Biologi

Opskrift til biologi rapport. hjælp!

17. marts 2010 af katarinaørting (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej alle :)

jeg sidder her og skal lave en biologi rapport, så tænkte at der  måske var en der ville give mig " opskriften" til sådan en.
ville være kæmpe hjælp :D


Brugbart svar (10)

Svar #1
17. marts 2010 af N4N4N2N0N (Slettet)

Skabelon for Biologirapport

Følgende dele skal en biologirapport altid indeholde:

Data for rapporten
Kan stå på en eventuel forside og/eller på sidehoved/sidefod
- Navn
- Klasse/hold
- Dato
- Rapporttitel
- Evt. gruppe


Formål
Formålet med øvelsen. Fremgår ofte af øvelsesvejledningen.
Eks.: ”Formålet med øvelsen er at undersøge blodtryk hos en gymnasieklasse … ”


Hypotese(r)
Dine forventninger til resultatet af øvelsen, med en kort begrundelse for din antagelse.
Skrives INDEN forsøget foretages.
Eks.: ”Jeg forventer, at klassen vil have et normalt blodtryk, fordi ….”


Teori
En gennemgang af den relevante teori for øvelsen. Brug biologibøger, forforståelse, evt. andre kilder. Pas på ikke at bruge ukritisk fra nettet.
Ikke en længere novelle, hellere fagligt og præcist.


Materialer
Liste over hvad der er brugt til forsøget. Fremgår ofte af øvelsesvejledningen.
Opstilles som punkter eller lignende.
Eks.: - blodtryksmåler
- pulsur
- sjippetov
- osv….


Fremgangsmåde
Beskrivelse af den præcise fremgangsmåde for forsøget. Fremgår ofte af øvelsesvejledningen.


Resultater
Data og resultater fra forsøget.
Husk formler og mellemregninger.
Husk enheder.
Grafisk præsentation af data, f.eks. som grafer, diagrammer, tabeller.
I resultatafsnittet må der KUN være resultater – ikke diskussion af eller kommentarer til resultaterne.


Diskussion
Her diskuteres resultaterne i forhold til teorien.
- Diskuter resultaterne i forhold til teorien
- Diskuter resultaterne i forhold til formål og hypoteser
- Det er selve ”hjertet” af rapporten – her hvor man arbejder med selve den faglige forståelse af forsøget/øvelsen
- Indeholder ofte spørgsmål stillet af læreren. Disse spørgsmål er ment som en vejvisning - I må hellere end gerne diskutere andet fagligt relevant end spørgsmålene.


Fejlkilder
Fungerer som et underafsnit til diskussionen.
Her gøres der rede for eventuelle fejl ved forsøget, og ved forsøgets design, og hvordan det kan have påvirket forsøgets resultat.
Gerne forslag til hvordan forsøget kunne have været designet bedre.
Her skal IKKE nævnes ting, der ikke er sket, f.eks. ”vi kan have målt forkert”, ”vi kunne have tabt noget på gulvet” osv.


Konklusion
- Kort konklusion på forsøgets resultater i forhold til formålet med øvelsen
- Udtalelse om hypotesen kunne bekræftes (verificeres) eller afkræftes (falsificeres)


Litteratur m.m.
Hvis der til rapportskrivningen har været anvendt litteratur eller links ud over lærerbøgerne, bør disse nævnes her: Forfatter. årstal. titel. forlag. udgave.


Svar #2
17. marts 2010 af katarinaørting (Slettet)

Tak for hjælpen :D du reddet lige min aften foran computeren. !


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. oktober 2011 af TildexxD (Slettet)

Og min!


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. november 2012 af JoakimSR (Slettet)

Og min!

 


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. april 2014 af Minnaaa (Slettet)

Og min!


Brugbart svar (0)

Svar #6
14. maj 2014 af emilox777 (Slettet)

Og min!


Skriv et svar til: Opskrift til biologi rapport. hjælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.