Kemi
kvantiserede ???
Hej alle ..
jeg er i gang med læsning til kemi eksamen, og undrer mig over en sætning som denne:
Fotoner er kvantiserede () energi-pakker af elektromagnetisk stråling ...
hvad betyder kvantiserede egentlig ??
Svar #1
14. juni 2010 af Jerslev (Slettet)
#0: Diskrete - de kan kun findes med visse værdier og eksisterer ikke med samtlige muligheder.
Svar #2
14. juni 2010 af heste25 (Slettet)
ved man hvilke værdier ? fordi det ved jeg at min kemi lærer godt kunne finde på at spørge mig om ..
Svar #3
14. juni 2010 af goathunter (Slettet)
Du kender vel ligningen for en fotons energi E=h*f, så at fotoner er kvantiserede betyder at hvis man har stråling med frekvensen f er den inddelt i en masse fotoner med energien E hver. Man kan således aldrig få stråling med mindre energi end foton energien. Den fotoelektriske effekt illustrerer hele pointen. Hvis man tager en metal plade og oplader den så der er overskydende elektroner på pladen vil man se at man kan skyde nogen af elektronerne af pladen vha. stråling, dog virker det kun når man kommer op over en bestemt frekvens så fotonerne har nok energi til at rive elektronen løs. F.eks. har blåt lys højere frekvens end rødt, så man vil opdage at f.eks. kun det blå lys kan fjerne elektronerne, ligegyldigt hvor stor en intensitet af det røde lys man sender ind, kan man ikke løsrive elektronerne fordi energien af de enkelt fotoner er for lille.
Svar #4
14. juni 2010 af goathunter (Slettet)
Fotonerne kan have en hvilken som helst energi, kvantiseringen er det jeg beskrev ovenfor
Svar #5
16. juni 2010 af alexey (Slettet)
kvanter er "stykker", kvantiserede = stykkevis. Lys kan både opfattes som bølger og som partikler (kvanter) der hedder fotoner - denne tvetydighed er heller ikke rigtigt forstået i fysikerverdenen.
Du køber kartoffelmos efter vægt ("bølger"), men kartofler efter antal hele stykker (kvanter).
Dårligt eksempel men du ved hvad jeg mener :)
Skriv et svar til: kvantiserede ???
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
