Spansk
hurtig oversættelse La gramática 31b
hej -er der nogen der gider kigge på den her?
den første del burde være ok men er lidt i tvivl om sidste del:
1:
En dag går Anita og Carlos ind i en legetøjsbutik. Deres forældre har givet dem penge. I lang tid kigger de på mange stykker legetøj. De kigger ikke kun på dem. De tager dem op af skufferne, de rører dem, de beundrer dem eller afviser dem. Carls kan godt lide biler. Anita kan godt lide dukker. De vælger hver en ting og går hen til kassen hvorfra ekspedienten har betragtet dem i lang tid. Hun spørger dem.
E : Hvad vil i have?
A : Jeg vil have denne dukke. Jeg kan godt lide den
C : Jeg vil have denne bil. Jeg kan godt lide den
E : Vil i have dem sådan, eller skal jeg lægge dem i kasser
A & C : De skal lægge dem i kasser.
Algún dia Anita y Carlos entran un juguetería. Sus padres les han dado dinero. Durante mucho tiempo miran a muchos juguetes. No solo los miran. Los sacan de los cajónes, los tocan, los admiran o los rechazan. A carlos le gustan los coches. A Anita le gustan las muñecas.
Les escogen una cosa cada uno y van a la caja de donde la dependiente los ha mirado a largo rato.
Cada uno escoge un objecto y va a la caja de donde la dependiente los ha mirado a largo rato.
Los pregunta.
La dependiente : ¿Qué queréis?
Anita : Quiero esta muñeca. Me gusta.
Carlos : Quiero esta coche. Me gusta.
La dependiente : ¿Los queréis así o los pongo en cajas?
Anita y Carlos : Pongalos en cajas.
2:
Espedienten tager dukken fra Anita, lægger den i en kasse og giver den til Anita. Så tager hun bilen fra Carlos, lægger den i en kasse og giver den til Carlos. De to børn går hen i parken. Der kigger de på børnene, der leger. De kigger på dem i lang tid. De lægger kasserne på en bænk og spørger de andre.
A & C : Vil I lege med os?
De andre børn : Ja, vi vil lege med jer.
Børnene leger i lang tid. Så går Anita og Carlos hjem. Kasserne! de har glemt dem i parken.
Hvordan skal de sige det til deres forældre? Hvordan skal de sige det til dem?
La dependiente quita la muñeca a Anita, lo pone en una caja y lo de a Anita. Después se lo quita el coche a Carlos, lo pone en una caja y lo de a Carlos. Los dos niños van al parque. Allí ven a los niños quién juegen. Los ven por mucho tiempo. Los ponen las cajas a un banco y preguntan a los otros.
Anita y Carlos : Quieren jugar con nosotros?
Los otros niños : Si, querremos jugar con vosotros.
Los niños juegan a largo rato. Después Anita y Carlos van a casa. ¡Las cajas! Los han olvidado en el parque.
¿Cómo los van a contarlo a sus padres? ¿Cómo les van a contar?
mange tak
Svar #1
08. marts 2010 af jbmm (Slettet)
Her er nogle rettelser og kommentarer:
1:
Algún dia (“un día” ) Anita y Carlos entran (“entran en”; gå ind i=entrar en) un juguetería. Sus padres les han dado dinero. Durante mucho tiempo miran a muchos juguetes. No solo los miran. Los sacan de los cajónes, los tocan, los admiran o los rechazan. A carlos le gustan los coches. A Anita le gustan las muñecas.
Les escogen una cosa cada uno (“cada uno escoge una cosa”) y van a la caja de donde la dependiente los ha mirado a largo rato.(“durante mucho tiempo“ eller “desde hace mucho tiempo”, I lang tid og kigger stadig efter dem)
Cada uno escoge un objecto y va a la caja de donde la dependiente los ha mirado a largo rato (ikke I den danske tekst).
Los pregunta. (“les pregunta”, dativ; ‘los’ (loisme) bruges især I S.A.)
La dependiente : ¿Qué queréis?
Anita : Quiero esta muñeca. Me gusta.
Carlos : Quiero esta coche (“este coche”, hanløn). Me gusta.
La dependiente : ¿Los queréis así o los pongo en cajas?
Anita y Carlos : Pongalos (”póngalos”, med accent for at bevare det opr. tryk) en cajas.
