Side 2 - Hvad er en god karakter?

@Klotte:

Hmm, jo jeg har oplevet, at jeg har kunnet noget 100% men ikke fået 12. Det skete ofte for mig i gymnasiet. Min skala gælder nok også mest for medicin-studiet, hvor det er uhyrre svært (for ikke at skrive næsten umuligt) at kunne et fag 100% pga den store mængde af viden. Derfor gives 12 meget sjældent på medicin (kun ca. 4-5% får 12 i de store organkurser), hvorfor 10 også må anses at være en hæderlig karakter på medicin. Jeg kan desværre ikke udtale mig om situationen på andre fag.

@ ja ,på medicin er der mange der knækker hvis de er perfektionister. Men i princippet kan det lade sig gøre hvis man bruger ekstra tid (det har så nogle andre ulemper)

Egentlig  er det sjældne 12 på medicin en slags "skjult lærering" . Hvilke læger har nogensinde al viden når de skal diagnostisere. De bliver nødt til at lære at de ikke  kan alt og forventes på trods af huller i viden ,at kunne skal tage en beslutning ,der kan handle om liv eller død. Skræmmende - men virkelighed ,som man nok allerede under studiet er nødt til at lære. så her kan jeg faktisk se en fordel i det sjældne 12. ( kan afsløre at 13 var endnu sjældnere engang )

Men så er god karrakter = 10 , medmindre man rent faktisk har kunne forberede sig 100 % og fortjener 12  ; )

@Klotte

"Du skelner ikke imellem god og fair. Hvis man ikke er til mere end 2 - ikke har forberendt sig fordi man kun prioriterer 10 eksamenslæsningsdage fremfor hele året osv jævnfør ovenstående debat. SÅ er 2 vel da en god og rimelig karrakter."

Alt der er rimelig og fair er ikke ensbetydende med, at det er godt. Hvis du mener, at så længe det er fair, skal man være tilfreds, ansporer det middelmådighed. En god karakter er ikke ensbetydende med en fair karakter, da de to karakterer bedømmes ud fra forskellige præmisser. En fair karakter bedømmes ud fra præmissen - hvordan var eksamenspræstationen i forhold til karakterskalaen. Den samme præmis kan ikke benyttes, når det skal vurderes, om en karakter er god. Så før du forstår de forskellige præmisser, kan du ikke ligestile fair og god. Og efter min opfattelse er præmisserne så grundlæggende forskellig, at en fair karakter langt fra er ensbetydende med en god karakter. Hvem har ikke siddet med en god karakter, men som formentlig ikke var fair. Jeg havde en eksamen i gymnasiet, hvor selv en middelmådig præstation gav en god karakter. Det var ikke en fair karakter, eftersom eksamenspræstationen ikke passede til den karakter, som blev givet. Med ud fra præmissen der er grundlaget for en god karakter, var det en god karakter for mig.

"Selv med stort pensum kan man nå det- det handler bare om læsemetoder og prioriteringer"

Der er selvføgelig forskel fra studie til studie. Men hvis du på 10 dage kan nå igennem pensum på en tilfredsstillende måde, til en eksamen der er mundtlig uden hjælpemidler, vil jeg gerne se dine læsemeteoder og prioriteringer. En meget snæver forberedelsesperiode kombineret med et stort pensum er virkeligheden på en lang række studieretninger på universitetet. Så hvis du mener, at man kan forberede sig 100% til alle eksaminer ved læsemetoder og prioriteringer, er det nok ikke et udtryk for gode læsemetoder og prioriteringer, men derimod et eksempel på manglende indsigt i de forskellige studieretninger. Jeg kender selvfølgelig også en del, der læser på fag, hvor det er muligt at forberede sig 100%. f.eks. hvis de kun har én eksamen, men der er altså også en lang række fag, hvor det ikke er muligt.

@Klotte
"Men i princippet kan det lade sig gøre hvis man bruger ekstra tid (det har så nogle andre ulemper)"

Der er jo ikke altid ekstra tid!! Det er min pointe. Hvis forholdet mellem tid og pensum er så skævt, at man ikke kan forberede sig tilfredsstillende på 100 % af pensum, så er det simpelthen ikke muligt. Her har man valget. Skal man være lidt god til det hele - eller rigtig god til en del af det? Hvad er bedst til eksamen? Når man jo har muligheden for at gå, hvis man trækker et dårligt spørgsmål, er det klart, at der ikke er nogen risiko ved at blive rigtig god til en del.

