Kemi
Masseprocent af eddikesyreindhold
Nu har jeg siddet og stirret på min kemirapport i en god rum tid i håb om en åbenbaring. Måske går det hurtigere, hvis jeg spørger ud i verden:
Jeg har fået dette spørgsmål vedr. min kemirapport om at finde eddikesyreindholdet i husholdningseddike:
5. Når man skal regne eddikesyreindholdet om til masse%, kan man regne på 1 liter eddike. Hvor stor en stofmængde eddikesyre er der i 1 liter? Beregn massen af denne stofmængde eddikesyre. Find derefter massen af 1 liter eddike ved at anvende den målte densitet, hvorefter man kan beregne eddikesyreindholdet i masse%.
Jeg har fundet koncentrationen af eddikesyre og densiteten og stofmængden af eddikesyre i 25,0 mL fortyndet eddike (fortyndet med en faktor 10)
Hvis I har nogle formler og forklaringer, ville jeg sætte rigtig stor pris på det :)
Svar #1
21. marts 2010 af tropalium (Slettet)
der er tonsvis af elever, som har lavet rapport om bestemmeste af eddikesyre indhold i kemi, så søg lidt på nettet og så finder du en forklaring. :-)
Svar #2
21. marts 2010 af gymmugger (Slettet)
Ja, det var også min tanke, men de svar jeg har fundet giver ikke 100% mening for mig desværre.
Der er åbenbart forskellige måder at finde frem til masseprocenten på, og jeg skal nok helst bruge den i spørgsmålet.
Specielt det med stofmængden i 1 liter eddikesyre går mig på :b
Svar #3
22. marts 2010 af mathon
opløst stof: m = n·M = c·V·M
totalmængde = m = V·d
masseprocent p = (c·V·M)/(V·d)·100 = 100·c·M/d
Svar #4
22. marts 2010 af mathon
#3 tilrettes til
opløst stof: m = n·M = c·V·M
totalmængde V·d
masseprocent p = (c·V·M)/(V·d)·100 = 100·c·M/d
...........da m naturligvis skal betyde det samme - men ovenfor var blevet brugt i to forskellige betydninger
Svar #5
23. marts 2010 af gymmugger (Slettet)
Okay, mange tak.
Nu bliver jeg helt forvirret af V dog. Hvilket volumen skal jeg bruge?
Og jeg går ud fra, at jeg skal regne densiteten om fra g/mL til g/L, da jeg arbejder med enheden liter ellers?
Skriv et svar til: Masseprocent af eddikesyreindhold
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
