bedre til skriftlig samfundsfag

Kan du prøve at uploade en af dine opgaver, så vi lige kan danne os et indtryk af, hvad niveau du ligger på? :-)

Det aller mest vigtige er, at skrive i et neutral sprog. Dvs. du ikke skal skrive: jeg mener, jeg synes, jeg føler, jeg ser. Det er fy og no go, og noget som mange gør. Skriv i stedet: 

Tabellen viser, dette medfører, det kan ses af grafen, man kan ud fra dette se, af dette kan man aflede, det kan aflæses at, man kan således konkludere, det er muligt at se, dette viser, konklusionen må nødvendigvis være osv.

Hvis du bliver stillet en opgave, hvor du skal vurdere noget eller tage stilling til noget, kan du stadig vikle din egen mening ind og samtidig gøre det neutralt. Fx. ved at bruge sætningerne ovenover eller skrive:

man kan således se,  mange vil på den ene side sige, at..., nogen vil hævde, at. Eller finde en navngiven person (politiker, professor, journalist etc.) som er enig i dit synspunkt, og bruge hvad den pågældende siger. Husk at opgive hvem der siger hvad, fx som kilde.

okay tak for svaret Amanda, det er da ihvertfald værd at have med i baghovedet næste gang jeg skal skrive stil :)

Det var så lidt :) Hvis du har lyst, kan du sende mig en af dine samf. opgaver - så vil jeg gerne kigge lidt på dit sprog :)

(har haft samf. A, så jeg har lidt erfaring med at skrive opgaver ;))

Jeg vil meget gerne sende den i en mail til jer begge to :)

nissehue : Du skal bare blive ved med at øve dig, at skrive en samf aflevering i 1.g er jo svært , fordi man mig bekendt ikke laver disse afleveringer i folkeskolen . Det kræver noget tilvænning . Jeg startede selv med at få 4  i 1.g , men nu får jeg 7-12 for mine aflveringer i 3.g .  #2 har allerede givet  dig nogle gode råd , men derudover er det meget vigtigt at anvende den  teori som du har lært på klassen , mere desto bedre . Derudover kan man altid gå på nettet og finde en aktuel artikel om det emne man nu skal til at skrive om og bruge den i sin aflevering . Dette gør jeg altid og har kun fået positiv respons fra min lærer.

Ps. Vil også gerne læse din opgave , så kan jeg evt. kommentere de ting du kunne gør bedre  til næste gang

Det handler helt konkret om at tillære sig den jargon, der benyttes på området. Der er kæmpe forskel på at skrive en danskstil, en fysikrapport og så en aflevering i samfundsfag. 

Du skal kunne benytte dig af et formelt og neutralt sprog, der ikke dvæler for meget ved ligegyldigheder, det skal derimod være konkret og direkte, så læseren straks får de centrale pointer smidt i hovedet og ikke kan undgå at lægge mærke til dem.

Forestil dig for eksempel, at du var økonom og skulle skrive et notat til en politiker, der i dag skulle i medierne og udtale sig omkring de nye ledighedstal fra Danmarks Statistik. Politikeren har måske 10 min. i frokostpausen til at læse dit notat, så det skal være knivskarpt, det skal klæde politikeren på, så denne ikke går journalistens spørgsmål uforberedt i møde.

Som #2 skriver, skal du i øvrigt huske at underbygge dine argumenter. Oftest er det ikke et argument, at "jeg synes", for du er jo kun en - undskyld udtrykket - sølle gymnasieelev, der skal skrive en af sine første opgaver i samfundsfag. Din mening vægter overhovedet ikke, når erhvervsfolk og forskere mundkløves. Du må bare antage, at de har fingeren på pulsen. Ønsker du alligevel at give din mening til kende, bør du finde en teoretiker, der deler din overbevisning, men bemærk da, at så er det ikke din holdning, det er teoretikerens. At du deler den er for så vidt slet ikke interessant.

Tusind tak for alle svarene.

jeg vedhæfter her et uddrag af den første opgave om demokratiformer..

1. Gør kort rede for hvad der forstås ved henholdsvis repræsentativt og direkte demokrati:
Ved repræsentativt demokrati har borgerne valgt en repræsentant ind i folketinget, der så tager beslutninger på baggrund af borgernes holdninger. Disse repræsentanter kan gå i dybden med de pågældende sager, da de arbejder som politiker og repræsentant på fuldtid. De bliver valgt ind for en periode og herefter er det igen op til borgerne at bedømme om de synes at repræsentanten har gjort et acceptabelt arbejde, ellers kan de vælge en anden repræsentant.
2. Hvilken opfattelse af demokrati kommer til udtryk hos henholdsvis Hal Koch og Tøger Seidenfaden:
Hal Koch: ’’Hvad er demokrati?’’
1945 uddrag. Hal Koch mener at deltagelsesdemokratiet er vejen frem. Det er en livsform der stadig er under udvikling. Det er en tankegang man tilstræber sig gennem sine omgivelser som f.eks. børnehave, skole, arbejdsplads. Vi lever alle under forskellige kår, har forskellige interesser, dømmer forskelligt, og har forskellige ønsker. Dette vil skabe en konflikt, der således kan løses på to måder. Enten kan man bruge magt, så den stærkeste (flertallet) vinder, og derved underlægger mindretallet sig. Eller også kan man tale sig til rette, altså gøre brug af dialogen, og få alle synspunkter belyst, og derved finde en løsning formentlig i form af en folkeafstemning.
Demokratiets væsen er derfor ikke folkeafstemningen, men dialogen, forhandlingen, respekten, og forståelsen bag der er demokratiets væsen.
Ud fra Tøger Seidenfadens udtalelser kan man konkludere at han er tilhænger af det repræsentative demokrati. Han mener ikke at dialogen udelukkende kan holde et demokrati kørende, men at man er nødt til at have nogle repræsentanter der har den nødvendige og brugbare information der skal til for at træffe de rigtige beslutninger. Ud fra uenighederne blandt borgerne kan et demokrati bestå og derved give mulighed for at følge demokratiets spilleregler og vælge repræsentanter for en selv, vil et demokrati være værd at bygge videre på.