Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Hjælp til valg af SRP, tak.

09. oktober 2009 af Sara8 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej,

Jeg har to spørgsmål, som jeg meget gerne ser svar på. På forhånd tak!

1) Jeg har mulighed for at skrive i følgende fag:

Engelsk-Spansk

Engelsk-Dansk

Engelsk-Historie

Engelsk-Samfundsfag

Har du nogle ideer , hvad jeg kunne skrive i/om, til de forskellige fag af ovenstående?

- Dog undgår jeg helst samfundsfag, da jeg kun har det på B, de andre fag haves på A.

2) Har du en SRP, som du kan fremsende, da jeg meget gerne vil se eks. på en. Jeg forventer en minimumskarakter på 10.

Vh


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. oktober 2009 af Exupery (Slettet)

Jeg ville vælge fagkombinationen: Engelsk og historie. Nøj, det må være muligt at finde på mange interessante emner indenfor den kombination!

Hvad interesserer du dig for? - det er vigtigt, at det er noget, du har lyst til at arbejde med.

Du kan finde SRPs her på Studieportalen ved at søge på Studieretningsprojekt i søgelinien. Du må også gerne se min, men den er skrevet i samfundsfag og matematik og omhandler økonomi, så det er ikke sikkert, at du synes, at den er lige så spændende, hehe.


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. oktober 2009 af Erik Morsing (Slettet)

Jeg ville også vælge engelsk og historie, kolonitiden, (Victoriatiden, Imperialismen), den er meget farverig.


Svar #3
09. oktober 2009 af Sara8 (Slettet)

Mange tak skal I begge have.

Erik Morsing: Tak Erik, jeg vil undersøge mere omkring kolonitiden, og se om det kan være aktuelt for mig.

Thomas Andersen: Matematik er ikke min stærke side, må jeg nok indrømme. Men bare det, at se en SRP, så jeg kan få en fornemmelse af projektet. Så det vil jeg gerne takke ja til. Skal jeg sende min mail til dig herinde? Jeg har også tænkt på Engelsk-Historie, men for at være ærlig, så er jeg forholdsvis "blank" på området omkring kolonitid ect. Men hvis du har en idé til noget historie, hvor der er stof i, så må du meget gerne komme med bud.


Brugbart svar (0)

Svar #4
09. oktober 2009 af Erik Morsing (Slettet)

Når du har besluttet dig, så sig bare til, måske har vi et par tips og lidt baggrundsstof.


Brugbart svar (0)

Svar #5
09. oktober 2009 af Exupery (Slettet)

Ja, du kan bare lige sende mig din mail i en privat besked herinde.

Eriks bud er rigtig gode, det var også nogle af dem, jeg havde tænkt på. Jeg har også et lidt mere skævt bud, men det kommer an på, hvad du er til.

Fornyeligt læste jeg Bram Stokers klassiker Dracula, der udover at være et mesterværk, som rummer massere at muligheder for fortolkning rent faktisk rummer rigtig meget historie! Inspirationen til dette monster (erotiske væsen?) fik Stoker nemlig i den virkelige Dracula: http://da.wikipedia.org/wiki/Vlad_Dracula (wiki er ikke den bedste kilde, men det er nu sandt nok) samt i den udbredte folketro på myter i Rumænien og Østeuropa.  Historien om Vlad Tepes (Dracula) er ret spændende, meget makaber og på sin vis lidt af et mareridt i sig selv. 

Hvis du er interesseret, kan jeg henvise dig til The Annotated Dracula, der er den originale tekst fra 1897 med uddybende og forklarende (delvist tolkende) stof, noter og ekstrastof af Leonard Wolf samt information om skrivestilen etc (der vist er Victoriansk et-eller-andet. Jeg husker det ikke helt). Desuden har Elisabeth Kostova skrevet en bog ved navn Historikeren, hvor hun tager myten op og på ny giver den liv. Den er ikke så interessant i litterært-øjemed, da hun skriver videre på historien i det 20. århundrede, men den er interessant, fordi hun, med sin uddannelse som historiker, har efterforsket alt, hvad hun skriver om, dvs det hun fortæller om Vlad etc er historisk korrekt!, dog er det stadig vigtigt at holde øje med, hvad der er digtning og historie. 

Nå, det er ikke sikkert, at du er så meget for den slags. Måske er det bare mig, der synes, at det kunne være sjovt at arbejde med Dracula-fortællingen, den er nemlig yderst fascinerende. Men nu er idéen givet videre, så kan alle jo se, om det var noget for dem. Uanset hvad er det nok en god idé at vende den med sine lærere, for jeg er jo, hverken engelsk- eller historielærer, så jeg ved ikke helt, om den er for let, svær eller uinteressant i henhold til SRP.


Svar #6
10. oktober 2009 af Sara8 (Slettet)

Erik: Mange tak skal du have! Det vil jeg benytte mig af!


Svar #7
10. oktober 2009 af Sara8 (Slettet)

Thomas: Mange tak for det lange svar omkring Dracula. Den lyder uden tvivl spændende, men jeg synes den lyder lettere skummel :) - Men jeg vil undersøge materialet, og spørge mine lærer når skolen starter om, hvad de mener er bedst.


