Er dansk og religion begge humaniora (metode)??

Altså hvis du har fået lov at skrive i dem begge er de jo ikke begge humaniora. Det er hele idéen med AT jo.

Karam

De er begge normalt humaniora, men når du skriver AT, kan du bruge religion som den samfundsvidenskabelige metode.

Hvordan undersøger man i den samfundsvidenskabelige metode? er der nogen der har et link eller nogle gode stikord, for jegg har ikke helt styr på den.

Jeg har et dokument om noget samfundsfaglig metode, men jeg ved ikke, hvordan jeg ligger det ind.

kan du ikke lægge det ind som en opgave? altså bare under opgaver ..

Samfundsfags metode

I samfundsfag skelner man på generelt plan mellem to forskellige metoder, nemlig den kvalitative og den kvantitative, som har hver deres bud på hvordan forskellige informationer bearbejdes og indsamles. I den kvantitative metode lægges der vægt på, at de indsamlede informationer kan udtrykkes i tal, mens man i den kvalitative metode lægger vægt på, at informationerne kan beskrives med ord. Et godt eksempel på den kvantitative metode er spørgeskemaer, mens et eksempel på kvalitativ metode kan være interviews. Karakteristika ved de to overordnede metoder er oplistet neden for:

Kvantitativ metode
- Mange respondenter (svarpersoner)
- Repræsentativitet
- Entydige spørgsmål
- Mange præsentationsmuligheder (tabeller, figurer)
- Gode sammenligningsmuligheder

Kvalitativ metode:
- Den interviewede er i centrum
- den interviewede kan afklare, omformulere og nuancere spørgsmål og svar.
- Nuancerede data
- Helhedsforståelse

På et mere konkret plan kan man skelne mellem nedenstående 6 kilder/måder som samfundsfag anvender til at skaffe indsigt i virkeligheden. De tre første kan være selvproducerede, men det kan også være materiale som andre allerede har lavet.

1. Iagttagelse
2. Spørgeskemaer
3. Interviews
4. Skrevet materiale: Artikler og statistikker i aviser, magasiner og på nettet.
5. Film – eller andre kunstneriske udtryk
6. TV – dokumentarudsendelser, debatter og daglige nyhedsudsendelser

ad 1. Iagttagelse
Målet med iagttagelse er, at man gerne vil opnå en slags ’ren observation’, hvor de observerede ikke selv er klar over, at de bliver observeret. I praksis er dette dog ofte problematisk, af både praktiske og etisk grunde. Helt rene iagttagelser er næsten umulige at lave; hvorimod man godt kan konstruere situationer hvor folk optræder tilnærmelsesvist naturligt, fx behøver forsøgspersonerne ikke være helt klar over, hvad der egentlig observeres.
Når vi iagttager adfærd indsamler vi samtidig oplysninger om forskellige former for adfærd, hvor adfærden ikke er påvirket af forskerne. Iagttagelser kan bruges i situationer, hvor de mennesker vi undersøger ikke umiddelbart selv kan give et svar på, hvorfor de agerer som de gør.

Fordele
- mulighed for at iagttage den rene situation, hvor adfærden ikke forskønnes
- kan give os information, som ikke umiddelbart kan tilvejebringes ved at spørge

Ulemper:
- adfærden kan forskønnes, da de observerede (af etiske grunde) er klar over, at de bliver observeret

ad 2 og 3: I forhold til iagttagelse indebærer spørgeskema- og interview-metode en større grad af styring fra forskernes side, og ’forsøgspersonerne’ kan her lettere fornemme hvad forskerne prøver at måle.
Fordele ved interview-metoden
(ift spørgeskema)
* større besvarelsesprocent
* lettere at tjekke svar på intime spørgsmål (?)
* større troværdighed
* andre kan ikke blande sig i besvarelsen
* manglende svar-evne kan let konstateres
* større mulighed for at anvende lange skemaer
* mulighed for at uddybe evt. uforståelige spørgsmål.

Fordele ved spørgeskema-metoden
(ift interview)
* er billigere
* er nemt at administrere
* de mange svar gør at resultaterne bliver mere repræsentative
* kræver mindre arbejdstid
* er uden risiko for interviewer-effekt
* giver svarpersonerne god tid til at svare.

Hvad angår punkterne 4, 5 og 6 gælder at man her bør anvende den historiske eller kildekritiske metode. Dvs stille følgende spørgsmål:

1) Kildens formål og ophav (ydre kildekritik)
a. Hvad er kilden? Hvad er funktionen i det miljø/situation den blev til i?
b. Hvad er fortællerens forhold til det fortalte
c. Er der tale om en førstehåndskilde/andenhåndskilde?
2) Hvad kan den bruges til – relevans for problemstillingen?
Hvordan er kildens troværdighed (indre kildekritik)
3) Levning/beretning

Tommelfingerregler indenfor historisk metode:
1) Kildens indre konsistens – Er der modsætninger/meningsløsheder i kilden sætter det spørgsmålstegn ved kildens troværdighed
2) Sammenlign kilden med andre, er der (u)overensstemmelse mellem flere uafhængige kilder, som er primære og nære i tid og rum kan det påvirke troværdigheden. Der må aldrig ske en harmonisering ved at indtage et mellemstandpunkt! (fx 2 uafhængige kilder, der påpeger at en fodboldkamp tog henholdsvis 60. min og 80. min i 1860 – svar 70 min. nix du!)
3) Er kilden overensstemmende med den større sammenhæng og anden kundskab – afviger kilden fra det vi ellers ved?

Her er et lille uddrag af et eksempel på en metode, vi har brugt i samf synopsis:
Metode.
Under udarbejdelsen af denne synopsis er den samfundsfaglige metode taget i brug. Ved hjælp af den kvalitative metode er der i synopsen arbejdet med artikler fra forskellige kilder, som giver en bedre helhedsforståelse og et mere nuancerede svar til vores problemstillinger. Her har kildekritikken også været en vigtig del af synopsen, da afsenderen af valgte materiale har en stor etos, i det der er taget udgangspunkt i fagfolk inden for militæret samt den danske udenrigsminister og forsvarsminister, som dermed har en stor relevans for problemstillingerne.

Håber det kan bruges.