Biologi

Bio- rapport om blodsukker!!!

16. december 2004 af resist (Slettet)
Hej alle sammen... jeg sidder med en rapport og jeg er nået til sidste spørgsmål, men jeg kan bare ikke finde ud af hvad jeg skal svare til det... Håber der er nogle der kan hjælpe....

Spørgsmålet lyder: Giv en biologisk forklaring på den hormonelle mekanisme bag reguleringen af vores blodsukker.

Tak for hjælpen

Brugbart svar (1)

Svar #1
16. december 2004 af Alicante (Slettet)

Efter indtagelse af et måltid, starter fordøjelsen, dette øger blodsukkeret, registres i hypothalamus som er den del af storhjernen, som ligger i nær forbindelse med hypofysen. Forbindelsen fra nervesystemet og hjernen til hypofysen sker gennem hypothalamus, (nervesignal-bugspytkirtlen). Derefter udskilles insulin til blodet og man øger optagelsen af glukose i cellerne som opbygger glykogendepoter i lever og muskler.

det er nødvendigt at de hormonelle mekanismer styrer reguleringen af vores blodsukker for at vi kan føle sult og føle mæthed.
ved ikke om du kan bruge dette?


Svar #2
16. december 2004 af resist (Slettet)

yes det var lige det jeg skulle bruge.. mange tak for hjælpen

Brugbart svar (1)

Svar #3
16. december 2004 af krelle (Slettet)

Glukagon som også udskilles af bugspytkirtlen, hæver blodsukker niveauet. Det virker altså antagonistisk til insulin. Den er mindst lige så vigtig!

Brugbart svar (1)

Svar #4
22. december 2004 af Peter B (Slettet)

Hvordan kommer hpothalamus og hypofysen ind her?
betacellerne i bugspytkirtlen stimuleres deirekte af højt plasmaglukose til insulinsekretion.
Forbindelsen mellem hypothalamus og hypofysen er heller ikke udelukkende genner nerver, men hovedsageligt gennem det hypothalamo-hypofysere portalvenesystem.

Brugbart svar (1)

Svar #5
23. december 2004 af Hugo (Slettet)

Peter B:

Hypothalamus er involverede i glukose-balancen, fordi der findes særlige glukosefølsomme neuroner i hypothalamus, såvel som basale ganglier, locus coeruleus, det limbiske system og nucleus tractus solitarius. Disse neuroner kan registrere ændringer i blodsukker. Mekanismen er ukendt, men man tror de virker ligesom pancreatiske beta-celler hvor glykolysen regulerer aktiviteten af ATP-senstive kalium kanaler. Den øgede metabolisme som følge af øget glukose influx øger ATP/ADP ratioen og lukker kalium kanalerne, hvorefter cellen hyperpolariseres og transmitter frigives. I pancreas er der tale om insulin; i hypothalamus er det glutamat og GABA. Spørgsmålet er i hvor stor omfang hypothalamas FAKTISK bidrager til glukosebalancen. Man ved at hypoglykæmi stimulerer sympatikus og derved hæmmer insulinsekretionen og insulinfølsomheden. Men man kender ikke meget til hyperglykæmis effekt på hypothalamus niveau.

Betacellerne stimuleres også direkte af blodglukosen. Desuden har man fundet en glukose sensor i vena portae. (som er venen der transporterer blod fra tarmen til leveren).



Brugbart svar (1)

Svar #6
30. december 2004 af Peter B (Slettet)

imponerende..
Det vidste jeg ikke.
Som du selv er inde på, så er den centrale regulation af plasmaglukose ikke klarlagt og man kender ikke dens betydning herfor. Det vigtigste i forbindelse med blodsukkerregulation må altså stadig være pencreasregulationen (jvf. IDDM patienter).

Btw: i hvilken bog har du læst om den centrale regulation af blodsukker? Jeg kan ikke huske noget om det fra min fysiologitid.

Brugbart svar (1)

Svar #7
01. januar 2005 af Hugo (Slettet)

Peter B.

Selvom den centrale regulation ikke er helt klarlagt endnu, og man ikke ved hvor stor en del den spiller i energi homeostasen er det bred enighed om at hjernen er en meget væsentlig system hvad angår energi homeostasen.

Du kan læse artiklen:
Levin BE: Glucosensing neurons do more than just sense glucose. 2001. Int. Journal of Obesity.

Skriv et svar til: Bio- rapport om blodsukker!!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.