Matematik
vilkårlig trekant; to sider oplyst og ingen vinkler
Som det står ovenfor, har jeg en vilkårlig trekant med en semi ret vinkel, hvor siderne a og c er kendte. a = 50,2 og c = 282,4. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal regne vinkler ud?
Svar så hurtigt som muligt!!!
Svar #1
08. april 2010 af Andersen11 (Slettet)
Hvad mener du med en semi ret vinkel ? Skal det forstås som en vinkel på 45º ?
Svar #2
08. april 2010 af Lovingmybrent (Slettet)
nej, at den ser ud til at være retvinklet, men ikke er det.
Svar #3
08. april 2010 af Andersen11 (Slettet)
Men så har du jo kun to oplysninger om trekanten, med mindre du kan nøjes med en tilnærmet værdi for den tredje side. Hvis du ser på cosinusrelationen
b2 = a2 + c2 - 2ac cos(B) .
Du har ikke oplyst, hvilken af de tre vinkler, der er næsten ret. Men hvis vi antager, at B er næsten ret, er cos(B) næsten 0, og du kan bruge en næsten-Pythagoras formel til at beregne b, dvs. i praksis kan du bruge Pythagoras.
Svar #5
08. april 2010 af Andersen11 (Slettet)
Altså, a er en sidelængde. Mener du vinkel A?
Men du har også angivet, at a = 50,2 og c = 282,4 ? Hvis vinkel A er næsten ret, hvordan kan en større side (c) ligge over for en mindre vinkel (C) ?
Måske du skulle starte forfra og beskrive opgaven mere præcist?
Svar #6
08. april 2010 af NejTilSvampe
Principielt skal du kende mindst tre oplysninger i trekanten, og en af oplysningerne skal være en side, før du kan regne de resterende størrelser ud. Så det er en umulig opgave du har stillet os. Men ja, du kan vel finde en tilnærmelse hvis du antager at den ene vinkel er 90 grader. Det kan iøvrigt ikke være A, for det ville medføre at siden a skulle være "hypotenusen", men da den er mindre end c kan det ikke passe.
Så enten skal B eller C være den rette vinkel. Traditionelt vil man nok vælge c som hypotenusen så hvis vi antager det får du:
b^2 ≈ c^2 - a^2
ellers bliver det
b^2 ≈ c^2 + a^2
og du kan finde vinklerne med cos(v) ≈ hos / hyp og sin(v) ≈ mod / hyp og tan(v) ≈ mod / hos
Svar #7
09. april 2010 af MN-P (Slettet)
Start med at skrive hele den oprindelige opgavetekst her, så er der en chance for at vi kan hjælpe dig.
Det kan også tænkes at du derved opdager oplysninger du tidligere har overset.
Svar #8
11. april 2010 af Lovingmybrent (Slettet)
Tak for hjælpen allesammen.
svar #7, det behøves ikke, fordi min lærer sagde, at vi bare skulle regne den som en retvinklet. Undskyld ulejeligheden.
Svar #9
11. april 2010 af Andersen11 (Slettet)
#8 Så skulle du jo have skrevet det til at begynde med, at trekanten er retvinklet, så kunne vi have undgået alt dettte gætværk.
Skriv et svar til: vilkårlig trekant; to sider oplyst og ingen vinkler
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
