Studievalg og videregående studie

Hvordan tror i adgangskvotienterne kommer til at se ud i 2010?

30. juli 2009 af Plus (Slettet)

Hvordan tror i adgangskvotienterne kommer til at se ud i 2010?

Tror i at de kommer til at falde eller stige?


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. juli 2009 af Sayne (Slettet)

min studievejleder har et indtryk af, at de vil falde.


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. juli 2009 af Kim987 (Slettet)

Jeg regner med, at de holder sig stabilt:-).


Svar #3
30. juli 2009 af Plus (Slettet)

Hvorfor tror i det?

Kan i forklare det...


Brugbart svar (0)

Svar #4
30. juli 2009 af 150972 (Slettet)

Hej med dig,

Jeg tror de vil stabilisere sig på nogenlunde dette niveau. Måske vil der være stigninger på nogle af de uddannelser som vil blive søgt i 2010. Jeg tror 2010 vil være præget af at en mere realistisk tilgang til studievalg. Har man 8,0 i gennemsnit (ink. bonus) ved man godt at chancen for at blive optaget på medicin er ringe. Derfor vælger man i stedet for sygeplejerske eller radiograf hvor det er lidt mere realistik. Man kan jo kun bruge bonus-ordningen i 2 år og er derfor tvunget til at søge ind næste år hvis man vil gøre brug af denne ordning, eller er det bag i køen sammen med alle de "gamle" og så er der kun uddannelser med ledige pladser og studier der ligger på Bornholm tilbage ;)


Brugbart svar (1)

Svar #5
30. juli 2009 af 150972 (Slettet)

Hej med dig,

Jeg tror de vil stabilisere sig på nogenlunde dette niveau. Måske vil der være stigninger på nogle af de uddannelser som vil blive søgt i stedet for de i 2009-meget attraktive studier såsom tandlæge, medicin og psykologi.

Jeg tror 2010 vil være præget af at en mere realistisk tilgang til studievalg. Har man 8,0 i gennemsnit (ink. bonus) ved man godt at chancen for at blive optaget på medicin er ringe. Derfor vælger man i stedet for sygeplejerske eller radiograf hvor det er lidt mere realistik. Man kan jo kun bruge bonus-ordningen i 2 år og er derfor tvunget til at søge ind næste år hvis man vil gøre brug af denne ordning, eller er det bag i køen sammen med alle de "gamle" og så er der kun uddannelser med ledige pladser og studier der ligger på Bornholm tilbage ;)

Man burde optage alle ansøgere og lade dem gå til 1. års eksamen. Bestod de denne kunne de fortsætte eller var det ud. Det ville være mere retfærdigt i stedet for karakter fra gymnasiet og en bonus-ordning som slet ikke er retfærdig. Den fortæller intet om den studerendes evner som studerende. Karaktergennemsnittet fra gymnasiet er kun relevante hvis de har en eller anden "tilknytning" til det fag man søger ind på. Jeg ved selvfølgelig godt at mange ikke-relevante fag også kan lærer den studerende noget om struktur og menneskelig indsigt, men jeg er stadig af den holdning at det er forkert at afvise ansøgere til fysikstudiet der har fået dårlige karakter i spansk (og derved et dåligere gennemsnit) og gode karakter i matematik og fysik.

Det første år skal vise om ansøgeren er moden nok til studiet. Det viser sig tit at man vokser med opgaven og bliver en dygtig studerende selvom ens gennemsnit (udgangspunkt) var middelmådigt.

De bliver spændende at se om de ansøgere der blev optaget sidste år (med MEGET lave gennemsnit) har klaret deres 1.års eksamen lige så godt som de forrige år.

For hvis de har det giver det jo ingen mening at afskære folk fra studier med den begrundelse at det kun er dem med de bedste karakter der klare den. Derfor må der andre optagelsesmetoder til!


 


Brugbart svar (0)

Svar #6
30. juli 2009 af jokeren100 (Slettet)

hvordan tror i så det vil se ud i år 2011?


Brugbart svar (0)

Svar #7
30. juli 2009 af Kim987 (Slettet)

Endnu engang tror jeg, at kvotienterne vil holde sig stabilt. Derudover vil jeg også mene, at det er lidt for tidligt at tænke på om hvorvidt kvotienterne vil være lavere eller højere i 2011 - man tager et år ad gangen:-).


Brugbart svar (0)

Svar #8
30. juli 2009 af runedjurhuus (Slettet)

Mit umiddelbare gæt er, at uddannelser såsom lægevidenskab, psykologi og statskundskab, der alle var omkring 10,5 i år, vil falde med noget der ligner 0,3-0,6 karakterpoint. Dette år var ansøgertallet ekstremt højt af flere årsager, og en af dem har været, at man har været ude at supplere efter adgangskravene ændreredes sidste år.  Derfor vil jeg mene, at denne "del" - som altså kommer fra den gamle reform, og som har set sig nødsaget til at supplere i år, ikke vil være lige så markant næste år - og således forventer jeg altså et lille fald.

Men det er selvfølgelig kun gisninger!

