Spykolog eller Læge - Hmm?

En ting til! Hvor kan man se de specifikke adgangskrav? Hvilke fag man skal have og på et hvilket niveau hvis man vil læse psykologi?

du skal hvert fald have et gns omkring de 10

#1: www.ug.dk

Ja, det ved jeg (: Det samme gælder medicin

 Tror umiddelbart din opfattelse af livet som læge er for rosenrød. Det er et travlt job med meget lidt tid til hver patient, så psykolog, hvor man har mulighed for meget mere dialog, er måske snarere dig.

2#  Det kommer an på hvor du søger ind.. I år kunne man på AAU komme ind på psykologistudiet med et snit på 8,4 og på AU med 9,7.

0# Hvis du vil være læge og hovedsageligt arbejde med menneskers psyke, er det nok psykiater du skal videreuddanne dig til. Men hvis du hovedsageligt interesserer dig for at hjælpe folk med psykiske problemstillinger, vil jeg da mene at psykologi lyder som et oplagt valg. Som psykolog kan du specialisere dig indenfor flere forskellige områder, og din løn afhænger (ligesom lægers) af flere forskellige faktorer - er det offentligt eller privat, hvor mange års erfaring har du osv. Som psykolog kan du (lige som læger) opstarte din egen praksis og her er timelønnen hos en autoriseret psykolog omkring 900-1000 kr., hvilket jo er en rigtig god løn. Man skal dog huske, at der også er omkostninger ved at have egen praksis. Mener at startlønnen for psykologer i det offentlige er omkr. 27.000 kr., men det må du ikke hænge mig op på.

De specifikke krav for psykologi er så vidt jeg husker: Dansk A, Engelsk B, Matematik B samt enten Historie B eller samfundsfag B. Tjek UG.dk for mere information.

Held og lykke med valget:)

Desuden tror jeg lige som #5 ikke, at du har et helt realistisk billede af arbejdet som læge. De fleste læger har ikke dybdegående samtaler med patienter (i hvert fald ikke på samme måde som psykologer), hvorimod lægers arbejde mere består i at diagnosticere og medicinere. Selvfølgelig alt efter hvad du vælger at specialisere dig indenfor:) Men tror da absolut det er et spændende og givende job, selvom det er et travlt job - du kommer ikke sovende til din løn i hvert fald:)

 Når man skal vælge mellem psykologi og medicin - hvilket mange jo har svært ved er der nogle ting man skal overveje.

Når du læser medicin så kan du ganske rigtigt vælge at blive psykiater, men psykiaterens hverdag er meget andet g ikke primært bestående af samtaleterapi/psykoterapi. Nogle psykiatere er selvfølgelig meget interesseret i og arbejder med samaleterapi af forskellig art, men primært er dit job som psykiater at diagnostisere -- både den psykiske sygdom og den evt. fysiske samt lægge behandlingsplaner for patienten. Og du arbejder derfor primært efter en medicinsk videnskabsteori.

Læser du psykologi og bliver psykolog har du bevæget dig væk fra det traditionelle medicinske felt og skal arbejde meget mere med neuropsykologi og med psykologiske teorier som årsag til folks problemer.

Hvis nu lægen har med en psykotisk patient at gøre vil han tænke: patienten udviser de og de symptomer og er derfor psykisk derfor giver jeg den og den medicin.

Psykologen vil nok gå dybere og sige hvis lægen har vurderet at du er psykotisk ka vi sammen gennem terapi udforske hvorfor hvordan hvornår og hvad vi skal gøre for at du får det bedre....

Dette er selvfølgelig noget forenklet da psykologer abejder i et meget bredt område.

Husk også på at du i din tis som yngre læge uddannes til at diagnostisere og behandle mange områder af patienten og kan hjælpe med mange forskellige ting hvor imd du som psykolog ikke kan ordinere behandlinger og ej heller diagnosticere sygdomme.....

Igen behøver du heller ikke at blive psykiater bare fordi du har interesse i den menneskelige psyke. Det er en smule tyndt at der ikke er mere fokus på psykologi på medicinstudiet og det ændrer sig forhåbenligt med tiden for der er brug for læger der har lyst til at tle med patienterne om hvordan de oplever deres sygdom osv.....

Mit bedste bud er at du tager en prøvedag på de to studier, hvis du ønsker kan du komme med mig rundt på medicin en dag og se hvad vi laver og høre nærmere :-)

Held og lykke med dit valg

Hej Sandra

Jeg kan ikke huske det præcist, men jeg mener, at jeg læste en tråd, hvor du skrev, at du først skulle til at gå i gymnasiet nu - eller at du kun just var færdig med 1g? Hvorom alting er, så er der endnu lang tid til, at du skal vælge, og i den tid kan dit valg nå at ændre sig meget!

Der er altid rigtig mange, der ønsker at blive læge. Jeg spørger tit mig selv hvorfor og hver gang kommer jeg frem til, at én af årsagerne er, at de, som du også forklarer, gerne vil: " hjælpe andre og vide at jeg [de] på en eller anden måde har forandret deres liv". Som de andre her i tråden har skrevet, så tror jeg også, at du - samt mange andre - har et alt for rosenrødt billede af at være læge.