 @Roman Garcia

Jeg forstår udemærket præmiserne- men er ikke enige i den måde du opstiller præmisserne på - og du vil kun se dine egene pæmisser, som du ophøjer til generelle og almengyldige præmisser,  i et snuptag. I din verden er det kun eksamenssituationen der kan være fair. Nej, det kan måden du prioriterer dit studieliv også være - set i relation til resultatet, Dermed hænger det mere sammen med en god karrakter end når du adskiller det  på din - indrømmet velformuleret- men dog stadig simplifiseret måde.

God = fair for mig fordi de afspejler kombinationen af motivation over LÆNGERE TID ( ikke 10 dage ) -den præmis har du ikke accepteret.

resten hedder stadig HELD ; )

Nu argumenterer jeg ikke ved at hive et citat ud af sammenhængen - men må endnu en gang konstaterer at du selv har et ansvar for hvor meget tid du bruger. Også på univiersitetet er det muligt at tage et semester ud og bruge noget af tiden til at forberede dig. Eller var det kun dengang jeg gik på universitetet ? Næppe - det ser jeg da studerende gøre idag fordi det giver nemmere adgang til en phd stilling.

Faktisk var det lærerigt at holde orlov og arbejde studierelevant ,samtidig med at man læste noget af kommende pensum. men det kræver selvfølgelig at andre parametre som økonomi og andet i livet også tillader det. I min verden realistisk muligt for de fleste.

 ang. tid :Nogle kalder det rettidig omhu. Du må da indrømme at alle kan skaffe sig tid - det er et spørgsmål om behovsudskyldelse , prioriteringer . Valg har konsekvenser. Og så når man vælger kun at læse 70 % og satse : )

Angående middelmådighed. her holder sin argumentation heller ikke. Det er dig der ansporer til middelmådighed ved at mene at man bare skal korttidsprioriterer og læse 10 dage før eksamen , samt kan nøjes med at sætte sigt ind i 70 % og chanche den. Jeg ansporer til langtidsprioriteringer med daglig indsats og 100 %.

Jeg foreslår endda at tage tid ud af studieplan for også at lærer virkeligheden udnfor teorien at kende ,samtidig med at man læser. Kalder du det middelmådigt og uambitiøst ? I så fald er det da ærgeligt med mit gennemsnit på næste 12 på universitetet og en forlænget studietid , der godt nok klarede økonomien og gav erfaring. Jeg syntes det var både godt og fair ; )

 ang studie teknik: Det er ikke mig der foreslår at man kun har 10 dage at forberede sig i - det er en virkelighedsforståelse du selv fortolker. Har man valgt ikke at åben en bog før eksamen ,så må der andre overvejelser til alla dem du laver og nogle cost-benifit beregninger.

Men bortset fra det vil jeg anbefale alle kursus i effektiv studieteknik og læse/arbejdsmetoder. DET GIR TID ; )

"Nogle kalder det rettidig omhu. Du må da indrømme at alle kan skaffe sig tid - det er et spørgsmål om behovsudskyldelse , prioriteringer . Valg har konsekvenser. Og så når man vælger kun at læse 70 % og satse : )"

Man læser selvfølgelig heller ikke 70 %, da man selvfølgelig skal læse hele pensum, for at få den fulde forståelse. Men i forbindelse med eksamenstræning, er det ikke altid, at man nå at forberede sig på alle spørgsmål - altså sætte sig indgående ind i 100 % af pensum. Dette skyldes, at man ofte har flere fag på samme tid, og der kan nogle gange være kort tid imellem eksamen. Det er korrekt, at man kan tage en orlov, men jeg vil nu hellere foreslå, at man kun forbereder sig til en del af pensum, hvis man trækker et spørgsmål som ikke er omfattet, kan man altid tage reeksamen eller orlov og derved nå at forberede sig indgående til den resterende del af pensum 

"Jeg ansporer til langtidsprioriteringer med daglig indsats og 100 %."
Det er ikke altid, at du har lægere tid til eksamenstræning. Jeg tror problemet er, at du ikke indser, at der er andre studieretninger, som gør det på andre måder. På mit studie, bruger vi året til at sætte os rigtig godt ind i pensum. Få det grundlæggende helt på plads og kende alle problemstillinger. Forud for eksamen står den på ren eksamenstræning. Altså vide, hvad der specifikt står i pensum. Det er også derfor, at vi ofte kun læser 5-10 sider i timen, mens man på andre studieretninger kan læse ved normal læsehastighed (20-25 sider i timen), da man blot skal have de genrelle træk. Vi skal kende pensum meget specifikt, og derfor nytter det heller ikke, at kende pensum specifikt i august, hvis du først skal til eksamen i januar.

