Nogen der kan hjælpe?, Ideologi...

Hej. Det er jo et utroligt bredt spørgsmål, men jeg ville sige at det bygger på den socialpolitiske og økonomiske- og samfundsmæssige realiteter. Som der også står i denne artikkel http://www.jak.dk/forening/blad07/z2-07_velfaerdsstaten.htm.

Hvis man beslutter at anskue den andske vælfærdsmodel er den universielle model kan man sige at det er en socialistisk ideologi der ligger bag. Da vi har en stor offentlig sektor og en høj skat sådan at der er en stor udligning i befolkningen. Men mange mener at den danske vælfærdsmodel mere og mere ligner den residuale model. Hvor der er en mere begrænster offentlig sektor, lavere skat og mindre udligning hvor det er en mere socilaliberalistisk ideologi der ligger til grund. 

Det er hvad jeg lige kan komme på.

Mvh Carina  

Men mange mener at den danske vælfærdsmodel mere og mere ligner den residuale model. Hvor der er en mere begrænster offentlig sektor, lavere skat og mindre udligning hvor det er en mere socilaliberalistisk ideologi der ligger til grund.

De mange vil i så fald tage fejl, hvis man kigger på det overordnede billede. Den offentlige sektor er vokset med 19 % de sidste 4 år og har aldrig været større.

Og vi har forsat en meget højt sat progressivt skattetryk og et helt (u)rimelig beaukrati. Også kaldt regeltyrani, og selvom denne er steget under en borger-liberal regering, så er det ikke just almindeligvis oprigtig liberal politik.

Hej. Det er jo et utroligt bredt spørgsmål, men jeg ville sige at det bygger på den socialpolitiske og økonomiske- og samfundsmæssige realiteter. Som der også står i denne artikkel

Meget enig. Det kan være svært at anlægge en ideologi som præmissen for den velfærdsstat vi har i dag, da denne er blevet udformet af forskelige regeringer.

Skulle man komme med et nærliggende bud, så kunne socialdemokratismen være et rimelig rammende bud.

"De mange vil i så fald tage fejl, hvis man kigger på det overordnede billede. Den offentlige sektor er vokset med 19 % de sidste 4 år og har aldrig været større.

Og vi har forsat en meget højt sat progressivt skattetryk og et helt (u)rimelig beaukrati. Også kaldt regeltyrani, og selvom denne er steget under en borger-liberal regering, så er det ikke just almindeligvis oprigtig liberal politik."

Det offentliges forbrug har siden starten af 80'erne og frem til 2008 ligget på omkring 26% af BNP. Faktisk med et (meget) lille fald i perioden 2003-2007. At forbruget er steget i 2009 og vil stige til over 28% i 2010 skyldes dels mange fremrykninger af investeringer (konjunkturpolitik + forberedelse til valg), samt en stigning i overførelsesindkomsterne pga. krisen.

horn83 har da helt sikkert en pointe i, at den markante sænkning af marginal skatten er et skridt mod en mere residual model (i hvert fald på længere sigt), hvis vi ikke skal lave for lånte penge.

horn83 har da helt sikkert en pointe i, at den markante sænkning af marginal skatten er et skridt mod en mere residual model (i hvert fald på længere sigt), hvis vi ikke skal lave for lånte penge.

Selvfølgelig har hun det, men nu tager du hendes(horn83) post til indtægt, i det at det skulle være en holdning. Jeg ser det mere som en anskuelse på, hvad andre vil tænke.

Og jeg er enig i, at på lang sigt kan det gå den vej. Især hvis politikkerne får nosserne til at afskaffe efterlønnen og refomere dagpengene.

Men vi kommer ikke udenom, at vi har verdens største og dyreste offentlige sektor http://borsen.dk/okonomi/nyhed/147604/

Der skulle selvfølgelig have stået, at hun har en pointe i, at man kan argumentere for det. Ikke at det ændre argumenterne.

At Sverige har skåret ned på det offentlige forbrug ændre vel ikke på den danske situation.

Ja, DK har den største offentlige sektor i verden, men er det det samme som at det er den dyreste og mest bureaukratiske? USA har væsentlig mindre offentlige udgifter til sundhedsvæsenet end Danmark, men alligevel er deres sundhedssektor meget dyre og mere bureaukratiske end vores. Hvis vi ser på de sociale udgifter, som du også er inde på, er de stort set de samme (ifht BNP) som de er i andre vestlige lande. (At demografien kan gøre en efterløn reform nødvendig giver jeg dig ret i).

Pointen er: En universel velfærdsmodel altid vil have en større offentlig sektor end de andre kendte velfærdsmodeller, da det jo netop er definitionen på den. For at sige noget om prisen, effektiviteten og bureaukrati er man nød til at se på de enkelte sektorer. At uddannelse, forskning, børnepasning, sundhed mv. er offentlig er ikke ensbetydende med at det er dyre og mere bureaukratiske. Det at reducere (eller øge) størrelsen af den offentlige sektor er ideologi, og ikke nødvendigvis et spørgsmål om kroner og øre.

Så er vi faktisk enige, og havde jeg præciseret mig selv yderligere, så havde det formentligt også kommet mere til udtryk, end tilfældet tilsyneladende er.

Man ville også kunne argumentere for at den residuale model, helt sikert(på sigt) vil se en mere frugtbar tid, hvis VK-regeringen skulle forsætte efter det næste valg. Der er næppe nogen tvivl om, at de rent taktisk vælger ikke at gøre det for åbenlyst, da skattelettelser, privatiseringer, endnu ikke har en stor appel nok blandt den velfærdshungerende danske befolkning(mange eksperter gav også udtryk for at Fogh langsomt, men sikkert bevægede sig mere og mere mod en minimalstat)

Vi har blandt andet set overbetaling af privathospitalerne, øget differenceret undervisning, nedbringning af kontanthjælpen og der vil givet vis komme flere eksempler i den retning.

Mange tak for jeres hjælp, :)