Dannelse og grundsyn

Jeg vil mene, at folkeskolen i bund og grund bygger på grundtvigianismen. Op igennem 1800 tallet har hans enorme indflydelse stadig sat sine spor, i og med at han gav kristendommen et spark i den rigtige retning, som der var brug for, på det tidspunkt. Hans oprettelse af utallige højskoler og friskoler, knytter sig også rigtig meget til de værdier som vi ser i folkeskolen i dag. Hvis man ser på skolens normer, værdier og idealer, skriger det alt sammen Grundtvig. Demokrati, medborgerskab, dannelse, receptionsæstetisk læren, fællesskab osv. 

Jeg er ikke sikker på kritisk konstruktivisme, men jeg vil gerne give et bud. Mig bekendt er konstruktivisme, hvor en lærer overføre en nøgtern og objektiv læren, hvor viden overføres fra en person til en anden, i det tilfælde fra lærer til elev. Det er altså et sammenspil mellem lærer og elev, og ikke kun en af dem, for ellers fungerer læren ikke ifølge konstruktivismen. Men når det så er kritisk konstruktivisme, ville det give god mening, hvis der var tale om "tankpasser pædagogik", hvor læren fylder viden på eleverne, og det er deres eget ansvar at tilegne sig denne viden, og læreren skal altså bare prædike hans viden ud i klasselokalet. Man kan på en anden måde sige, at der er tale om en resultatorienteret metode, hvor en summativ læring er gældende. I modsætning til den formative, der bygger på elevens egenskaber, der så senere hen skal bære frugt i form af fx receptionsæstetisk litteraturpædagogik, og ikke en her og nu læring som den summative læring repræsenterer. Men det er bare mit bud på det.

okay tusind tak for dit svar.

Synes det er så svært. tror kritisk konstruktvistik er mere indenfor reformpædagogik aarrhhhhgg shit bachelor om lidt ? Og kan slet ikke finde noget på nettet men tak..:)

Jamen reformpædagogikken tager vel netop udgangspunkt i grundtvigianismen? Den vil nå ind til barnet, og hvordan eleven forstår teksten, ikke hvordan teksten forstår eleven. 

M.h.t. til den åndsvidenskabelige tilgang, så er modsætningen videnskabsteorien. Jeg synes helt klar, at du skal inddrage Wolfang Klafki her! Tag fat i den formale og materiale dannelse, eller bedre kendt som den kategoriale dannelse hvor begge poler bliver bundet sammen. Der kan du også inddrage den hermneutiske måde at læse tekster på, kontra den naturvidenskabelige. Men det er selvfølgelig bare et forslag.

Ja det har jeg gjort og tak fordi du er så flink til at svare.

Men Klafki er jo som udgangspunkt åndsvidenskabelig og r så senere blevet mere kritisk konstruktivistik... og jeg ved ikke hvad det der åndsvidenskabelige dækker over eller det andet

Åndsvidenskabelig i bund og grund bare den hermeneutiske måde at læse tekster på, psykologisk, og vil nå frem til elevens synspunkt. Videnskabsteorien læner sig derimod mere op ad den naturvidenskabelige måde at forstå tekster på, som er mere på tekstens komprimisser end på elevens.

Åndsvidenskabelig = hermeneutisk = fortolker teksten

Videnskabsterori = naturvidenskabelig = forklarer teksten

okay og det der kritisk det er vel så den videnskabelige... eller og grundvig det er vel så en syntese mellem disse ?

Men er åndsvidenskaben så ikke også så noget med det overnaturlige og sådan og det er vel mere det videnskabelige vi læner os mod idag og refompædagogikerne det er vel videnskab også... uhh mange spr. håber ikke at det er for rodet

Åndevidenskabelig er konstruktivisme (og grundtvigianisme), og hører også meget sammen med reformpædagogikken. Det er faktisk 4 begreber, der stort set siger det samme, men på hver deres måde, groft sagt. Videnskabsteorien skiller sig ud herfra, fordi den bygger på objektiv læren, der er altså ikke noget sammenspil mellem lærer og elev. 

okay så er jeg helt forvirret for det siges jo at klafki er gået far en åndvidenskabelig tilgang til en kritisk konstruktivistisk didaktik. Og eftersom at vi jo stadig vil have en folkeskole der bygger på demokrati osv. så er den jo grundviansk og altså åndvidenskabelig....

