Studievalg og videregående studie

Hvilken uddannelse? (Økonomi)

25. marts 2010 af dennisp (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Hej alle sammen  :) 

Jeg går lige nu på HHX, hvor jeg stadig mangler et år. Men jeg er allerede i gang med at finde ud af hvad jeg vil efter gymnasiet. Og jeg har længe haft en drøm om at komme ind og arbejde med noget indenfor finanssektoren, altså få en høj stilling i bank, eller børsmægler.. Noget i den retning. 

Der kommer mit spørgsmål så, hvad skal jeg vælge af uddannelse? 

Jeg startede med at jeg gerne ville søge en som bankelev/finanselev, og derefter uddanne mig videre indenfor bankens verden. (Denne mulighed er dog ikke særlig sandsynlig, da mange banker simpelthen ikke vil have finanselever mere, men foretrækker finansøkonomer). 

Så kom jeg på den mulighed at læse til finansøkonom, derefter tage et år i bank, hvorefter jeg eventuelt vil uddanne mig videre indenfor bank. Måske en HD. Jeg synes også finansøkonomuddannelsen lød rigtig spændende, især den engelske udgave(AP degree in financial management). 

Dertil kommer så endnu et spørgsmål: Er det en fordel at tage den på engelsk? Jeg mener selv at bankerne vil foretrække folk der har den på engelsk da de netop vil være mere 'internationale'. Og igen vil de foretrække en der måske har taget praktikperioden i udlandet? Hvad siger i? Måske nogle der har styr på hvad bankerne vil have og prioritere højest? 

Jeg har læst en helt del på nettet, og derfor også fundet folk der ikke er vilde med økonomer, som mener man burde tage en Cand.merc./Cand.polit. i stedet. Men det kan jeg så tilføje at jeg ikke kan læse til, da jeg ikke har matematik A. 

De fag jeg har på A-niveau er Virksomhedsøkonomi, Afsætning, International Økonomi, Engelsk og Dansk. 

Men jeg håber der er nogle der kan hjælpe mig, og svare på mine spørgsmål, måske bekræfte mig i at hvad jeg havde planlagt var en god idé, men også komme med nye ting. Jeg er åben for alle forslag og meninger :) 


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. marts 2010 af Mary2002 (Slettet)

sødt:)

undskyld kan ik hjælpe dig :( men det du vil lyder meget godt, bare bliv ved du kan godt:)

Held&lykke


Brugbart svar (1)

Svar #2
31. marts 2010 af Rushton (Slettet)

Hej dennisp

Jeh vil anbefale dig at tage A-niveau i matematik, og derefter søge ind på cand polit, eller cand eocen, alt efter om du befinder dig i Århus eller København.

Cand polit. uddannelsen åbner mange døre, og er en glimrende uddannelse, hvis du ønsker at blive analytiker indenfor finansverdenen. Du får en meget grundig teoretiske balast indenfor både makro og makroøkonomi, samt lærer en del statistiske metoder.

Efter endt HHX, kan du tage et halvt år ud af kalenderen, og opgradere til matematik A niveaue på et GSK kursus. På polit studiet i København er der vinter optag, så du behøves ikke engang at vente et et helt år, hvis du hurtigt vil i gang.

Lige meget hvordan du vender og drejer situationen, er det fornuftigt at opgradere til mat. A, eftersom ethvert seriøst økonomi studium kræver et solid matematisk fundament.

Og lige for at udrydde enhver misforståelse. Cand.polit er en rigtig 5 årig  økonom uddannelse. Finansøkonom er en kort og mindre teknisk uddannelse for dem som hurtigt vil i gang med arbejdsmarkedet. Som konjunkturerne er pt. vil jeg anbefale dig at tage den lange uddannelse, og så sørge for at få et studiejob efter de første 2 studie år.

Held og lykke med din videre karriere.


Brugbart svar (1)

Svar #3
05. april 2010 af morten79 (Slettet)

Jeg er personligt mest tilhænger af det mere almene, altså som i svaret overfor at tage en universitetsuddannelse f.eks. cand. polit eller en uddannelse i økonomiuddannelse på et universitet. Jeg vil ikke her være fortaler for den ene uddannelse frem for den anden. Dog er der nogle uddannelser der har mere fokus på de mere akademiske discipliner og har ret tung teori (hvilket jo bestemt også kan være spændende) og andre der har mere fokus på interaktion med praksis. Det ville jeg kigge på og se hvad jeg selv havde lyst til. Når du så har fundet 3-4 uddannelser som du mener kunne være relevant, så ring og snak med studievejlederen på stedet.

Held og lykke

Morten


Skriv et svar til: Hvilken uddannelse? (Økonomi)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.