Matematik
Talteori: Wilson's Sætning
Jeg sidder netop og nørkler med disse noter: http://www.georgmohr.dk/vinderseminar/talteori.pdf
og er stødt på beviset for Wilson's sætning (sætning 4.2. side 14), men der er noget ved det jeg ikke forstår. Jeg tror det er lettest for jer at besvare mit spørgsmål, hvis i hurtigt orienterer jer i mit kompendium på den side.
Jeg forstår ikke, hvordan man kan være sikker på at 2*3*...*(p-2)≡1 (mod p) - jeg forstår at der må eksistere en multiplikativ invers for alle tallene på venstre side da alle disse må have største fælles divisor 1 med p, men hvordan man kan være sikker på at de ALLE kan parres på venstre side og være kongruente med 1, kan jeg ikke se. Hvordan kan man være sikker på at alle har en multiplikativ invers at "parre" sig med?
Svar #1
07. februar 2010 af peter lind
Restklasserne modulo et primtal med (0) udeladt udgør en gruppe. Det betyder at de alle har et inverst element (1) og (p-1) er deres eget inverse element og ingen andre elementer har sig selv som inverst element. Dette kan vises ved at løse ligningen x2 ≡ 1 mod p
Svar #2
07. februar 2010 af Simon2 (Slettet)
Hvad betyder din parantes i "Restklasserne modulo et primtal med (0)"? Derudover kan jeg ikke rigtig se, at du skulle besvare mit spørgsmål - jeg refererer jo netop ikke til tallene 1 og p-1 i (p-1)! men alle de øvrige tal og hvordan man kan se at disse tilsammen må være kongruent med 1 (mod p). Altså hvordan 2*3*...*(p-2)≡1 (mod p) - læg mærke til at jeg godt forstå at der må findes inverse elementer til tallene 2, 3, ..., p-2 men jeg forstår ikke hvordan man kan vide at de nødvendigvis må kunne parres 2 og 2 og derfor tilsammen opfylde at 2*3*...*(p-2)≡1 (mod p).
Svar #3
07. februar 2010 af peter lind
Når jeg skrive (0) mener jeg restklassen modulo 0. Det er en standart måde at angive restklasser på. Man angiver en repræsentant for restklassen i parantes.
Du kan vælge at gange disse tal sammen i den rækkefølge det passer dig. Du kan for eks. først gange 2 og 10 sammen eller 2 og 17 hvis det passer dig bedre. Det der passer dig her er at gange 2 og det inverse til 2 sammen først. Det giver 1 modulo p. Dernæst går du videre til det næste tal (3 hvis den ikke var den inverse til 2 modulo p) og ganger den sammen med den inverse og så videre.
Svar #4
07. februar 2010 af Simon2 (Slettet)
Men når man "når lidt op i rækken" og skal gange fx 4 med sit inverse element, hvordan man kan så være sikker på at det inverse element ikke allerede er taget - med andre ord - hvordan kan man være sikker på at alle tallene 2, 3, 4, ..., p-2 kan parres mht. inverse elementer?
Svar #5
07. februar 2010 af peter lind
Fordi hvis a har den inverse b så har b den inverse a. Det er ikke muligt at a har en invers b, som er invers til et tredje element c
Svar #6
07. februar 2010 af Simon2 (Slettet)
Ahhhh nu ser jeg og når vi fx snakker den inverse til 11 modulo 20 kan der kun eksisterer ét inverst element til 11 i blandt tallene 1,2,3,...,19?
Svar #7
07. februar 2010 af peter lind
Hvis det havde været modulo et primtal er det rigtigt. Lige det eksempel du har er ikke helt godt. 11 modulo 20 er nemlig invers til sig selv. Den mulighed findes kun for 1 og p-1 hvis det er modulo et primtal.
Svar #8
07. februar 2010 af Simon2 (Slettet)
Aha jeg ser - tak for hjælpen så! Nu forstår jeg det :)
Skriv et svar til: Talteori: Wilson's Sætning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
