Matematik

sandsynlighedsregning HJÆLP !

25. februar 2010 af Barbiistiletter (Slettet) - Niveau: A-niveau

 opg 1 En læge påstår, at han kan helbrede 80 % af sine patienter ved en bestemt alternativ behandling. I en periode helbreder han 11 ud af 18 patienter.
a) hvilken teoretisk fordeling kan bruges til at beregne sandsynligheden for et bestemt antal helbredte patienter?

opgave 2. På et marinefartøj under ombygning ønsker man at gøre dørene så høje at 90% af besætningen kan gå igennem uden at bukke sig. man undersøger derfor højden af et stort antal værnepligtige og det viser sig, at højden med sko er normaltfordelt med en middelværdi 187 cm og en spredning på 8 cm.
a) hvor høje skal døråbningen på marinefartøjet være?


Svar #1
25. februar 2010 af Barbiistiletter (Slettet)

 håber der er nogen som vil hjælpe - har siddet siden igår og kan ikke finde hoved eller hale i det :s 


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. februar 2010 af hvadmeddet (Slettet)

Har du ingen ideer selv?

I opgave 1 er der tale om at man enten bliver helbredt eller ikke helbredt. Når du ser opgaver med netop to udfald så skal man (altid?) tænke binomialfordeling. Der er tale om en binomialfordeling, hvis de enkelte patienter er uafhængige, hvilket lyder fornuftigt.

I opgave 2 er det angivet du skal benytte normalfordelingen. Ud fra oplysningerne skal du se på X der er normalfordelt med middelværdi 187 og varians 8^2. Du skal da bestemme højden, h, så P(X<=h) = 0.90. Hvilket er 0.90-fraktilen i den angivne fordeling.


Svar #3
25. februar 2010 af Barbiistiletter (Slettet)

 Nej har ingen ideer selv - havde lidt tænkt på at opgave 1 var noget med nulhypotese og modhypotese. for i spørgsmål 1.b) bliver jeg spurgt om : hvad vil være en naturlig modhypotese til lægens påstand? og 1.c) kan man ud fra ovenstående oplysninger acceptere lægens påstand? 

forstår ikke helt det du siger i opgave 2 - vil du være sød at uddybe? 

taaak for hjælpen !


Brugbart svar (0)

Svar #4
25. februar 2010 af hvadmeddet (Slettet)

I opgave 2 skal du bestemme dørhøjden, h, så 90% af besætningen kan gå under uden at bukke sig. Du får at vide besætningens højde er normalfordelt med middelværdi 187 og spredning 8.

Du skal altså bestemme h så sandsynligheden for at ens højde er mindre end h er 90%. Det er det der kaldes 90%-fraktilen.


Svar #5
25. februar 2010 af Barbiistiletter (Slettet)

 skal man ikke gøre mere ved den opgave ? undskyld jeg spørger så dumt men har svært ved at forstå det.


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. februar 2010 af hvadmeddet (Slettet)

Hvis det er opgave 2 du mener, da skal du bare bestemme det tal jeg kalder h.


Svar #7
25. februar 2010 af Barbiistiletter (Slettet)

 bliver nød til at spørger igen - hvordan gør jeg det ? er der en formel eller noget ? 


Brugbart svar (0)

Svar #8
25. februar 2010 af hvadmeddet (Slettet)

Desværre ikke, der er tre muligheder.

Enten regner du værdien af P(X<=h) for forskellige h'er og stopper så når du selv synes du er tæt nok på 0.90. Denne metode kan bestemt ikke anbefales.

Du kan alternativt omforme problemet så du får spredning 1 og så slå tallet op i en tabel.

Det nemmeste vil dog klart være at udregne tallet via et computerprogram eller en tilpas avanceret lommeregner.

Den sidste mulighed er selvfølgelig at spørge om en herinde vil give dig svaret (som er 197.2524). Men det er nok en meget god ide at prøve selv at finde svaret.


Svar #9
25. februar 2010 af Barbiistiletter (Slettet)

jeg har TI -interaktive på min computer - hvis du kender det ? men så skal man bruge en formel man kan sætte det ind i ? men taak for alt hjælpen . forstår det lidt bedre nu - dejligt du gad bruge tid på at hjælpe :)


Brugbart svar (0)

Svar #10
25. februar 2010 af hvadmeddet (Slettet)

Ifølge denne vejledning (fundet via Google)

http://www.emu.dk/gym/tvaers/sciencegym/materialer/ti-interactive/tii%20manual%20bjoern.pdf

Kan du i TI-Interactive benytte kaldet

invNorm( sandsynlighed , middelværdi , spredning)

norm er selvfølgelig pga. det er normalfordelingen. sandsynlighed skal du bruge 0.90 og middelværdi og spredning er selvfølgelig dem du opgav.


Svar #11
25. februar 2010 af Barbiistiletter (Slettet)

 du er en helt ! det kunne man godt :) 
ville ønske jeg kunne blive så klog som dig ! haha 

tusind taaak ! 


Brugbart svar (0)

Svar #12
25. februar 2010 af hvadmeddet (Slettet)

Det var så lidt.


Skriv et svar til: sandsynlighedsregning HJÆLP !

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.