2:
La dependiente quita (”le quita”, dativ (=a Anita)) la muñeca a Anita, lo (“la”, ref. til muñeca) pone en una caja y lo de a Anita (“lo da a Carlos”, ‘da’ er 3. person ental af ‘dar’; ‘de’ er bydemåde/konjunktiv og kan IKKE bruges her). Después se lo quita el coche a Carlos, lo pone en una caja y lo de a Carlos (denne sætning er ikke I den danske tekst) Los dos niños van al parque. Allí ven (“miran”; kigge, ‘ver” betyder ‘se’) a los niños quién juegen (”que juegan” af jugar) . Los ven (“miran”) por mucho tiempo. Los (skal ikke med) ponen las cajas a (“en”) un banco (”ponen las cajas en un banco”) y preguntan a los otros.
Anita y Carlos : Quieren (“quereis”) jugar con nosotros?
Los otros niños : Si, querremos (“queremos”, nutid har kun et -r-, fremtid har 2 –rr- (vi vil ønske at)) jugar con vosotros.
Los niños juegan a largo rato (“por mucho tiempo”). Después Anita y Carlos van a casa. ¡Las cajas! Los han olvidado en el parque.
¿Cómo los (”les” dativ (=a los padres)) van a contarlo a sus padres? ¿Cómo les van a contar? (”cómo les van a contarlo” eller “cómo van a contarselo” (‘-selo’= les+lo)
Svar #2
08. marts 2010 af jbmm (Slettet)
Lige en tilføjelse mere:
Det hedder UNA juguetería (hunkøn).
Svar #3
09. marts 2010 af LaMaria (Slettet)
* Largo rato står som glose til teksten
*Los pregunta. (“les pregunta”, dativ; ‘los’ (loisme) bruges især I S.A.)
-det forstår jeg ikke helt... det er jo -hun spørger dem ikke hun spørger til dem -eller er det sådan jeg skal forstå det?
*Ekspedienten tager dukken fra Anita, lægger den i en kasse og giver den til Anita. Så tager hun bilen fra Carlos, lægger den i en kasse og giver den til Carlos. -jojo -den er her skam den her sætning -men der skal dar også blot rettes til da og ikke de ikke sandt?
*¿Cómo los (”les” dativ (=a los padres)) van a contarlo a sus padres? ¿Cómo les van a contar? (”cómo les van a contarlo” eller “cómo van a contarselo” (‘-selo’= les+lo)
-kan du ikke uddybe det her lidt?
mange tak for hjælpen -2 styks brugbart givet ;)
Svar #4
09. marts 2010 af LaMaria (Slettet)
aprospos loisme -så mener jeg bestemt at ku huske min lærer i sydspanien for 10 år siden snakkede om leismo ;)
Svar #5
09. marts 2010 af jbmm (Slettet)
"largo rato" er OK, men "por mucho tiempo" er mere alm.
Ang. verber som tager både direkte (genstandsled) og indirekte objekt (hensynsled) er verber:
1. for at give/berøve én noget (dvs. give/forære/sende/række/berøve/fratage osv.)
2. sige noget til én (sige/fortælle/meddele/spørge osv.)
"les pregunta" = hun spørger dem (hensynsled/les) om noget (genstandsled/lo)
"me lo pregunta" = han spørger mig (hensynsled (me)) om det (genstandsled (lo))
og således er "los pregunta" direkte forkert, og jeg tror ikke engang at man kan kalde det for loisme.
Loister bruger lo/los om både personer og ting som direkte objekt (lo veo = jeg ser ham)
og findes i S.A. og i Sydspanien.
Leister bruger le/les ved personer som direkte objekt (le veo = jeg ser ham)
og findes (vist kun) i Spanien.
Der findes også laister.
-jojo -den er her skam den her sætning -men der skal dar også blot rettes til da og ikke de ikke sandt?
Ja, OK.
*¿Cómo los (”les” dativ (=a los padres)) van a contarlo a sus padres? ¿Cómo les van a contar? (”cómo les van a contarlo” eller “cómo van a contarselo” (‘-selo’= les+lo)
-kan du ikke uddybe det her lidt?
*¿Cómo los (”les” dativ (=a los padres)) van a contarlo a sus padres?
=¿Cómo les van a contarlo a sus padres? (les er dativ, som fortalt ovenfor (fortælle noget til én (hensynsled))
”cómo les van a contarlo” (placeringen af personlige pronominer placeres normalt efter en infinitiv)
”cómo van a contarselo (her er begge pronominer placeret korrekt efter en infinitiv, men da begge pronominer (les+to) begynder med l-, ændres det første (les) til se-, derfor contárselo og IKKE *contarleslo)
Skriv et svar til: hurtig oversættelse La gramática 31b
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