"God = fair for mig fordi de afspejler kombinationen af motivation over LÆNGERE TID ( ikke 10 dage ) -den præmis har du ikke accepteret." 
Hvis du får en dårlig karakter efter både motivation over længere tid, så vil det automatisk være en god karakter? Den præmis køber jeg ikke, da den er misforstået. Du forsøger at kombinere fair og god, selvom dette ikke er muligt. Fair er ikke en forudsætning for god og omvendt.

 @ garcia Hæ - der er da gang i sommerdebatten- men nu smutter jeg altså ud i solen : )

Vi bliver næppe enige.

Var det ikke jura du læste , det må det næste være når du hele tiden argumentere med ( antagelser og ændret præmis )?  ja jeg kan godt huske de fag ,hvor man skal lærer udenad i detaillen og kunne det udenad for derefter at glemmer Alt  -indtil man engang får brug for det og kan slå det op i en bog.der er kortidshukommelsen i spil. Men kombinerer du den med langtidshukommelsen således at de to arbejder sammen ,så vil du huske lettere og længere.

Den slags fag udenadslærer, kan man nu godt læse op på i forvejen - det kræver bare nogle andre menoteknikker og notatteknikker. som er alt for omfatende ligeat fyrer at i en tåd som denne.

Hallo - på mit studie, psykologi med klinisk speciale, kunne det tage mig laaang tid at læse en tekst-  feks. er Freud på originalsprog  og gamle tyske ukendte tekster der skal oversættes er  ikke lige til at gå til i en ruf. Lacan på originalsprog ( fransk ) og så alt det nemme på engelsk !!!!! filosofi og erkendelsesteori kan også tage sin tid , ligesom alt omkring fysiologi, neurologi genetik og psykiatri i detaillen er rimeligt indviklet og ligesom dit fag fuld af fortolkningsmuligheder.

Man kan tage chancen og så bare gå til reeksamen - ja hvis målet bare er at bestå ? Hvis du skal have en PHD. er du nødt til at ligge højere og vente med eksamener til du kan dit fagstof.Muligheden er der - det må du indrømme - om den passer ind i den enkeltes liv er en helt anden sag.

Tror der er mange måder at lære på som er meget afhængig af mål , fag, person og den enkeltes læringsstil - men man kommer ikke udenom at det altafgørende for at opnå en god karakter er flid og evnen til behovsudskydelse ; )

Nå men der er jo mange måder at få en god karakter på afhængig af mange faktorer som  Seifos så fint har opridset - jeg protesterer bare når du hævder at din er den rigtigste ; ) ( for det er min naturligvis måde der er rigtig- hæ )

Ud i sommervarmen  -nden karakterræset stiger os til hovedet !

@ Klotte
Umiddebart ændre jeg jo ikke præmissen. Hvis du mener, at det er tilfældet, må du gerne fremføre de to eller flere præmisser, som jeg anfører vedrørende det samme forhold

Du forsøger at argumentere ud fra, at en fair og god karakter er det sammen, og det er i bedste fald en misforståelse og i værste fald naivt. Hvis man får en fair karakter, er det ikke ensbetydende med, at det er en god karakter. Mange fair karakterer vil selvfølgelig være gode karakterer, men det er ikke en automatisk forudsætning. Jeg har fået rigtig mange karaktere som kan karakteriseres som fair, men som også var gode. Jeg har dog (specielt i gymnasiet) også fået en række karaktere som ikke var fair, men som stadig var gode. Hvis der er ikke er et lighedstegn mellem fair og god, så falder din præmis. Og så er det store spørgsmål jo bare. Har du fået en karakter, som var god men ikke fair. Er svaret ja, så falder din præmis.

Generet arbejder psykologi mere ud fra en forståelse end direkte hukommelse. Jura arbejde meget med begge dele. Og tro mig. Jeg har kendskab til de fleste læse og hukommelsesteknikker og læseteknikker, og bruger også de, der kan hjælpe mig. Det er ikke alle der er lige gode, og det er langt fra alle, som er passende til jura. Nogle er dog meget passende, og dem bruger de fleste. F.eks. skal vi huske forholdsvis omfangsrige dispositioner, og her fungerer en alm. memo teknik ganske fint. Men at tro, at du kan 100 % til alle eksaminer er ikke bare en fejl, men direkte naivt.

direkte fra sommerheden.

