Samfundsfag

Jeg skal finde en case mellem terror og kultursammenstød, med henblik på ideologiernes kamp og teoretikerne Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington.

23. november 2009 af Steph1 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej.

Jeg skal finde på en case, mellem terror og dermed kultursammenstød. Jeg skal diskuterer ideologiernes kamp om, hvem af Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington, der har ret og hvem der ikke har ret.
Jeg har tænkt mig at benytte mig af 9/11, da begge teorier kommer godt til udtryk her, men er der nogle af jer der har en god idé til, hvad en evt. perspektivering kunne være? Altså, jeg vil gerne finde et andet terrorangreb, som jeg kan perspektivere til og beskrive om det er det samme resultat i form af teorier og ideologier, som ved 9/11.

Er der nogle, der har gode idéer, så bring dem endelig på banen. Eller hvis I har relevante bøger eller hjemmesider i kan anbefale udfra ovenstående, så gør det endelig!

Mange tak på forhånd! :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. november 2009 af FredeW (Slettet)

Jeg er ret usikker på, hvad du mener.

For det første behøver der ikke være en sammenhæng mellem terrorisme og kultursammenstød.

For det andet virker det som om du beskriver debatten mellem Huntington og Fukuyama som en kamp på ideologier? Det er det ikke. De har fremsat teorier/hypoteser om den fremtidige verdensorden efter murens fald - det er ikke det samme som ideologier.

For det tredje: Du kan godt benytte dig af 11. september, men du kan ikke ud fra denne ene case konkludere, at den ene har ret frem for den anden (især fordi Fukuyama så vidt jeg husker ret eksplicit levner plads til at der kan være "lommer" tilbage i verden, som ikke accepterer den nye liberale verdensorden).

Al-Qaida og Al-Qaida-inspirerede grupper har jo stået bag talrige terrorangreb de sidste 10-15 år, så der burde være nok at tage af. Du skal dog tænke over, hvad du vil bruge sammenligningen til, for selvom du finder adskillige andre terrorangreb som du mener med rette kan tilskrives kultursammenstød, kan det stadigvæk ikke bekræfte hypotesen endeligt. Kender du ideen om falsifikation?

Kan du beskrive lidt nærmere hvilken slags litteratur du leder efter?


Svar #2
24. november 2009 af Steph1 (Slettet)

Hm. Jeg kan forstå, jeg ikke har formuleret mig klart nok.
Altså, mht. ideologierne, er det fordi at de begge to er tilhængere af hver deres ideologi, som jeg, sammen med deres teorier, også helst skulle få flettet sammen med det her.
Men det jeg har brug for, er en terrorsag, som jeg kan bruge til at "sammenligne" 9/11 med, da det er den sag, som jeg vil tage udgangspunkt i. Og du har fuldstændig ret, man kan ikke sige hvem af dem der har ret - det er alt for teoretisk.

Jeg skal have valgt en case til min SRP, hvor jeg skal have om disse to teoretikere, deres teorier og hver deres ideologiers kamp i samfundet. Og det er her kultursammenstødende kommer ind - om hvilken relevans det har for deres teorier. (f.ek.s 9/11...)
Og nej, jeg kender ikke idden om falsifikation. Er det noget du tror, jeg vil finde brugbart? :-)

Jeg har allerede nu fundet en del forskellige bøger, som jeg vil begynde at læse. Disse handler om hver teoretikers teori osv. Også skal jeg bruge disse på kultursammenstødende, som f.eks. 9/11. Hvor jeg så søger endnu et terrorangreb, dog i et andet årstal. Og ja, du har ret mht. Al-Qaida. Men er der et interessant, du kan komme i tanke om?:-)


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. november 2009 af FredeW (Slettet)

Hvilke ideologier er det, du mener de er repræsentanter for, og hvorfor vil du inddrage dem? Når man inddrager teori, er man normalt ikke interesseret i teoretikerens personlige holdning.

