Bud på interessant indgangsvinkel

Det kunne handle om DR's forpligtigelser i forhold til public service. At X Factor dybest set ikke er et program for DR, og at det tager seerne fra kanaler, der lever på markedsvilkår, som fx TV3, der viser American Idol.

Altså at din anmeldelse tager udgangspunkt i, at DR egentlig som udgangspunkt slet ikke skulle sende den slags underholdningsprogrammer.

Frygter bare at den kommer til at mide for meget om de andres, da vi er en samfundsfaglig klasse.. Men tak for dit gode bud! vil jeg forsøge at bygge videre på :)

Man kunne også skrive om unges forhold til kendte mennesker og behovet for at være på.. Sociologi og identitetsdannelse.

Eller et godt humanistisk emne.

- Hvad er god smag? 

Det talte vi om for et par år siden netop omkring X-factor (tror nok det var ud fra noget, Thomas Blachmann havde vrøvelt sig frem til). Det giver rig lejlighed til at komme ind på lidt æstetikteorier (hvis du ønsker det), men ellers ligger der jo en god diskussion gemt i spørgsmålet, hvori man sagtens kan gøre det samfundsfagligt, hvis det ønskes.

For er X-factor sat i verden for at finde den dygtigste kunstner (god smag?), popsangeren alle kan lide, men som der er tusind af i forvejen (god smag?), den mest underholdene (god smag?) eller den, hvis liv uden for showet har størst seer-value (god smag?)? Altså kom  med en vurdering af, hvad showet i det hele taget går ud på og stræk det så ind over diskussionen omkring god smag. Tag måske en mediediskussion etc etc. Der er da så meget, man kunne vælge at tage fat på. 

Eventuelt tag fat på et af de få afsnit jeg har set i denne sæson. For to uger siden da der var så meget følelsesporno, at man dårligt kunne lade være med at grine. Showet så lige pludselig ud til at være det eneste i livet, en sidste livsline, helt ærligt, sæt det i perspektiv. Men er det ikke sådan, det skal være i et program som X-factor?

Tak for alle de gode forslag! Er indtil videre kommet frem, at jeg vil sætte x-factors udstillede formål op imod det egentlige.

*+ til