Biologi
Fedt i blodet
Hej.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad der sker, når vi indtager fedt?
Jeg skal vide, hvad der sker med det, når det kommer ud i blodet?
Jeg ved at fedt ikke er vandopløseligt, som kulhydrater er, og derfor kommer fedtet ikke med rundt med blodet. Men hvad sker der så?
Håber mit spørgsmål er forståeligt, og håber I kan hjælpe mig :)
Svar #1
15. januar 2010 af stud.med (Slettet)
Korrekt, fedt er et hydrofobt stof hvorfor det ikke er muligt at transportere det opløst i blodet. Derfor er kroppen udstyret med forskellige transportmekanismer der bærer fedtet rundt i kroppen.
Fedt kan opdeles i frie fedtsyrer samt sammenkoplet med glycerol hvor der kan sidde tre fedtsyrer fast på (1 fedtsyre + glycerol = monoacylglycerol (MAG), 2 fedtsyrer + glycerol = diacylglycerol (DAG), 3 fedtsyrer + glycerol = triacylglycerol (TAG)). Yderligere findes også cholesterol og glycerol for sig selv.
Når fedtet er optaget fra tarmens hulrum ind i enterocytterne - cellerne der beklæder tarmen - sker der en selektion.Små og mellemstore fedtsyrer (under 12 kulstofatomer i kæden) ryger direkte igennem enterocytten via diffusion og ind i blodbanen hvor de bindes til et transportprotein kaldet albumin. Fedtsyrerne frigives igen på samme måde som forklares herunder.
Store fedtsyrer (>12 C) kan pga. deres høje hydrofobi ikke diffundere til blodbanen. Derfor sammenkopler enterocytterne den med glycerol til TAG og pakker alle de nye TAG i en transportenhed kaldet et chylemicron. Chylemicronet er i familie med en gruppe fedt- og cholesteroltransporterende proteiner kaldet lipoproteiner der står for transporten af fedt i kroppen assisteret af albumin. Disse kaldes High-density lipoproteins (HDL), Low-density lipoproteins (LDL), Intermediate density lipoproteins (IDL) og very low density lipoproteins (VLDL) og navngives efter deres indhold af cholesterol og TAG. Chylemikronet er til forskel fra dens andre familiemedlemmer udstyret med et specielt overfladeprotein kaldet apolipoprotein B48 hvilket udelukkende findes i chylemicronerne (se senere). Dette er i det friske chylemicron skjult hvilket har en praktisk funktion (se senere).
Når chylemicronet er fyldt op forlader det enterocytten, men denne gang via lymfesystemet. Størstedelen af tarmens (og den nedre kropshalvdels) lymfekar mødes i et fælles hovedlymfekar (kroppens største, kaldet "ductus thoracicus") der løber op bagerst i brystkassen omkring rygraden og udtømmes i en af kroppens store vener helt oppe under venstre kraveben. Efter et fedtholdigt måltid kan man se at indholdet i lymfekarret bliver helt hvidt pga. fedtet.
Nu er chylemicronet kommet til blodbanen og det kommer nu i kontakt med TAG-nedbrydende enzymer på karvæggen - såkaldte lipoprotein lipaser. Det medfører at fedtsyrer bliver spaltet fra TAG og diffunderer nu over i fedtceller til lagring, til muskelceller (røde fibre) til nedbrydning og dermed energi, til hjernen og CNS (opbygning af myelinskeder/fedthinder omkring nerveceller og membraner af nerveceller) og til lever til opbygning af nye TAG eller nedbrydning til dannelse af ketonstoffer. Undervejs møder chylemicronet nogle af dens familiemedlemmer - hovedsageligt HDL - hvor den udskifter TAG med cholesterol. Når den har gennemløbet hele blodsystemet og henholdsvis afleveret fedtsyrer samt byttet TAG med cholesterol hos HDL er den efterhånden ved at være sunket sammen som en flad fodbold. Den har afleveret de fedtsyrer den skulle, så nu skal den fjernes fra blodbanen sammen med dens cholesterol og glycerol-rester. Idet den bliver flad som en punkteret fodbold sker der nogle strukturelle ændringer i dens form hvilket medfører at det førnævnte apolipoprotein B48 nu titter frem. Næste gang den passerer leveren vil apolipoprotein B48 komme i kontakt med en receptor på leverens overflade der fanger og opsluger det brugte chylemicron. Cholesterolet bliver nu enten brugt i leveren til syntese af fx en tidlig form af vitamin D eller galdesalte eller sendes videre via de førnævnte transportproteiner. Glycerol bruges til opbygning af nye TAG.
Det interne transportsystem mellem fx fedtceller og lever af cholesterol og TAG foregår på nogenlunde samme måde via chylemicronets familiemedlemmer, men det vil jeg spare dig for her. Jeg vil blot nævne at LDL er i direkte relation med et forhøjet cholesterol og er en af hovedfaktorerne til åreforkalkninger og dermed blodpropper i fx hjertets kranspulsårer hvilket er en hovedfaktor i de knap 3000 tilfælde af hjertestop der forekommer i Danmark årligt.
Svar #2
17. januar 2010 af Tine-H (Slettet)
Så, fedt i blodet kan godt klumpe sig sammen og danne blodpropper ?
Svar #3
17. januar 2010 af stud.med (Slettet)
Nej, ikke normalt. Den normale blodprop du hører om i hjertet er en avanceret proces hvor LDL går ind i selve karvæggen og angribes af immunsystemet hvilket får karvæggen til at bule ud. Engang imellem går der hul på denne udbulning hvilket sammen med at der er turbulens af blodet over udbulningen er guf for blodets koagulationssystem så røde blodlegemer og blodplader klumper sammen og tilstopper karret. Hvis denne tilstopning er i et af hjertets kar medfører det et hjerteanfald. Dette er en egentlig blodprop - kaldet en thrombe indenfor lægeverdenen - og defineres ved at den er opstået i karvæggen samme sted som karret bliver tillukket...altså at den hænger fast i karvæggen (hovedsageligt i arterier).
De andre typer du hører om er dem der river sig løs fra det sted hvor de er blevet dannet (hovedsageligt i venerne) og fiser med rundt i kroppen indtil de tilstopper et lille kar, fx i lungen. Disse kaldes embolier og det er disse du hører om når der er en der har fået en blodprop i lungen eller i hjernen.
Fedtklumper kan godt lave en form for disse sidstenævnte, men det ses udelukkende ved traumer fx trafikuheld hvor der er store brud på knoglerne eller efter operationer hvor der har været åbnet ind til knoglemarven. Knoglemarven består hovedsageligt hos voksne/ældre af fedt så der kan fravriste sig en fedtklump fra en brækket knogle ind i et blodkar og løbe med venerne tilbage til hjertet og lungekredsløbet hvor de så sætter sig fast i de små kar i lungen og kan give pludselige livsfarlige vejrtrækningsproblemer for patienten. Men det er KUN i relation til traumer eller operationer og alså ikke noget der sker med det fedt der naturligt findes i blodet.
Svar #4
03. april 2011 af Martin3000 (Slettet)
Hej
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilket receptor der findes i mave-tarm kanalen, der optager fedtsyre, der er nu delt i kolesterol og mono, di triglycerider.
Jeg har undersøgt at der er GPR-119, 120 og 40. CD36 og TGR5, men jeg kan ikke finde ud af hvor de ligger præcis og hvad de endelig laver med fedtsyre?
Bliver glad hvis der er en, der gider svar mig.
Skriv et svar til: Fedt i blodet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
