Matematik

Rumgeometri

13. oktober 2009 af gs1905 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, jeg sidder lige med en matematik opgave, men jeg er gået i stå..

Opgaven lyder:

En plan har ligningen 2x-3y+6z = 12

Bestem koordinaterne til de punkter A, B og C, hvor planen skærer akserne


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. oktober 2009 af Jerslev (Slettet)

#0:

Ved skæring med x-aksen: er y=0 og z=0.

Ved skæring med y-aksen: er x=0 og z=0.

Ved skæring med z-aksen: er x=0 og y=0.


Svar #2
13. oktober 2009 af gs1905 (Slettet)

jeg forstår desværre ikke helt rigtigt hvad det er du mener, altså om det er svaret el.....?


Brugbart svar (0)

Svar #3
13. oktober 2009 af Jerslev (Slettet)

#2; Det er et hint til at finde skæringspunkterne.


Svar #4
13. oktober 2009 af gs1905 (Slettet)

Er vi så enige om at svaret bliver:

A (Skæring med x-aksen): 2x-3*0+6*0=12 <=> x=6

B (Skæring med y-aksen): 2*0-3y+6*0 = 12 <=> y=4

C (Skæring med z-aksen): 2*0-3*0+6z = 12 <=> z=2


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. oktober 2009 af Jerslev (Slettet)

#4: Du er på rette vej, men der er nogle fortegnsfejl og så er facit opgivet som koordinater.


Svar #6
13. oktober 2009 af gs1905 (Slettet)

Kunne du evt. give mig flere hints til at færdiggøre opgaven?


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. oktober 2009 af Jerslev (Slettet)

#6: Prøv at kigge på fortegnet for din B.

Yderligere, så skal facit angives som et koordinatsæt; altså: (x,y,z) = (.. , .. , ..), hvor du så skal finde de tre koordinatsæt til skæringspunkterne.


Svar #8
13. oktober 2009 af gs1905 (Slettet)

Jeg er desværre rimelig blank, men jeg kunne forestille mig, at jeg på en eller anden måde skal lave en parameterfremstilling og finde skæringspunktet mellem et punkt og en plan. Desuden kan jeg heller ikke rigtig finde nogle fejl i B.


Brugbart svar (0)

Svar #9
13. oktober 2009 af Jerslev (Slettet)

#8:

B: -3y = 12 - læg mærke til fortegnet på 3.

Du har brugt til A, at y = z = 0, så du kan direkte opskrive punktet for A, når du beregner x.


Svar #10
13. oktober 2009 af gs1905 (Slettet)

Er dette så rigtigt nu:

A. (x,y,z)=(6,0,0)

B. (x,y,z)=(0,-4,0)

C. (x,y,z)=(0,0,2)

Og lige et sidste spørgsmål: Er det ligemeget hvor de tre forskellige bogstaver sættes, altså kunne ovenstående A og B f.eks. være ombyttet? så A hed (0,-4,0) og B hed (6,0,0)...


Brugbart svar (0)

Svar #11
13. oktober 2009 af Jerslev (Slettet)

#10: Du kan sagtens bytte om på dem. Rækkefølgen er ligegyldig, i det du angiver alle tre skæringspunkter. Det skulle være rigtigt nu. :)


Svar #12
13. oktober 2009 af gs1905 (Slettet)

Tusind tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Rumgeometri

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.