Musik

Medstemme - udvidelse til septim akkord

05. november 2009 af e04zpl (Slettet)

Hej (:

Jeg har lavet en musik aflevering i Musik A, hvor jeg skulle skrive en medstemme til Bruce Springsteens Glory Days. Det gav ikke rigtigt nogle problemer. Jeg har bare et enkelt spørgsmål.

Sangen er skrevet i A-dur, og i takt 2  ligger melodien i akkordens kvint, nemlig e. Hvis jeg skal skrive en overstemme kan jeg så lægge overstemmen en terts over (så jeg ikke bryder mit tertsprincip), da den så vil være et g og dermed bliver akkorden til en septimakkord, nemlig A7.

mit spørgsmål er så:

Må jeg det, når A-akkorden er tonika og ikke dominant?

Hvis det er svært at forstå mit spørgsmål, har jeg vedhæftet filen som et billede.

Håber nogen kan svare mig på mit spørgsmål (:


Svar #1
05. november 2009 af e04zpl (Slettet)

hov.. billedet..

Vedhæftet fil:wafs.JPG

Brugbart svar (2)

Svar #2
08. november 2009 af Musikipedia (Slettet)

Hvorfor vil du ikke bryde dit tertsprincip? Du har allerede brudt det i takt et... :)

Du kunne sagtens have fortsat dit tertsprincip i takt et, ved på anden tone ('ry') at have et d i overstemmen i stedet for et e. På den måde får du akkordens lille septim, og det er helt i orden, når det er en dominant (septimen er ledetonen til tertsen i næste akkord - tonika).

Angående dit spørgsmål, så vil den overstemme du har nu ikke gøre tonika til en septimakkord. Der er # for g, så det bliver til en Maj7 akkord, hvilket er helt i orden for en tonika-akkord.


Svar #3
08. november 2009 af e04zpl (Slettet)

ah, ja okay.. tak (:

Og med det i første takt, kan jeg jo ikke holde mit tertsprincip, for melodistemmen ligger på en akkordtone og så kan jeg da ikke bare ligge overstemmen på en akkordfremmed tone? har jeg ikke ret i det?

.. så var jeg nødt til at lægge den en kvart over i stedet?

Altså vi er lige begyndt på medstemmer, så du må undskylde hvis jeg taler helt i tåger her (:


Brugbart svar (2)

Svar #4
08. november 2009 af Musikipedia (Slettet)

Du tåger ikke helt...men lidt ;)

I første takt har du en E-dur. E-dur er dominant til A-dur (den efterfølgende akkord som også er tonika), og det er derfor tilladt at lægge en lille septim på E-dur, selvom der ikke står E7 i becifringssymbolet. Husk på at dominanter ofte har en lille septim tilføjet. Den lille septim (7'eren) i E-dur er tonen d. Ved at følge dit tertsprincip i første takt får du netop tonen d i overstemmen. Du behøver altså ikke lægge tonen en kvart over (du kan godt, men det andet lyder bedre, og vigtigst af alt - det ser bedre ud i din lærers øjne).

Taler jeg i tåger nu?


Svar #5
15. november 2009 af e04zpl (Slettet)

Nej det gør du faktisk ikke? (overraskende nok..)

Tak for hjælpen, det gav god mening. Desværre har jeg afleveret den nu, men så ved jeg det til en anden gang.

Nu du er så godt i gang, har du så lyst til at forklare mig hvordan man skriver en god basrytme i Oasis - Wonderwall?

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan man skriver det. På trods af, at jeg har læst i mine musik bøger giver det ingen mening.

(Nu tænker du nok noget i stil med hvorfor i al verden jeg har valgt musik på A niveau, når jeg er så forfærdelig dårlig til meget af teorien, men til mit forsvar skal det lige siges at jeg synger og spiller ingen instrumenter - derfor er teorien virkelig svært at forstå!!!!!)

Tak igen (:


Brugbart svar (2)

Svar #6
15. november 2009 af Musikipedia (Slettet)

Jeg har ikke noget imod at svare på specifikke spørgsmål, men spørgsmål som "hvordan laver man en god basstemme" er for åbne, til at jeg vil svare på dem. Jeg kan ikke lige umiddelbart svare på dit spørgsmål, uden at skulle skrive et langt (!) svar, og det gider jeg ikke / har jeg ikke tid til. Det håber jeg at du forstår :)

Du må prøve at spørge din lærer, eller læse bogen én gang mere.


Svar #7
15. november 2009 af e04zpl (Slettet)

Hehe, det er i orden. Jeg kan godt se, at det var et ret bredt spørgsmål.

Men tak for hjælpen med medstemme problemet (:


Brugbart svar (2)

Svar #8
16. november 2009 af Musikipedia (Slettet)

 så lidt :)


Skriv et svar til: Medstemme - udvidelse til septim akkord

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.