Kemi

Hjælp til øv. Rustbeskyttelse

25. maj 2010 af FrederikHolmgaard (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej,

Jeg søger hjælp til øvelsen "Rustbeskyttelse" omhandlende forskellige søm i lagt i rustindikator: K3Fe(CN)6.

Jeg har problemer med at opskrive reaktionsskemaer for varmeforsinket søm og søm med kobbertråd viklet omkring lagt i rustindikatoren. Er der nogen der kan hjælpe her?

På forhånd tak!


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. maj 2010 af Inkognito (Slettet)

Hejsa!

En rustindikator indeholder både phenolphthalein (syre-base indikator) og K3Fe(CN)6 (kaldes også en "ferroxyl indikator").

Et varmeforzinket søm, er et almindeligt søm med et lag zink udenpå. Zink-laget forhindrer jernet i at ruste (spændingsrækken), ved selv at blive oxideret. Ved oxidationen af zink dannes samtidigt hydroxid-ioner (opløsningen bliver basisk), der farver phenolphthalein rødt. Opløsningen bliver rød.

Kobbertråden kan ikke modvirke at jernsømmet oxideres (igen spændingsrækken), og der dannes (i første omgang) jern(II)-ioner og hydroxid-ioner. Hydroxid-ionerne vil igen farve phenolphthalein rød, men denne farve bliver "overdøvet" af dannelsen af "berlinerblåt", der er et mørkeblåt pigment

Fe2+ + K3Fe(CN)6 -> Fe4[Fe(CN)6]3                 (reaktionen er ikke afstemt)

Opløsningen vil derfor blive blå.

Jeg håber det var det du ville have....


Svar #2
26. maj 2010 af FrederikHolmgaard (Slettet)

Sådan dér! Tusind tak. Det var lige den forklaring jeg søgte.


Skriv et svar til: Hjælp til øv. Rustbeskyttelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.