Kemi
Husholdningseddike
Inden titreringen fortyndes husholdningseddiken (5%) med en faktor 10. Med en pipette overføres 25,0 ml eddike til en 250 ml målekolbe. Herefter fyldes der op med demineraliseret vand til stregen på målekolbens hals. Sæt prop i og ryst. Nu er husholdningseddiken i målekolben fortyndet 10 gange.
Overfør 25,0 ml af den fortyndede eddike fra målekolben til en ren 250 ml konisk kolbe.
Som farveindikator (syre-base indikator) til bestemmelse af ækvivalenspunkt bruges phenolphta-lein.
Tilsæt nogle få dråber phenolphtaleinopløsning til den fortyndede eddike i den koniske kolbe. Ind-holdet i den 250 ml koniske kolbe er titranden.
Titrator er en 0,10 M NaOH. Overfør titrator til en burette og nulstil buretten.
Start titreringen. Tilsæt små mængder 0,10 M NaOH til den fortyndede eddike - til tider dråbevis. Når en enkelt dråbe fra buretten bevirker, at opløsningen i kolben ændrer farve afbrydes titreringen. I ækvivalenspunktet ændrer indikatoren farve.
Aflæs det tilsatte volumen 0,10 M NaOH.
1. Beregn hvor mange gram NaOH(s) du skal bruge til fremstilling af en passende volumen 0,10 M NaOH- opløsning til titreringen.
Beregn det volumen 0,10 M NaOH i skal tilsætte ud fra ovenstående oplysninger om eddi-kesyreindholdet i husholdningseddike.
Er der nogle, der kan give mig råd til, hvordan jeg kommer igang med at løse denne opgave, for jeg kan ikke lige se, hvordan man kan starte på den?
Svar #1
20. marts 2005 af Katty (Slettet)
nOH- = c*V = 0,100M * 0,100L = 0,0100mol
Massen af NaOH til 100mL 0,100M NaOH:
mNaOH = n*M = 0,0100mol * 39,997g/mol = 0,400g
2) Det er en 5% masseprocent opløsning af eddike, det betyder, at der i 100g opløsning er 5g CH3COOH (forudsat at densiteten sættes til 1000g/L). I 25g opløsning er der således 5g/4 = 1,25g CH3COOH. I 25g opløsning findes altså følgende stofmængde CH3COOH:
n = m/M = 1,25g/60g/mol = 0,0208mol
I vejledningen står der, at med en pipette overføres 25,0 ml (25g) eddike til en 250 ml målekolbe. Herefter fyldes der op med demineraliseret vand til stregen på målekolbens hals. Koncentrationen af CH3COOH i denne fortyndede opløsning kan bestemmes:
c = n/V = 0,0208mol/0,250L = 0,0832M
Så står der: Overfør 25,0 ml af den fortyndede eddike fra målekolben til en ren 250 ml konisk kolbe. Stofmængden af CH3COOH i de 25mL fortyndet opløsning kan bestemmes:
n = c*V = 0,0832M*0,025L = 0,00208mol
Du skal bestemme, hvor stort et volumen 0,100M NaOH du skal titrere eddiken med (for at neutralisere?). Følgende reaktion sker ved titrering:
CH3COOH + OH- = CH3COO- + H2O
De reagerer altså 1:1. Følgende volumen NaOH skal anvendes:
V = n/c = 0,00208mol/0,100M = 20,8mL
Svar #2
22. marts 2005 af the87boy (Slettet)
Stofmængden, der skal tilsættes, er 0,002 mol
Stofmængden i 25 mL fortyndet eddike er det samme som stofmængden, der skal tilsættes
Koncentrationen af eddikesyre i den fortydede syre er 0,0083 M
pH-værdien i husholdningseddiken er 2,4 så pH-værdien i den fortydede syre må være 0,24
pH-værdien ved ækvavilenspunktet er neutral eller let basisk
Og at fuldende denne kemiske sætning:
Syre-base indikatorer ændrer farve, når pH-værdien ændres (men hvorfor?)
Svar #3
22. marts 2005 af Katty (Slettet)
pH kan ikke blive mindre ved fortynding! Gætter på, at du vil beregne pH i de 25mL husholdningseddike og derefter pH i de 25mL fortyndet husholdningseddike. Eddikesyre er en svag syre, dvs. pH skal beregnes udfra formlen for beregning af pH i svage syreopløsninger. Stofmængden af eddikesyre i de 25mL husholdningseddike var:
n = m/M = 1,25g/60g/mol = 0,0208mol
Koncentrationen af eddikesyre kan beregnes:
c = n/V = 0,0208mol/0,025L = 0,832M
pH kan beregnes:
pH = 0,5*(pKs-logc) = 0,5*(4,76-log0,832) = 2,42
hvilket også stemmer overens med det du har. Koncentrationen af eddikesyre er i den fortyndede opløsning:
c = n/V = 0,0208mol/0,250L = 0,0832M
pH beregnes igen:
pH = 0,5*(pKs-logc) = 0,5*(4,76-log0,0832) = 2,92
Og så det sidste spørgsmål. En syre-baseindikator er et korresponderende syre-basepar, hvor syren og basen har forskellig farve. I phenolphtalein er syren således farveløs, mens basen er rød.
Svar #5
22. marts 2005 af KemiKasper (Slettet)
Svar #6
22. marts 2005 af Katty (Slettet)
#4, ja, selvfølgelig, men du kan ikke sige, at stofmængden af NaOH, der skal tilsættes, er 0,002 mol og så derefter sige, at stofmængden af eddikesyre i 25 mL fortyndet eddike er det samme som stofmængden, der skal tilsættes. Beregningerne tager udgangspunkt i eddikesyren, ikke NaOH.
Svar #10
20. november 2010 af Tinerahbaeck (Slettet)
er der nogen der kunne tænke sig at læse min rapport angående dette igennem/ skimte den? er lidt i tvivl om det er rigtigt :-)
Skriv et svar til: Husholdningseddike
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