Mvh.
Rune


Brugbart svar (0)

Svar #9
30. juli 2009 af Ja tak (Slettet)

Måske vil der kommer flere pladser..


Brugbart svar (0)

Svar #10
30. juli 2009 af snydeo (Slettet)

i år ligger gennemsnittet enormt på de "høje" Udd. ::

international business: 10,9

statskundskab/samf: 10,5

psykologi: 10,5

medicin: 10,3

så man kan sige, at det er disse gennemsnit  at studenterne fra årgang 2010 kommer til at afspejle deres samlet gennemsnit efter! 


Brugbart svar (0)

Svar #11
31. juli 2009 af mayabz (Slettet)

#5

Man burde optage alle ansøgere og lade dem gå til 1. års eksamen. Bestod de denne kunne de fortsætte eller var det ud. Det ville være mere retfærdigt i stedet for karakter fra gymnasiet og en bonus-ordning som slet ikke er retfærdig. Den fortæller intet om den studerendes evner som studerende. Karaktergennemsnittet fra gymnasiet er kun relevante hvis de har en eller anden "tilknytning" til det fag man søger ind på. Jeg ved selvfølgelig godt at mange ikke-relevante fag også kan lærer den studerende noget om struktur og menneskelig indsigt, men jeg er stadig af den holdning at det er forkert at afvise ansøgere til fysikstudiet der har fået dårlige karakter i spansk (og derved et dåligere gennemsnit) og gode karakter i matematik og fysik.

For hvis de har det giver det jo ingen mening at afskære folk fra studier med den begrundelse at det kun er dem med de bedste karakter der klare den. Derfor må der andre optagelsesmetoder til!


Hov, der er altså lige nogle ting der skal på plads her. For det første skal det siges, at fysik er et meget dårligt eksempel, da det mig bekendt aldrig har været præget af høje adgangskvotienter - selv med den voldsomme søgning i år er der ledige pladser i både århus og københavn. Og hvis det endelig er fordi enkelte, irrelevante fag trækker ned, burde man som uddannelsessøgende undersøge sine muligheder for at søge via kvote 2.

Dernæst er det en stor misforståelse, at man sorterer i folk når der optages til uddannelser, for at finde dem der kan klare den givne uddannelse - adgangskvotienter har aldrig, og bliver aldrig, et udtryk for sværhedsgrad, men er udelukkende et udtryk for hvor mange der søger ind på studiet. Hvis du har 600 ansøgere og 100 studiepladser er du jo nødt til at sortere på en eller anden måde, og her har man altså valgt tørre tal. Hvorvidt det er den bedste måde at gøre det på, er selvfølgelig en helt anden diskussion, men sorteringen er altså nødvendig med de antal studiepladser der findes, og som skal fordeles.


Brugbart svar (0)

Svar #12
31. juli 2009 af mayabz (Slettet)

...Og til selve trådens spørgsmål: kvotienterne vil nok falde en smule, også i takt med at arbejdsløsheden forhåbentlig begynder at gå i den rigtige retning igen en dag, men de bliver sandsynligvis ved med at være højere end tidligere indtil nogen en dag finder på at afskaffe den der bonus-ordning.


Brugbart svar (0)

Svar #13
31. juli 2009 af Exupery (Slettet)

#11 Det er stadig ikke den bedste måde at gøre det på. Jeg er ikke enig med #5, for det ville aldrig kunne lade sig gøre, men jeg mener helt klart, at det burde være gennemsnittet af de specifikke adgangskrav, de sorterede efter. Så ville spansk-karakteren ikke hindre nogen i at læse medicin - for nu at tage et bedre eksempel.

For lad os se på et andet eksempel. Mit!

Jeg kunne blive læge på mit snit, men jeg kunne aldrig drømme om at søge det - medicin og naturfag interesserer mig ikke, og bare tanken om at snitte og operere et menneske giver mig kvalme. Det ville altså være fuldstændig jubelidiotisk at søge ind på medicin, faktisk ville det kun tjene det formål, at en anden, som virkelig ønskede studiet, ikke ville få muligheden.

Citat: #20 https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=715908

Nu kan jeg så fortælle dig, at mine laveste karakter på mit eksamensbevis var mine fysikkarakterer, der qua mangel på interesse - et fag jeg fuldstændig negligerede - ikke gav en så god karakter, som jeg måske burde kunne have fået. Men er det så ikke rimeligt, at den der virkelig har gjort en indsats i fag som fysik, kemi og biologi får forret til medicinstudiet i forhold til mig? Nej! - ikke i forhold til det nuværende system.  Det giver naturligvis ingen mening.

Måske jeg skulle sende et brev til Jakob Lange med tilbud om, at han kan få taget en blodprøve af mig? Så kan jeg da love for, at han får lavet systemet om; han ville i hvert få bekræftet sine værste mareridt omkring læger. ;)

Jeg er enig med #12.


Brugbart svar (0)

Svar #14
31. juli 2009 af mayabz (Slettet)

#13 - haha, det kunne være man skulle arrangere en blodprøvetagningsoptagelsesprøve på medicin :) Så fik man nok i første omgang sorteret dem med blodskræk fra.

