at det skulle være et led i en mulighed for valgfag"

Så længe studievejledningen er så dårlig som den er, kan jeg ikke se det positive i, at de unge skal træffe flere valg end de allerede skal nu.

Jeg er nu ikke sikker på, at dét er grunden til, at det er så velrenommeret at blive jurist. En stor del af min omgangskreds er ikke just de store boglige gaver til verdensbefolkningen, og jeg tror bestemt ikke, at de tænker på tidligere prominente advokater, højesteretsdommere og des lignende, når de også ser det som en prestigefyldt uddannelse.

Selvfølgelig handler gymnasiet ikke kun om, hvad eleven interesserer sig for. Vi er dog slet, slet ikke enige om, at man endnu ikke ved, hvilken faglig kunnen man har. Man har altså gået i skole i 10 år, og man har besluttet sig for at vælge den mest boglige løsning. Så skulle jeg nu nok mene, at man ved om eksempelvis fysik er noget, man har flair for. Jeg synes i den grad, at det er tidsspilde - og, som tidligere nævnt, forvridende i sin nuværende form.

Jeg har godt nok bemærket, at du flere steder har beklaget dig over studievejledningen. Min egen var nu ganske udmærket, så jeg kunne da egentlig godt tænke mig at få uddybet, hvad du mere kræver af din vejledning? Nu skal du jo også tænke på, at den nye reform har skabt lige så stor forvirring for mange af folkene bag. De har jo flere gange fået paradoksale informationer, og flere gange er noget nærmest - uden varsel - blevet ændret fra den ene dag til den anden. Så er det altså heller ikke let. En del af idéen med den nye reform er jo ellers, at man i højere grad selv skal kunne strikke sin fagsammensætning sammen. Derfor er det i mine øjne et paradoks af dimensioner, at fag som fysik skal tvinges over hovedet på en.

#37

"Jeg er nu ikke sikker på, at dét er grunden til, at det er så velrenommeret at blive jurist."

-Det er en af de primære grunde til, at samfundet ser på professionen som det gør. (historisk)

"Man har altså gået i skole i 10 år, og man har besluttet sig for at vælge den mest boglige løsning. Så skulle jeg nu nok mene, at man ved om eksempelvis fysik er noget, man har flair for. Jeg synes i den grad, at det er tidsspilde - og, som tidligere nævnt, forvridende i sin nuværende form. "

Ja, 10 år uden at skulle have taget nogen beslutninger ud over, om man ville have musik eller motorlære, tysk eller fransk.

Det er først i gymnasiet, at dine valg rigtigt kommer til at tælle.. Og hvad så, hvis man er god til det hele? Og stadig ikke har besluttet sig for, hvad man gerne vil bruge sine evner til, og i hvilke fag?

Desuden er vægtningen fordelet således, at hvis du kun er ude efter det naturvidenskabelige, eller kun det sproglige, vil lave karakterer i de andre fag du forbander, ikke vælte dit snit, eller muligheder for at komme ind på dit drømmestudie.. Vil man have noget mere koncentereret end det, så tag HTX eller HHX.

"Jeg har godt nok bemærket, at du flere steder har beklaget dig over studievejledningen. Min egen var nu ganske udmærket, så jeg kunne da egentlig godt tænke mig at få uddybet, hvad du mere kræver af din vejledning? Nu skal du jo også tænke på, at den nye reform har skabt lige så stor forvirring for mange af folkene bag."

Jeg bebrejder ikke nogen, at vejledningen har været så dårlig som den har været(min oplevelse).

Jeg fik bl.a. at vide, at jeg ikke kunne vælge spansk, da der slet ikke var plads til det i mit skema, selvom jeg havde en valgblok fri - jeg måtte igennem hele systemet for at få ret.

Der er ingen der sætter dig ned og spørger hvilke planer du har.. Jeg har set det gang på gang - folk bliver låst af deres studieretning.. Og ingen fortæller os, at hvis du vælger spansk eller fransk inden du starter i 1.g, skal du ud og supplere efter gymnasiet for at komme ind på medicin(med vores studieretning-og flere andre) - Det var der INGEN der vidste.. Det kom først på bordet inde i 2.g

Vi havde så besøg af 3 universitetsstuderende, som ikke havde styr på noget som helst, og åbent sagde, at det studie de var på, ville de ikke bruge til noget.. Alle 3 ville ud og have en anden uddannelse bagefter - Hvordan skulle det hjælpe nogen?

Men måske var det bare mit gymnasium der var noget galt med ;)

Det er meget muligt, at man ikke har taget større beslutninger om fagsammensætning i perioden. Men derfor har man altså alligevel haft størstedelen af fagene, og derfor ved man også, hvor man står. Hvis ikke man har besluttet sig endnu, og det har de fleste altså så nogenlunde, så må systemet bare gøres det mere fleksibelt. Udnyt dog det naturvidenskabelige grundforløb i 1.G til det formål. Så kan man enten afskrække eller lokke, hvorefter eleven så selv træffer sit endelige valg. Mit gennemsnit havde i øvrigt været noget i stil med 1,5 point højere, hvis jeg havde sluppet for de naturvidenskabelige fag, og det synes jeg egentlig er mærkbart.

Ja, okay. Jeg kan godt høre, at du har dårligere erfaringer med studievejledningen på din skole, men jeg tror bare du skal passe på at generalisere sådan. Som sagt fungerede det upåklageligt på mit gymnasium.

#39

Jeg kan sagtens følge, at man er træt af, at nogle fag trækker en ned.. Det er da irriterende.

Men nu er gymnasiet altså almen dannende, og så nytter det ikke noget, at man kun fx har humanistiske fag... Så ryger selve meningen med gymnasiet som uddannelse

Personligt synes jeg, at den var for "almen" i den gamle reform, men med studieretningerne og det andet nye, så synes jeg altså bare, at den fungerer super nu... Naturligvis er der små skønhedsfejl.

Jeg ville da fx også gerne have sluppet for engelsk på min matematiske retning, men på den anden side, skal man som menneske (og som samfund) ikke altid tænke med snittet...

Havde jeg ikke haft engelsk, så var mit snit blevet højere, men til gengæld kunne jeg dårligt kommunikere med andre mennesker...