Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Problemer med opgaveformulering

09. december 2009 af Snnn (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej,

Jeg har i mit studieretningsprojekt i samfundsfag fået opgaveformuleringen:

"(...) [du skal] skitsere (...) den samfundsmæssige situation i USA [i 1900]"

"Diskuter hvilke begrænsninger, der er for den frie konkurrence i en markedsøkonomi. Her skal du give eksempler fra olieselskaber i USA i de første årtier i 1900-tallet og fra dagens internationale oliekoncerner."

Mit problem er med denne er:

1: Jeg synes det tenderer mod at blive en historieopgave.

2: I fuldstændig markedsøkonomi er der ingen begrænsninger for frihandel og fri konkurrence - og derfor er det 1) svært at give eksempler 2) at give eksempler på olieselskaber fra 1900-1920 uden, at det bliver en historieopgave.

De to 'spørgsmål' er alt den samfundsmæssige del problematiserer, men jeg ser ingen samfundsmæssige problemer som jeg kan belyse. Desuden bad jeg om et emne om magt.
Er det mig, der har misforstået dette?


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. december 2009 af backus (Slettet)

Måske menes der ikke fuldstændig markedsøkonomi, men markedsøkonomi som den fungerede i år 1900 i USA. Der er da noget samfundsmæssigt i den diskussion om fri konkurrence i markedsøkonomien. Historiedelen er skitseringen af den samfundsmæssige situation, mens spørgsmål to fokuserer på samfundsfag. Diskussion er jo også på et generelt plan - altså fri konkurrence i en markedsøkonomi, og du skal så inddrage eksempler fra olieindustrien år 1900. Hvis jeg var dig, så ville jeg researche grundigt på olieindustrien og så lade de eksempler styre din generelle diskussion. På den måde er du sikker, på at du har eksempler der passer.

Nogle gange modtager man problemformuleringer som ikke helt passede, med det man regnede med. Men så er det bare om at få det bedste ud af det. Alle emner kan blive spændende, hvis man bare arbejder grundigt med dem, og jeg synes da også det her har nogle spændende vinkler.

Så på med vanten Gandsø.

De bedste hilsner

Niels Randbo Back

Forfatter til SRP-bogen


Svar #2
09. december 2009 af Snnn (Slettet)

Problematikken i, at det ligner historiefaget er, at jeg hørte en historie om en, der sidste år dumpede pga. selvsamme, og fagkonsulenten i samfundsfag skulle efter sigende have beskrevet problemet som værende noget i stil med, at når man redegjorde for noget, der er sket, så er det metoder fra historiefaget og ikke samfundsfag, og så er projektet dumpet.

At du - og muligvis også min vejleder - fortolker det som værende en anden markedsøkonomi end den, der står skrevet i alle de lærebøger jeg har haft samt litteratur jeg har kunnet finde om kapitalisme og markedsøkonomi, vil det vel stadig give et problem. Det er jo muligt, at det ikke er den samme samfundsfagslærer, der skal rette opgaven, og når jeg af min egen samfundsfagslærer har lært noget andet om markedsøkonomi end det, der menes her, så er der også en stor risiko for, at censoren har det på samme måde.

Måske er det muligt at kunne bestå projektet, men når man allerede fra starten mener, at der er faglige og metodiske fejl i sin opgaveformulering, så er motivationsfaktoren uhørt lav. Jeg synes det virker uoverskueligt at bygge et grundlag for en god bedømmelse med en fejlagtig opgaveformulering.

Men tak for opbakningen og svaret :-)


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. december 2009 af backus (Slettet)

Jeg synes, du skal snakke med din vejleder. Det er tilladt at stille opklarende spørgsmål til sin opgaveformulering efter den er blevet udleveret - du har krav på det - og hvis du gør det ligeså veltalende og argumenterende, som du gør her, burde han kunne svare dig meget direkte. Prøv det.

Håber du får afklaring.


Skriv et svar til: Problemer med opgaveformulering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.