Geografi

Nedbørens mængde og fordeling for den landbrugsmæssige udnyttelse af et område??

10. maj 2010 af NB17 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hey :-) 

Er der nogle som kan hjælpe mig med at svarer på dette:

Hvad betyder nedbørens mængde og fordeling for den landbrugsmæssige udnyttelse af et område?

1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet. 


2. Redegør for centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen.

3. Giv en faglig behandling af baggrunden for monsunregnen i Asien.
 


Brugbart svar (2)

Svar #1
15. maj 2010 af uvsdbp9x (Slettet)

1. Problemstillingen er meget relevant. Tænk på den verserende debat om klimaforandringer. Med ændringer i landområdernes temperaturer vil forudsætningerne for landbrug også ændres. Se fx www.globalis.dk. På denne hjemmeside kan man se en prognose for, hvad klimaændringerne vil betyde i landene omkring Middelhavet.

Nedbør er af afgørende betydning for, at der kan drives rentabelt landbrug. I Sahel i Afrika spreder ørkenen sig og ødelægger befolkningens muligheder for landbrug.

2. Vælg et eksempel fx Australien. Her ser man tydeligt nedbørens betydning for landbruget. I det centrale Australien kan intet vokse og ingen husdyr overleve. Der er vandunderskud.  I kystområderne mod øst regner det meget (bl.a. stigningsregn), hvorfor landbrug er velegnet. Jo længere ind mod det centrale Australien desto mindre regn. I de halvtørre områder har man fårehold og ekstensivt kvæghold. Sammenhold et kort i atlas med klima- og plantebælter med et produktionskort over landbruget.

Man kan fortælle om højtryk og lavtrk og deres betydning for klimaet i fx Australien. Højtryk er stabile og kan forhindre lavtrykspassager. Det betyder desværre også ørkendannelse i de subtropiske områder. Desuden kan man fortælle om havstrømmenes indvirkning på klimaet og nedbøren. Bemærk fx at der på vestkysten af kontinenter som Afrika, Sydamerika og Austarlien passerer kolde havstrømme. Det betyder, at luften køles af over havet og ikke afgiver nedbør over land.

Man kan også fortælle om kunstvanding. Langs Middelhavet har man mediterrant klima med vinterregn. Det betyder, at der om sommeren er meget tørt. Hvis du har været ved Middelhavet på ferie ved du måske, at man må vande planterne for at undgå udtørring. Den naturlige plantevækst er iøvrigt maki.

I Asien er ris en vigtig afgrøde. Ris kræver masser af vand og plantes på marker der oversvømmes.

3. Monsun betyder årtidsvind. Vinden skifter retning efter årstiden (vinter-sommer), hvilket har betydning for mængden af nedbør. Om sommeren opvarmes kontinentet kraftigt. Herved skabes lavtryk (termisk) over kontinentet. Ude over havet er der højtryk. Luften blæser altid fra højtryk mod lavtryk. Der vil altså nu blæse varm, fugtig luft fra havet ind over land. Når den fugtige luft kommer ind over land afgives luftens væde som kraftig nedbør. Det er sommermonsunen og perioden med den megen nedbør kaldes regntiden. Landbruget i fx Sydøstasien er afhængige af denne nedbør.....der også vil påvirkes, hvis klimaet ændrer sig.


Svar #2
15. maj 2010 af NB17 (Slettet)

 Tusind tak :-)

GOD HJÆLP! 

Det er jeg glad for :-)


Skriv et svar til: Nedbørens mængde og fordeling for den landbrugsmæssige udnyttelse af et område??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.