Ideen om falsifikation siger, at videnskabelige fremskridt bygger på, at teorier falsificeres. Fordi vi altid kan finde eksempler, der bekræfter vores teori, gælder det om at opstille betingelser, hvor man kan sige: Hvis teorien har ret skal vi ikke kunne se det her resultat.

Et typisk pædagogisk eksempel er "teorien" om at svaner er hvide. Lige gyldig hvor mange hvide svaner vi ser, kan vi ikke bekræfte endeligt, at svaner er hvide, for det er altid muligt at forestille sig en af en anden farve. Derimod kan vi afkræfte teorien, hvis vi ser en sort svane.

Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor du vil udvælge terrorangreb efter om de kan tilskrives kultursammenstød, for hvis du gør det, er du jo netop sikker på at finde empirisk støtte til Huntingtons teori?

Har du kigget på noget af det Lars Erslev Andersen har skrevet?


Svar #4
25. november 2009 af Steph1 (Slettet)

Ah, ja, så kender jeg godt ideen om falsifikation. Og jeg kan godt se hvad du mener.
Men egentlig, så er jeg ret på bar bund ligenu... Grunden til, jeg spørger om disse ting, er fordi at jeg skal skrive min SRP-opgave. Og jeg har valgt fagene Historie og Samfundsfag.
Jeg finder teoretikerne Huntington og Fukuyama meget spændende og ville derfor gerne skrive en opgave, hvor jeg kunne inddrage deres teorier.

Og for at jeg kan dette, skal jeg have en case, hvor der skal have været sket en form for terror, krig eller lign., for at kunne benytte de to teorier. Og det er så hér jeg har valgt 9/11. Jeg har så bestemt mig for, ikke at bruge en anden case at "sammenligne" med, for ikke at gabe over for meget. Men jeg skal jo kunne få noget historie ind i det hele også - har du nogle ideer til det? Og hvordan jeg kan anskue min opgave, hvilke spørgsmål jeg skal stille for at få de mest spændende vinkler? Jeg håber, du kan hjælpe mig! Jeg føler mig en smule fortabt...


Brugbart svar (0)

Svar #5
25. november 2009 af FredeW (Slettet)

Fukuyama: Historien er slut. Den vestlige liberale samfundsmodel har vundet, og der er ikke flere store udfordringer tilbage til den, selvom der dog vil blive være enkelte steder i verden, hvor den i hvert fald ikke endnu har vundet indpas.

Huntington: I fremtiden vil konflikter opstå langs civilisatoriske (hovedsagelig defineret ved religion) skillelinier og ikke mellem f.eks. ideologier.

Sådan lyder deres teorier formuleret på to linier, som jeg husker dem, og det er et fint teoretisk udgangspunkt for en opgave. Spørgsmålet er så, hvad du empirisk vil undersøge? Er det, hvem af de to der har ret? Eller er det om 11/9 var et udtryk for civilisatorisk sammenstød? Eller er det noget helt tredje? (det står ikke klart for mig i hvert fald, og det er en dum ide at begynde at skrive en opgave, hvis man ikke er klar over, hvad man vil).

Hvis det er det første, bliver det som sagt svært at bygge en opgave på en enkelt case, for det Huntington og Fukuyama giver udtryk for er generelle forventninger.

Hvis det er det andet, er det en god ide at inddrage et andet "islamistisk" terrorangreb (eller måske endda flere - alle de bomber der har været i Irak mod civile kunne være et forslag). Spørgsmålet er, om kultursammenstød også er drivkraften, hvis islamistiske grupper angriber andre muslimer?

Hvordan man kan inddrage historie, kommer lidt an på, hvordan man trækker grænsen mellem historie og samfundsfag, og hvilke krav der er til inddragelsen. Men jeg fornemmer lidt at du er interesseret i den "islamistiske" terrorisme, så det kunne måske være en mulighed at redegøre for dennes historie?


Skriv et svar til: Jeg skal finde en case mellem terror og kultursammenstød, med henblik på ideologiernes kamp og teoretikerne Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.