Fysik

Solpletters indvirkning på jordens klima.

07. december 2009 af OktayG (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvordan påvirker solpletter jordens klima?


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. december 2009 af klingest (Slettet)

solpletter er et udtryk for solens aktivitet... når der er mange solpletter er solen mere aktiv, hvilket vil sige at solvinden som beskytter vores solsystem mod den kosmiske stråling, mere intens. i øjeblikket er solen meget lidt aktiv og derfor kommer der mere kosmisk stråling ned til jorden. Kosmisk stråling bliver dannet når stjerner eksploderer i det man kalder supernovaer.

Den danske forsker Henrik svensmark har påvist at kosmisk stråling er med til at danne skyer. Det betyder at når mere kosmisk stråling rammer jorden dannes der flere skyer... Skyer reflekterer solens stråler og dermed når færre stråler jordens overflade, hvilket betyder at jordensoverflade bliver afkølet, og dermed afkøles atmosfæren også.

Dette stemmer fuldt overens med observationer de sidste 10 år, hvor der ikke er observeret nogen opvarmning, og fortsætter den usædvanlige lave solaktivitet tyder noget på at klimaet måske endda bliver koldere i fremtiden. Dog skal man huske på at drivhuseffekten måske også har en indvirkning, og derfor er det et spørgsmål om hvad der betyder mest. Drivhuseffekten eller solen... Det er det store spørgsmål, og det bliver spændene at se hvilken vej det går i fremtiden... lige nu tyder det på at det bliver koldere, selvom det ikke er det medierne siger!!

Søg evt. efter Henrik Svensmark, og læs lidt om hans teorier.!!


Brugbart svar (0)

Svar #2
07. december 2009 af peter lind

Netop de sidste 10 år er i modstrid med teorien. Jordens temperatur har i de sidste 10 år været stigende; medens solpletaktiviteterne har været aftagende.

Henrik Svensmark har lavet nogle forsøg med dråbedannelser som følge af stråling. Disse dråber blev ikke store nok.

De steder hvor solpletteorien stemmer overens med opvarmning, kan denne opvarning udmærket skyldes forøget indhold af CO2


Brugbart svar (0)

Svar #3
07. december 2009 af Anxyous (Slettet)

Klingest, du har næsten ret, men Solen er mere aktiv i øjeblikket, hvorfor mindre kosmisk stråling når os.


Brugbart svar (0)

Svar #4
07. december 2009 af QaZZaQ

#2 Rent faktisk ser det ud til at temperaturstigningen de seneste 10 år er mere eller mindre stagneret, og rent faktisk nu ser ud til at falde! Det samme gælder energiindholdet i verdens oceaner.

#3 Solen er faktisk overraskende lidt aktiv i øjeblikket og afviger fra den teoretiske 11 års cyklus.

Til trods for dette, så er temperaturmålinger af hav/atmosfære også påvirket af fluktuationer, og jeg tror man skal være meget forsigtig med at konkludere noget ud fra så relativt korte måleperioder som 10 år trods alt er indenfor klimateori. Som det også pointeres i #1, så bliver det spændende at se hvordan det udvikler sig.

Når det kommer til stykket, udelukker den ene teori formentlig heller ikke den anden. Drivhuseffekten er åbenlys, og øget indhold af drivhusgasser vil helt sikkert have en opvarmende indlydelse. Men på den anden side tror jeg ikke man skal fornægte solens egen indflydelse. Vi har trods alt dokumentation for klimaforandinger længe inden mennesket begyndte at pumpe drivhusgasser ud.
 


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. december 2009 af klingest (Slettet)

#3 nej solen er mindre aktiv... Ingen solpletter = mindre aktiv, hvorved mere kosmisk stråling når jorden.

#2 Som jeg siger i #1 og som det også bliver nævnt i #4 er der ikke sket nogen forøgelse af jordens temperatur i de sidste 10 år... Der viser selv de officielle grafer over temperatur udviklingen. Den højeste temperatur på kloden havde vi i 1998. Dette kan selvfølgelig skyldes mange ting.

Hvem har desuden bildt dig ind at hans dråber ikke blev store nok? Dråberne i skyer er jo i forvejen nærmest mikrospiske... Nej, der er vist ikke noget at udsætte på Henriks Svensmarks teori omkring skydannelse. Det er endda vist at jordens skydække er blevet en lille smule større inden for de sidste par år via sattelitbilleder.  Det er bevist at kosmisk stråling danner skyer, og det er de fleste forskere enige i. Selv dem i IPCC's klimapanel. Det som man diskuterer er nærmere hvor stor betydning det har, og som jeg siger, bliver det spændene at følge udviklingen. Hvis solen forbliver i sit nuværende tilstand, er der bestemt mulighed for at det kan bremse opvarmingen eller måske endda afkøle jorden, og det er ikke mere end 400 år siden at solen var inde i en meget sløv periode på omkring 70 år, hvor den var meget lidt aktiv, og det er der nogen forskere som mener måske kan ske igen, eller at det måske er det der er ved at ske nu.  Solen har nu være sløv i nogle år, hvilket på ingen måde er normalt.

Men igen, jeg siger ikke at CO2 ikke har nogen indflydelse, det er også muligt at meget af opvarmningen er akkumuleret i havene og bare venter på at komme op til overfladen, men det er meget svært at spå om, og forskernes modeller er stadig alt for simple, så vi må vente og se, og skrue ned for CO2'en i mellemtiden, "just in case".


Brugbart svar (0)

Svar #6
08. december 2009 af Anxyous (Slettet)

#4 og 5, I tager begge fejl.

Solen er blevet mere aktiv på det seneste, hvilket har ført til, at mindre kosmisk stråling har nået os.

Jo mere kosmisk stråling, jo flere, lavtliggende skyer. Da vi modtager mindre stråling falder mængden af lavtliggende skyer også, og Jordens temperatur hæves.


Brugbart svar (0)

Svar #7
08. december 2009 af peter lind

Hvis du går ind på DMI's hjemmeside, er det en rapport, der siger at den sidste 10 års periode er den varmeste siden år 1800. Der kan man også se at solpletterne har været i aftagende og stadig er det. Dette kan også ses på www.videnskab.dk . En middeltemperatur kurve kan ses her: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimaet_indtil_nu/udviklingen_til_nu_globalt.htm . Den har været faldende i en periode på 2 år, hvad jeg ikke har set Det var der ikke sidste gang jeg var inde og se efter. Dette fald skyldes sandsynligvis el nina og som det ses på DMI bliver 2009 sandsynligvis det varmeste år siden år 1800

Oplysningen om de for små dråber har jeg fra en doktorstuderende hos Svensmark.


Brugbart svar (0)

Svar #8
09. december 2009 af klingest (Slettet)

ja der har næsten ingen solpletter været de sidste to år, hvilker passer meget godt med at den globale temp. ser ud til at styrtdykke, men det kan selvfølgelig ligesågodt være naturlige variationer... Som sagt bliver det spændene at følge... !!


Svar #9
10. december 2009 af OktayG (Slettet)

Hej Alle sammen tak for jeres indlæg og jeres meninger, er glad for i har haft tid og ville komme med jeres bud og hvad i mener der er rigtig, desværre har i gjort mig i tvivl nu , er usikker på hvad der er hvad......?


Brugbart svar (0)

Svar #10
12. december 2009 af peter lind

Så må du selv gå ind og se på data. Der er nævnt nogle steder i diskusionen, hvor du kan få yderligere oplysninger. Du kan også se på det internationale klimapanel, der så vidt jeg husker har internetadressen www.ipcc.ch


Skriv et svar til: Solpletters indvirkning på jordens klima.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.