Som du selv siger, er jeg ganske enig i, at det ikke er den optimale måde at gøre det på - i den ideelle verden skrev vi alle sammen motiverede ansøgninger og var til fagrelevante optagelsesprøver i flere måneder for at sikre sig at de allermest kvalificerede og engagerede blev optaget... Men det kan vi ikke.

Jeg kan sagtens følge dig i, at specifikke fagkrav giver langt mere mening - så vidt jeg ved, er det også sådan halvdelen af kvote 2-systemet fungerer idag? Selvom kvote 2 jo desværre udgør en forsvindende lille del af det samlede optag. Alligevel kan jeg godt se en vis motiverende faktor i, at man som udgangspunkt skal bruge alle sine gymnasiekarakterer til noget. Der var i forvejen meget få i min klasse der gad spilde koncentrationen på at forstå matematik - men de gjorde det alligevel, fordi det alligevel tæller med. Hvis alle kun fulgte med i de fag de mente var vigtige for den uddannelse de drømte om på det givne tidspunkt, tror jeg det ville blive forfærdeligt at gå i gymnasiet. Og det er trods alt dér, man forventes at tilegne sig en eller anden form for basisviden og almen dannelse - og, som min gamle rektor yndede at udtrykke det "forvandle sig fra elev til studerende"


Svar #15
31. juli 2009 af Plus (Slettet)

Men tror i at der vil komme flere pladser


Brugbart svar (0)

Svar #16
31. juli 2009 af dost (Slettet)

der burde kom flere pladser for danmark har bruge for arbejdes kraft. Mangel på læger burde være grund nok til at optage flere danske studerende og ikke svensker. Tænkt at danmark mangler læger og så få svensker studieplads (20 %) i medicin.


Brugbart svar (0)

Svar #17
31. juli 2009 af Mrunivers (Slettet)

Snakkede med en studievejleder i dag, og hun sagde at kan kun gå ned ad, snittene har aldrig været så høje og det skyldes bonusordning, samt tidligere studenter har søgt ind i år..

Næste år, vil snittene falde med omkring 0,5 da alle dem som ikk kom ind på deres nuværende studie i år vil søge ind næste år og deres snit ligger der hvor de diverse uddannelse normalt optager folk på.

eks medicin - 8,8 sidste (gæt) men i år ca (10,3).

Her har I et svar fra en studievejleder, man må håbe hun har ret ..


Brugbart svar (0)

Svar #18
31. juli 2009 af Exupery (Slettet)

Jeg vil vove den påstand, at det høje snit i år er grundet i følgende faktorer:

Bonusreglen, hvor alle, der starter to år efter endt gymniel uddannelse, får ganget sit snit med 8 %.

Det nye specifikke adgangskrav der i 2008 hindrede adskillige i at søge ind på drømmeuddanelsen, og som derfor søgte ind i år.

År efter år skulle antallet af unge på en videregående uddannelse gerne øges (af grunde I alle jo kender).

Så ser vi på de faktorer kan vi også danne os et billede af, hvordan det går med snittene i fremtiden. Bonusreglen er der ikke noget at gøre ved, den bliver ikke ændret lige med det samme, og den betyder da heller intet, hvis blot man kan nøjes med et enkelt sabbatår, for så er karaktersnittet jo blot forskudt med 8 %. Det ændrer altså ikke ret meget.

De specifikke adgangskrav bliver hele tiden mere og mere implimenteret, dvs uddannelsesinstitutionerne og dermed eleverne får lavet deres studieretninger sådan, at eleverne ikke skal have suppleringskurser for at kunne optages på drømmeuddannelsen. Der er formegentlig allerede blevet færre studenter i år end sidste år, der ikke opfylder kravene, og det må på den baggrund vurderes, at antallet "suppleringsstudenter" er mindsket en smule til næste år i forhold til i år. Snittet burde altså falde!

Når det så er sagt, så hører vi jo også hele tiden om den demografiske udvikling - herunder at generationerne i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne er ret små, heraf vurderer jeg, at snittene vil blive højere i fremtiden - for generationerne er vokset, og udviklingen ser ud til at gå i den retning, at flere og flere ønsker en videregående uddannelse - første argument vil først kunne ses på lang sigt, mens andet argument formentlig er med til at hæve snittet meget lidt allerede til næste år, lidt mere om to år og så videre.

Sammenlagt må jeg dog nok erkende, at jeg tror, at snittet falder til næste år. Hvor meget er endnu usikkert. 


Svar #19
31. juli 2009 af Plus (Slettet)

Mange bliver jo snydt, fordi at de vælger den "forkerte” studieretning - nemlig Mat A + andre fag.
Da man her i år og i de kommende år blot kan supplere det i sommerferien (B til A)...    Så de på den måde score et godt gennemsnit og alligevel komme ind på drømmestudiet
 


Brugbart svar (0)

Svar #20
01. august 2009 af Mrunivers (Slettet)

Thomas Andersen;

Jeg kan ikke være mere enige med dig.

Tvivler stærkt på at det kan kun opad, også fordi de har overvejet flere studiepladser..


Forrige 1 2 Næste

Der er 23 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.