Debat

Fransk vs. Spansk

23. februar 2010 af wannabesmart (Slettet) - Niveau: 9. klasse

 Skal på gymnasiet her efter sommer og står imellem om jeg skal vælge spansk eller fransk, hvad syntes i? kom med negativ og positiv repsons fra begge sprog :) tak  


Brugbart svar (1)

Svar #1
23. februar 2010 af hij (Slettet)

Hej..
Jeg kender ikke så mange som har valgt spansk, men kender nogen som har valgt fransk og de er meget glade for det ;)


Svar #2
23. februar 2010 af wannabesmart (Slettet)

 Tak, skal du have :D 


Brugbart svar (1)

Svar #3
23. februar 2010 af Becky4

Jeg har selv valgt fransk, og har hørt at spansk er meget nemmere end fransk. Grammatisk såvel som udtalelsesmæssigt. Jeg synes at fransk er meget smukkere end spansk, men det er jo en smagssag.

Synes også du måske skal overveje hvad du vil bruge det til. Hvis du interesserer dig for Syd Amerika samt andre spansktalende områder, eller vis du interesserer dig for f.eks. steder i Nord Afrika osv. Valgte selv fransk, da jeg kender mange nordafrikanere og gerne vil udsendes med læger uden grænser i dele af Afrika hvor der tales fransk.

Hvis du ikke rigtig vil bruge sproget efterfølgende, er det nok en god idé at vælge spansk, det er nemlig, såvidt jeg har hært, meget nemmere end fransk. 

Håber det var en lille hjælp.


Brugbart svar (1)

Svar #4
23. februar 2010 af camillaskafsgaard (Slettet)

 Jeg har spansk på A niveau, og jeg er rigtig glad for det! Jeg kender også nogle stykker der har fransk, og min opfattelse er, at spansk er noget nemmere at lære. Men ja, som nævnt ovenover tror jeg den afgørende faktor er, hvad du vil bruge det til, og hvilket sprog du bedst kan lide :)


Brugbart svar (1)

Svar #5
23. februar 2010 af Manjajensen (Slettet)

Jeg har hørt at den spanske gramatik er svær. Det er svært at lære hvis man ikke har lysten, for det kræver virkelig meget, hvis man ikke har lysten.

Jeg anbefaler fransk, da jeg nu selv har det .. Jeg er nu kun folkeskoleelev.

Men det er jo op til dig :)

Held og lykke :)


Brugbart svar (1)

Svar #6
24. februar 2010 af Exupery (Slettet)

Jeg har ingen praktisk erfaring med nogle af sprogene, desværre, idet det ikke var muligt på min studieretning at få et begynderfag samtidig med resten af min fagpakke. Alligevel har jeg længe gået og overvejet at tage et af fagene på aftenkursus eller lignende, hvorfor jeg rent faktisk har gjort mig nogle ret konkrete tanker omkring, hvad jeg ville vælge. 

Grundet mine (endnu) sparsomme erfaringerne med sprogene har jeg kun få og ikke-efterprøvede postulater til, hvilket fag der burde være nemmest at lære. Jeg vil dog tro, at det er fransk, idet (jeg har hørt) de skulle have meget få ord, desuden har jeg aldrig fundet den franske grammatik super svær. Til gengæld er fransk en del sværere at udtale, synes jeg, hvorfor det nok vil volde mange problemer i starten.

Nå, nu til lidt mere konkret. Den umiddelbare tanke er jo, at det er smartest at vælge spansk, da det er verdens tredjemest talte sprog. Der er således langt flere mennesker at tale med, hvis man er god til at tale spansk end fransk, der vel på mange måder er et uddøende sprog uden for Europa relativt til spansk (sidstnævnte er endnu et postulat, jeg har aldrig undersøgt det). Men vi må naturligvis se på, hvad vi skal bruge sproget til. Er målet (som så mange) at se Sydamerika efter gymnasiet er det nok smartest at vælge spansk, er målet derimod at komme til Paris og etablere sig på Montmartre, er det nok fransk, der tiltrækker mest. Ønsker du at komme ud i verden at arbejde, er det også værd at overveje grundigt, hvad du gør. Vil du være noget i Europa i EU-sammenhænge, kan du ikke bruge spansk til ret meget, men fransk er næsten en nødvendighed, men vil du sidde i USA og kommunikere med mexicanerne, kan du nok kun benytte dig af spansk.