Brugbart svar (0)

Svar #8
10. oktober 2009 af Mads1980 (Slettet)

Nu har jeg ikke forstand på den type opgave du skal skrive (det er efter min gymnasietid). Men det umiddelbart nogle rigtig store komplekse emner der er oppe og vende. Du skal måske overveje hvor generaliserende og overfladisk din opgave skal/må være. 

Emner som kolonisme og imperalisme kan efter min overbevisning ikke behandles tilfredsstillende på 20 sider. Du bør helt klart medtænke en yderligere konkretisering af dit emne når du går igang med at læse.

Hvad britisk imperalisme angår, er der stadig en livlig debat om hvordan imperalisme skal forståes og hvilke mekanismer der ligger bag.  


Svar #9
10. oktober 2009 af Sara8 (Slettet)

Hej Mads,

Tak for dit svar.

Har du evt. nogle ideer inden, som jeg kunne skrive i? Engelsk-Historie helst..


Brugbart svar (0)

Svar #10
10. oktober 2009 af Svingtur (Slettet)

I engelsk-historie kunne du også kigge på USA's udenrigspolitik gennem tiden - gå i kødet på Monroe-doktrinen, Truman-doktrinen og Bush-doktrinen; det ville min lærer forfærdeligt gerne have mig til at gøre i hvert fald.


Brugbart svar (0)

Svar #11
11. oktober 2009 af Mads1980 (Slettet)

"Har du evt. nogle ideer inden, som jeg kunne skrive i? Engelsk-Historie helst.".

For noget tid siden hvad der en anden der også søgte mulige emner til en opgave hvor faget engelsk og historie var bærende (kan ikke lige finde tråden)

Men dengang forslog jeg at tage bogen Oliver Twist (hvis det er et krav at der skal indgå noget skønlitterært) i kombination med en analyse af engelsk socialhistorie med særlig fokus på fattiglovgivningen. Her vil man få et afgrænset emne hvor det skønlitterære er spot-on i forhold til det historiefaglige (ikke noget med søgte analyser for at få fagkombination til at fungere). samtidig er der rig mulighed for perspektivering (hvis dette er et krav). Mange af datidens problematikker er fundamentalt set de samme som i dag.

Det kan umiddelbart lyde lidt kedeligt, men fattiglovgivningen i 1800 tallets England er alt andet end kedeligt. Det er et emne fyldt med både triste skæbner og tragikomiske politiske tiltag.

ENESTE ulempe er at dansk litteratur omhandlende engelsk social historie er meget sparsom, så man undgår nok ikke at  skulle læse meget af det historiefaglige stof på engelsk.. (henviser gerne til nogle gode engelske artikler om emnet hvis det skulle have interesse)   


Brugbart svar (0)

Svar #12
18. oktober 2009 af Ansch (Slettet)

 Jeg skrev sidste år SRP i engelsk/samf omkring den amerikanske valgkamp. Jeg havde også kun samf på B-niveau, men det gjorde overhovedet ingen forskel, fordi jeg både havde engelsk og samf som hovedfag. Jeg fik 12, så hvis du interesserer dig for samf, så kan du sagtens skrive i det :)

Ellers synes jeg også, du skulle vælge engelsk/historie. Det er mere interessant at skrive en opgave, når begge fag ikke hører inde for samme fakultet, og historie kan jo både høre ind under samfundsvidenskabeligt og humanistisk. 


Svar #13
18. oktober 2009 af Sara8 (Slettet)

Mange tak for dit svar.

Jeg tror også jeg er sikker i, at jeg vælger engelsk/historie.

Vil du måske sende din SRP så jeg kan se et eksempel? Ikke at jeg vil skrive om det, men for at få en fornemmelse omkring, hvad der skal til for at få et 12-tal.


Brugbart svar (0)

Svar #14
18. oktober 2009 af EmilieFafner (Slettet)

Ansch: Har fulgt lidt med i denne her samtale og jeg ville også være meget interreseret i at se en "vellykket" SRP - er også meget interesseret i at se hvad der skal til for at få et flot 12-tal! Men selvfølgelig kun hvis du er villig til at udlevere den. :) Ellers er min mail: [email protected]

Mvh. Emilie


Brugbart svar (0)

Svar #15
18. oktober 2009 af Exupery (Slettet)

Det er altså svært at sige, hvad der skal til for at få 12. Men besvarer man sin problemformulering til fulde, er man godt på vej. Hvornår er den så det? Ja, det ved man forhåbentlig selv, når man har arbejdet i to uger med opgaven. På det tidspunkt skulle det gerne stå klart for en, om ens opgave er mangelfuld.

At kigge på en andens opgave får I højst sandsynligt ikke meget ud af - ikke andet end at I måske bliver lidt for nervøse, for niveauet kan godt virke højt, når man aldrig selv har forsøgt sig med at skrive en lang opgave.

Men hvis I alligevel har lyst til at se en opgave (det havde jeg også selv, inden jeg skulle skrive mit SRP), så husk at Studieportalen også har flere liggende, som I kan kigge på.


Skriv et svar til: Hjælp til valg af SRP, tak.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.