Kemi
Masseprocent af hydrogenperoxid?
Det her er ikke en studie-opgave, men jeg håber, her er nogen, der måske kan gøre mig lidt klogere?
Jeg vil gerne købe hydrogenperoxid/brintoverilte, H2O2, i fødevarekvalitet fra udlandet, men det er blevet underlagt lovgivning, som er lidt svær at gennemskue.
Loven siger nemlig, at jeg ikke må erhverve og indføre hydrogenperoxid i opløsninger på over 12 masseprocent.
Men det er ikke så lige til at oversætte, for hydrogenperoxid sælges bare med en %-betegnelse.
Sagen er, at jeg i udlandet (fødevare/foodgrade-kvaliteten forhandles slet ikke i Danmark) kan købe det i netop 12% og derunder, og jeg ved ikke, om det er masse- eller volumenprocent, der er angivet.
Jeg ved heller ikke, hvor stor forskellen er på de to i dette tilfælde.
Fødevarekvaliteten er uden stabilsatorer og andre tilsætningsstoffer, så den er vel forholdsvis stærkere, hvis det drejer sig om samme "%", - dvs. sammenlignet med samme "%" som en brintoverilte fra f.eks. Matas inkl. tilsætningsstoffer.
Men jeg kan som sagt ikke gennemskue det. Så er der nogen, der kan fortælle mig, om jeg uden videre - sandsynligvis - kan købe den 12%´s H2O2 fødevarekvalitet, - og gøre mig lidt klogere på procenterne - ville det være dejligt!!
Jeg har også fat i forskellige styrelser, senest Miljøstyrelsen, men det er ret svært at få klare svar, så det tager sin tid, så jeg ville lige høre mig for her også.
På forhånd tak for evt. svar!
:-)
Birgitte
Svar #1
09. juni 2010 af KemiskeKetty (Slettet)
Jeg kan næsten forstå, at du ikke går i 3. g?!?!
Jeg er simpelthen så nysgerrig efter hvad du vil bruge en 12% brintperoxidopløsning i fødevarekvalitet til?!
Mht. styrken, så vil en 12% uden stabilisator have samme styrke som en 12% med stabilisator. Der er de sidste 88% der enten er ren vand eller en blanding af forskelligt.
Tror du ikke du kan få oplyst om det er vol% eller mas% hos leverandøren? Du kan sagtens regne dig frem til en masse procent, hvis du ved det er en vol% du har, men helt reelt er du interesseret i en 12 mas% opløsning, ikke? Og så er det kun leverandøren du kan spørge til råds.
... altså du kan selvfølgelig også titrere dig frem til resultatet, men det kræver udstyr og kaliumpermanganat ... og rutine at gøre præcist. Tror bare du skal have fat i leverandøren.
Håber du kan bruge svaret, selvom det ikke var noget rigtig svar.
Svar #2
09. juni 2010 af BirgitteZ (Slettet)
Skriv et svar til: Masseprocent af hydrogenperoxid?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