Det er derfor ret subjektivt, hvad der vil være det bedste valg af sprog. Hvad du vælger, vil dog aldrig ligge dig til last, det er altid godt at kunne et sprog, og hvis det bliver nødvendigt, kan du jo bare lære et nyt.

Personligt ville jeg vælge fransk (det ville jeg ikke, da jeg startede på gymnasiet). Valget er dog i høj grad præget af, at Frankrig har været langt mere kulturbærende indenfor blandt andet litteratur og filosofi, som jeg interesserer mig meget for. Da jeg ynder at læse teksterne på originalsproget, ville det derfor være lækkert at kunne fransk. Spansk ville jeg ikke have brug på i samme grad, om end det naturligvis ville være dejligt at kende mere til det. I øvrigt har jeg opbygget en forkærlighed for storbyerne London og Paris, og da jeg efterhånden taler engelsk ret godt, mangler snart kun det franske. Som du nok kan høre, er jeg meget pragmatisk, dvs jeg går meget op i brugsværdien, jeg bekymrer mig også enormt meget om æstetik, men at fransk er et smukkere sprog end spansk kunne aldrig blive min grund til at vælge det.  

Mit råd til dig vil derfor være, at du skal tage stilling til, hvad du gerne vil, hvad du interesserer dig for, og hvad de forskellige sprog har at tilbyde netop dig! (selv om det er svært). Om det ene er sværere end det andet er ikke så relevant, da du vil have nemt ved at lære det, du vælger, hvis du har en ærlig interesse i at lære sproget. Glem så i øvrigt mine ligegyldige postulater, de skal ikke komme dig til gene.

Hvis andre ved mere om mine postulater, skal de være velkommen til at rette mig, så jeg ikke bare lukker en masse pladder ud, hehe. :-) 


Brugbart svar (1)

Svar #7
24. februar 2010 af camillaskafsgaard (Slettet)

Jeg synes den spanske grammatik er meget nem i forhold til f.eks. engelsk og fransk. Jeg ved ikke hvordan den er i forhold til fransk, da jeg aldrig har haft det. Men der er nogle regler man skal huske, men der er til gengæld stort set ikke nogle undtagelser. Af de verber man bruger meget, er 3 af dem uregelmæssige, og det er jo til at huske :)

Som Thomas siger, så er spansk det tredjestørste sprog, så hvis man gerne vil noget med handel eller anden international kontakt, er det ret god at kunne ud over sit engelsk. 


Brugbart svar (1)

Svar #8
24. februar 2010 af JJ-cool (Slettet)

Du skal være o0mærksom på, at vælger du et begyndersprog, skal du tage det på A-niveau, og det betyder, at du får færre valgmuligheder med hensyn til at løfte valgfag fra C til B


Brugbart svar (2)

Svar #9
01. marts 2010 af NuclearWarhead (Slettet)

Fransk, helt klart, medmindre man på forhånd har noget man specifikt vil bruge spansk til. Tilføjelser til hvad der er allerede er blevet sagt til fordel for fransk:

1) Det er lidt formålsløst at snakke om hvor svært et sprog er. For det første.

- Skal sværhedsgraden afgøre hvilket sprog du vil lære? 

- Hvad er svært? 

- Som jeg ser det, så er der langt mere arbejde (men det har ikke noget med sværhedsgrad at gøre!) involveret i at lære et sprogs ordforråd, og dét er en proces der varer lige så lang tid som man bruger sproget, mens udtale og grammatik jo kun skal læres én gang.

- Hvis vi absolut skal tale om grammatiks arbejdsbyrde, så er der jo et finit antal regler man skal lære. Det er ikke uendeligt. Det er ordforrådet. For det andet, hvad der falder nogen let, falder andre svært. Men både fransk og spansk stammer fra latin og deres grammatikker er nogenlunde sammenlignelige fordi de har et fælles ophav, men der er selvfølgelig også forskelle. Man slipper ikke uden om at skulle lære bøjninger i begge sprog.

2) På nogle uddannelser er det meget nyttigt at kunne fransk - selvom det ikke er fransk man læser. Jeg læser fx klassisk filologi. Vi kan jo ikke nøjes med at kunne engelsk når vi skal læse sekundærlitteratur. Tysk og fransk er mig til daglig nytte og glæde. 


Skriv et svar til: Fransk vs. Spansk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.