Atomet..!

Hejsa Puk :)

Alt består af atomer, som sammensat danner molekyler i en kovalent binding. Atomer består igen af en kerne, nukleus, og et varierende antal elektroner, der befinder sig rundt om kernen. Selve kernen er sammensat af protoner og neutroner.
Protoner og neutroner er ca. samme størrelse, dvs. 1u, mens elektroner er ca. 1/2000u, og derved væsentlig mindre.
Elektroner er negativt ladede og protoner er positivt ladede. Neutroner derimod er neutrale.
I det Periodiske System (92 grundstoffer) ses de forskellige grundstoffer inddelt efter kategorier. Hvis et atom har grundstof nr. 11 fx, betyder dette at grundstoffet indeholder 11 protoner i kernen. For at ladningen i dette grundstof er neutral skal der være det samme antal elektroner rundt om kernen, således at ladningerne udligner hinanden.

Man plejer at omtale atomernes baner af elektroner som skaller, og normal er der 2 elektroner i inderste skal, 8 i den næste, ect. Ud fra hvilken hovedgruppe i det periodiske system der tales om, kan man se hvor mange elektroner der befinder sig i de forskellige atomer under disse hovedgrupper, fx har atomer under hovedgruppe 2, derved 2 elektroner i yderste skal.
Men ofte ønsker atomer at efterligne den 8’ende hovedgruppe, ædelgasserne, som er særlig stabile da de netop har 8 atomer i yderste skal. Hvis det drejer sig om den første hovedgruppe skal der dog kun være 2 elektroner i yderste skal for at gøre et atom stabilt. Atomerne fra hovedgrupperne har derfor en tilbøjelighed til enten at afgive eller optage elektroner, således at elektronstrukturen i den yderste skal kommer til at svare til en ædelgas, hvorved der dannes ioner, fx ønsker Na at lige Ne, hvorved den afgiver et elektron og bliver positivt ladet, Na+. Positivt ladede ioner, kationer, er derfor opstået af neutrale enheder ved afgivelse af en eller flere elektroner og negativt ladet ioner, anioner, har optaget elektroner.
 

For at vende tilbage til en kovalentbinding er dette en binding, som dannes ved at de yderste elektronskaller overlapper hinanden således at atomerne får et eller flere fælles elektronpar, således at der skabes et negativt elektrisk ladet område der tiltrækker atomers positivt ladede atomkerner, og atomerne i molekylet opfylder derved oktetreglen. Den kovalente binding optræder i molekyler, atomgitterforbindelser og sammensatte ioner.
Som et klassisk eksempel på en kovalent binding kan nævnes en binding mellem to iltatomer i et iltmolekyle, O2. Ilt er grundstof nr. 8, og har derfor otte protoner i kernen og otte elektroner udenom kernen. De otte elektroner er fordelt i to skaller, to i den inderste, seks i den yderste.
For at opnå en stabil struktur skal iltatomet have otte elektroner i yderste skal, og mangler derved to elektroner. Iltatomet kan derfor ikke optage to elektroner fra et andet iltatom hvis disse skal binde sig, da dette vil bringe det andet iltatom i en endnu mere ustabil tilstand med kun fire elektroner i den yderste skal. Derfor deles de to iltatomer om to elektroner, og en kovalent binding dannes.
 

Forstår du dette, eller skal det være lettere?? Og er det dette du ønsker at vide noget om????

Smil Marie.

#0: Prøv at forestille dig elektronernes baner som satelitterne omkring jorden. Det er principielt sådan, det skal forståes.

Tusind, tusind tak..<3

Det var en kæmpe hjælp..;)

Er super glad.. Mange tusind tak igen!