Fysik

Kraft, acceleration og masse

10. april 2010 af Bladlus (Slettet) - Niveau: B-niveau

Er der nogen der kan hjælpe mig med nogle opgaver til fysik? Jeg føler mig helt lost og kan ikke finde ud af hvilke formler jeg skal bruge!

Opgave 1.

I hver ende af en snor, der løber over en let og letløbende trisse, er hængt et lod. Loddernes masse er 100 g og 110 g. Efter at lodderne med begyndelseshastighed nul har tilbagelagt 0,42 m, fjernes 20 g fra det største af lodderne. Hvor langt vil lodderne bevæge sig fra dette tildspunkt til hastighedens nul?

Opgave 2

En bil med massen 1200 kg har et vis øjeblik farten 10 m/s. Bilen sættes i frigear, og der går 30 sek før den standser. Hvor stor har den virkende modstand mod bevægelsen været? Modstanden regnes konstant under bevægelsen.

Opgave 3

Under rangering slippes en jernbanevogn med massen 2500 kg løs med en fart på 12 m/s. Vognen standser efter 1 min forløb. a) Hvor stor har den konstante modstand mod bevægelsen været? b) Hvor langt løber vognen i det sidste halve min?

Jeg håber virkelig der er nogen som kan hjælpe og forklare det ;)


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. april 2010 af Andersen11 (Slettet)

Har du slet ikke forsøgt at løse opgaverne?


Svar #2
10. april 2010 af Bladlus (Slettet)

Jo Jeg har prøvet men det giver bare nogle resultater som ikke er i overens stemmelse med oplysningerne :(


Svar #3
10. april 2010 af Bladlus (Slettet)

jeg har virkelig brug for noget hjælp hvis der er nogen der er gode til fysik (;


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. april 2010 af Andersen11 (Slettet)

Jam, så beskriv da, hvad du har gjort, så vi kan hjælpe dig videre.


Svar #5
11. april 2010 af Bladlus (Slettet)

Opgave 1 kan jeg ikke lige gennemskue hvilken formel jeg skal bruge, eller hvordan jeg skal starte.

Til opgave 2 startede jeg med at finde accelerationen ved at bruge formlen a = v/t og fik at a = 0,333 m/s^2. Så har jeg brugt formlen der hedder F = m *a for at regne kraften ud. F = 1200 kg * 0333 M7S^2 = 399,6 N.

Det samme har jeg gjort til 3 a) hvor jeg har fået 500 N, men jeg ved ikke hvilken formel jeg skal bruge til b)


Brugbart svar (0)

Svar #6
11. april 2010 af Andersen11 (Slettet)

I Opg. 1 skal du finde den resulterende kraft, der virker i starten og løse bevægelsesligningen ved brug af Newton 2 . Tilsvarende for den 2. del af opgaven.

Opg 2 ser korrekt ud.

I Opg 3 er kraften også korrekt. Du skal så løse bevægelsesligningen med den fundne kraft. Afstanden, som vognen kører det sidste halve minut er så x(60sek) - x(30sek) .


Svar #7
11. april 2010 af Bladlus (Slettet)

Opgave 1. Den resulterende kraft er således: Fres. = m*a, hvilket vil svare til Fres= (m1 + m2) *a idet vi har med to masser at gøre. ved at isolere a først, får jeg en acceleration på 0,1 N? her bliver jeg i tvivl om hvordan bevægelsesligningen ser ud?

Opgave 3. Er der en speciel formel til udregning af afstanden?

På forhånd tusind tak for hjælpen! Det har allerede hjulpet en del


Skriv et svar til: Kraft, acceleration og masse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.