Klafki er i bund og grund en mellemting af åndsvidenskabelig og videnskabsteori, for han snakker om kategorial dannelse. Han vil kombinere dem begge, så han er hverken eller. Men han er under alle omstændigheder god at have med.

okay men det vil sige at fokus på rent faglighed og fakta kan siges at være videnskabelig og modsat de modsatte værdier medbestemmelse og sådan er de åndvidenskabelige....? Klafki søger vel at blande formal (de bløde og process orienteret tilgang - åndv... med den materiale (fakta viden . videnskab).

NEMLIG! Nu lader det til at du er helt med! Det er nemlig helt rigtigt :)

okay må jeg genere dig lidt mere... har lige et til spørgsmål

Selvfølgelig.

Jeg kan bare ikke forstå hvad det betyder helt konkret når der står - klafki bygger sin teori på et kritisk konstruktivt syn ? he he noget rod og jeg skal op på onsdag

 Tror det er nemmere hvis du læser det her:

Klafki indgik åbent i de pædagogiske diskussioner og lyttede bl.a. tilFrankfurterskolens kritik af, at han manglede samfundsmæssige refleksioner, hvilket førte til en nyformulering i 1980’erne: den såkaldte kritisk-konstruktive didaktik. I denne integrerede han den åndsvidenskabelige metode med andre tilgange, først og fremmest brug af empiriske metoder og «kritiske» metoder i arbejdet med pædagogiske og didaktiske problemstillinger.

Begrebet «kritisk» betegner her en kundskabsinteresse i forhold til at give børn og unge mulighed for at udvikle selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Kort sagt: pædagogikkens hovedperspektiv er stræben mod et mere demokratisk samfund. Begrebet «konstruktivt» peger mod en løbende handlings- og forandringsinteresse i form af iværksættelse af udviklingsarbejder, reformarbejder samt udkast til, hvad han kalder «en mulig pædagogik» for ikke at antyde, at der kun kan udledes én «rigtig» pædagogik. Det skal bemærkes, at Klafki har deltaget i store og imponerende udviklingsarbejder i Hannover, der i høj grad var inspirerende for netop en mulig pædagogik.

Den kritisk-konstruktive didaktiske tilgang har Klafki som sagt løbende om- og videreudviklet helt op til i dag.

Den demokratiske stræben er under indflydelse af den kritiske teori, som Klafki lader sig inspirere mere og mere af op igennem 1980'erne. I slutningen af 1980'erne gennemførte han didakti ske analyser, der førte til udpegelse af nogle epokety pi ske nøgleproblemer som grundlag for frem tids ori enteret globalt dannel­sesarbejde: spørgsmålet om krig og fred, problemet omnationalisme, det økologiske problem, den samfundsmæssigt producerede ulig hed, samt farer og muligheder ved nye sty rings-, infor mations- og kommu nika tionsme dier. Med sådanne skitser opnås kataloger (ikke en kanon) over epoketypiske kærneproblemer og kulturelle ledemotiver, der kan udgøre en del af skolens generelle stof.

har læst det men forstår ikke forskellen synes alle de der teorier vil det samme

... ih nå jeg må se om det går... Men det er fordi jeg er forvirret at før i tiden der skulle man jo opdrage elverne til kristne medborgere (her tænker jeg det er den åndsvidenskabelige) Og i dag skal man se barnet og lærer barnet at tro på det selv ( og det ville jeg sige var videnskaben) -

Jeg forstår den kritisk konstruktive didaktik sådan, at han vil have begge elementer med, altså den formale og materiale, som han bruger til at udlede den katergoriale dannelse. Der var to grene før i tiden, man havde faktisk først den naturvidenskabelige, med en meget autoritær form for læring, og det var kæft trit og retning. Men så kom Grundtvig og lagde det om, og sagde man skulle se på eleven, istedet for teksten, altså hvad forstår eleven af den... 

okay men aller aller først var det vel den kristne tro.... eller og så gradvis er det blevet mindre

 Ja det var det, men måden kristendommen kom til udtryk på dengang var ekstrem autoritær, men det lavede Grundtvig om på.

okay men det var altså så både meget kristent strengt og videnskaben og så kom grundtvig som også er kristen men som gjorde op med udenadlærer mm. - men er det korrekt at i dag søger man en blanding af de to retninger eller hvordan ? eks regeringen vil gerne have mere faglighed er det lig med videnskabelig tænkning