Studievalg og videregående studie

Journalisthøjskolens prøve

25. maj 2010 af klæm (Slettet)

Jeg fik brev fra journalisthøjskolen for et par dage siden: Jeg er ikke kommet ind. Det er første gang jeg søger, så det er som sådan okay. Alligevel undre jeg mig over min lave score på 220 point. Jeg havde forventet at sporgprøven og test af paratviden ville volde størst besvær, men der tog jeg fejl. Desværre! Grammatik kan man terpe, paratviden kan man tilegne sig - men når man kun får 50 point ( hvilket vil sige at man kun lige klarer sig igennem med skindet på næsen...) i den kreative del, så er der grund til bekymring - og som sagt en smule undren.

Jeg mener at jeg var såvel påhitsom som nogenlunde original. Sprogligt burde der heller ikke være de store mangler. Jeg er vandt til at bruge sproget og vil, i al beskedenhed, mene at jeg skriver et formfuldendt og nuanceret dansk. Men måske tager jeg fejl? Måske er min sporgbeherskelse ikke nær så forfinet som jeg går og bilder mig ind, eller også har jeg misforstået opgaven. Men hvad var der at misforstå? Måske er jeg bare fejlcastet til et liv som journalist?

Dyb vejrtrækning!

Hvad gør vi nu lille du?


Brugbart svar (2)

Svar #1
26. maj 2010 af studentum (Slettet)

Det er selvfølgelig svært at vide hvad du har gjort forkert uden at læse opgaven. Men hvis det journalistik du brænder for, synes jeg ikke du skal give op endnu.

Der er flere muligheder for at forberede sig til testen eller måske i stedet søge ind på en af universiteternes bacheloruddannelser i journalistik.

Der er flere højskoler som har specifikke journalistlinjer hvor fokusset er at forberede de studerende til lige netop journalisthøjskolens optagelsesprøve. Flere af dem praler ligefrem med at 80-90% af deres elever efterfølgende bliver optaget på journalisthøjskolen.

Her er et par links til nogle af højskolerne med sådanne journalistlinjer:

Askov højskole

Løgumkloster højskole

Vallekilde Højskole

Esbjerg højskole


Brugbart svar (2)

Svar #2
26. maj 2010 af Roman Garcia (Slettet)

Du kan tage kurser, som forbereder til journalistskolens prøver. Her får man intensiv træning i de forskellige prøver, og det kan måske være en god hjælp. Derudover kan du jo også træne den kreative del, ved at øve dig.


Skriv et svar til: Journalisthøjskolens prøve

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.