Læger laver jo mange ting. De sidder i konsultationen, hvor de time efter time lytter på gamle fru Hansens klager over, at hun er syg og behøver piller på trods af, at du som læge kan se, at hun ikke fejler noget som helst - måske andet end nogen at tale med? Når hun er gået hjem, kommer Hr. Jørgensen måske ind, han har fået en hæmoride, og den skal du kigge på.. Da det endelig er ordnet, er der en ny patient, han skal blot have fornyet sin recept på sovepiller - sådan fortsætter det hele dagen. Dagen efter skal du måske på hospitalet for at operere, denne gang er det et offer i en bilulykke: forhåbentlig går det godt, og hun overlever - så kan du gå hjem med armene løftet og et glad sind - måske er du knap så heldig og må fortælle hende, at hun desværre er lam resten af hendes liv, og derfor skal sidde i kørestol indtil hendes død. Men det kan jo også gå helt galt, så hun dør, måske er du fuldstændig uforskyldt, men gør det ikke lige så ondt at overrække offerets familie de sørgelige nyheder?

Ja, det var jo blot en skildring af nogle af de ting en læge kan komme ud for. Det er ikke altid lige fantastisk, det kan være lige så trivielt som ethvert andet job, kan det måske have flere humørsvingninger..

Hvis det er et sådan job, du vil have. Ja, så er det jo bare at arbejde for at få karaktererne på plads! Du skal nok blive en god læge! Men jeg vil bede dig overveje alle alternativerne, før du fastlægger dig fuldstændig, for der er rigtig mange job, hvor man kan gøre en forskel!

Har du for eksempel overvejet at blive lærer? - Det har jeg, kan jeg fortælle dig. Lærernes løn er ikke så høj som lægers og psykologers, hvis det er vigtigt for dig, men lærerjobbet har så meget andet. Du har lange ferier, det er i hvert fald et plus, du har gode pensionsordninger, du er ansat ved det offentlige så økonomiske kriser behøver ikke berøre dig, du får ofte tidligt fri, du har altid unge mennesker omkring dig - der er rigtig mange fordele!

Nu spørger du måske, hvad lærerjobbet kan bruges til, når du gerne vil hjælpe folk og gøre en forskel? Nogle af dem, der har gjort den allerstørste forskel i mit liv, er mine lærere - eller i hvert fald nogle få af dem. Især én af dem, som jeg på forunderlig vis kom til at tale om alt det her uddannelsespjat med, var med til at inspirere mig i en sådan grad, at jeg udviklede mig kollossalt.

Jeg har skrevet dig en lille historie fra min egen gymnasietid - ikke nødvendigvis for at påvirke dig til at blive lærer, men snarere for at vise dig, at der er rigtig mange jobs, hvor man kan gøre en forskel, så det er dumt for tidligt at fastlægge sig. Interesserne kan jo ændre sig. :)

Tjek din indbakke.

Hej igen!

Tak for alle jeres gode svar, det har været en stor hjælp for mig...! Nu er jeg ca. 50% mindre i tvivl om hvad jeg vil vælge.. (: Jeg ved hvad det går ud på nu - sådan da!

# 8 Det ville jeg meget gerne! Men er kun17 år og skal gå i 2.g her efter sommerferien.. Det kan godt være at i alle synes, at jeg er for ung til alle disse overvejelser, men jeg har Mat A, Kemi/Fysik B og Engelsk A; jeg kan nøjes med Mat B og Engelsk B hvis jeg vil læse psykologi - derfor vil jeg gerne vide det nu, så jeg ikke behøver at have fagene i så højt et niveau (:

Sandrax

Hej Sandra

Du vil få mange forskellige meninger om hvad jobbet som læge/psykiater eller psykolog indebærer

En gammel vits siger at :

Psykologer atbejder med raske mennesker som tror de er syge og psykiatere arbejder med syge mennesker der tror de er raske ;)

Der er noget om det: Men i hverdagen på f.eks en psykiatisk afdelig er der ikke den store forskel_ læger udskriver medicin og psykologer tester - men ellers kan de nogenlunde det samme.

Jeg vil anbefale dig at tage matematik på højniveau OGSÅ hvis du skal læse psykologi fordi det gør fag som statestik, testteori, og forskninsgmetodik lange nemmere.

Engelsk A er også et must: fordi al faglitteratur idag er på engelsk. Fyski og kemi kan du begge steder nøjes med på B niveau.

Vær opmærksom på at læger er længere i uddannelse- men at psykologer selv betaler for deres terapiuddannelser og det er DYRT.

Nu er min holdning så bare til engelsk at det lærer man lige så meget uden for skolen som i skolen. Men ud over det, så skurrer det voldsomt i mine ører at høre en der ønsker at være læge/psykolog, men alligevel spekulerer i hvordan man slipper igennem så let som muligt med så lave fag som muligt. I stedet skulle man da juble over at få lov til at tage fagene på så højt niveau som muligt. Men det er måske bare mig der er kræsen.

# 12 det er da ok at udtænke en strategi i den alder - faktisk relativt begavet.

Hvis man nu kunne nøjes med mat B og få 12 og ville ligge på 7 i mat A vil det påvirke dit samlede gennemsnit med mindst o,3- 0,6 point -det har en effekt hvis du skal op og ringe på 10,5 smalet gennemsnit.

Fagsprogsengelsk lærer du bedre på højniveau. I hvertfald hvis du skal læse psykologi hvor beskrivelser af nuancer får en betydning.

#12

"Nu er min holdning så bare til engelsk at det lærer man lige så meget uden for skolen som i skolen"

Hvordan lærer du f.eks. grammatik?