Ok så var vi altså færdige med at kalde mig middelmådig og nu kender sørme  også mere til memoteknikker og jeg er nu i bedste fald blot naiv - Topunderholdning ! 

Jeg skal nok undlade at kalde mig ekspert i Jura , men må tilstå at jeg har den fordom at det handler om regelset og deres anvendelse. Det kræver vist en anelse fortolkning og erindring om præcedens ?

Nej jeg har da aldrig fået en karrakter som var god men ikke fair - hvis den har været god er det fordi jeg har lavet noget og det er vel fair nok. Hvis jeg har chancet den og fået en god karakter er det sgu også fair - fordi jeg over hele har arbejdet og sætter mig ind i det.

Har du nogensinde fået en karrakter som er fair fordi du har lavet noget ?

Du bør  tage  er sommerkursus  formal logik om, søde ; ) og forstå hvornår dette ikke kan anvendes.

Der hvor vi er uneige er i debatten om tilstrækkelige og nødvendige betingelser . Altså hvad er tilstrækkeligt for at få en god karrakter og hvad er nødvendigt for at få en god karrakter. En god karakter er fair hvis den afspejler arbejdsindsatsen over tid.

Puha en hede .....nu skal jeg en tur i nyhavn og drikke en KOLD øl.

En god karakter... det er når din lærer ikke kommer i skole med tømmermænd og bedømmer din præsentation forkert. En god karakter er når du ikke har en 60-årig wannabe young lærerinde i stramme nederdel, som afslører hendes løst hængende hud på lårene (bavvdrr!!) som smiler til dig sakrastisk og som giver forskellige karakterer til dig og din sidekammerat, selvom I har lavet nøjagtigt den samme opgave. Jah.. Herefter vil det ikke være noget problem at score 10 tal ;)

@Klotte
Nej, jeg har aldrig fået en karakter, som er fair uden jeg har lavet noget. Men jeg har fået karaktere som er gode, men som ikke var fair. Så din præmis passer ikke rigitg på den situation. Man kan altså godt få en karakter som ikke er fair, men som er god. Ligeså vel som man kan vinde en håndboldkamp uden at være de bedste. Er det fair, men gør det sejeren mindre? nej. Det er jo ikke logisk, hvis man sætter lighedstegn mellem fair og logik, da man herved udelukker en lang række resultater og forsøger at klemme noget objektivt ned over noget subjektivt. Om en karakter er fair er jo objektivt, da man kigger på eksamenspræstationen i forhold til karakterskalaen. Om karakteren er god er derimod subjektiv.

En fair karakter er en karakter, hvor eksamenspræstationen  passer til karakterskalaen. Det er ikke den samme præmis, som man arbejder med, når man bedømmer, om en karakter er god, da man herved inddrager subjektive forhold. Så jeg tror egenlig, at du selv bør tage sommerkurserne selv.

@ Garcia

Ok så er vi enige om at der skal laves noget for at få en fair karrakter. Så handler debatte bare om hvad der giver en god karrakter- det gør træning - træning og atter træning.

Hvis du ikke kan nå det- kommer du ind i dine cost-benifit overvejelser - eller tager dig mere tid. men uanset hvad får du ikke de høje karakterer over langt tid uden over lang tid at få fingeren ud og smøre klister i sædet på arbejdsstolen.

Jeg skelner imellem de nødvendige og de tilstrækkelige betingelser for at opnå en god karrakter. Din anvisning er de måske tilstrækkelige - mine er de nødvendige. Når du lærer om reliabilitet og validitets beregninger vil du se at den interne validitet afhænger af en ordentlig reliabilitet . Her er reliabiliteten pålidelige studiemetoder.

Jeg bliver nok nødt til at koorigerer dig  : )studieliv er ikke ligesom en håndboldskamp.  Desværre .Kan godt se at du tænder på konkurrence elementet  omkring ping pong med argumenter- egentlig meget godt for en kommende jurist. Men der er forskel på om bolden kommer i mål og du vinder via HELD eller om du vinder pga dygtighed og ordentlig træning over lang tid. Det første kan give en høj karrakter - det sidste vil give en høj karrakter.

Det er noget der hedder ricikovurdering:  bruges f.eks til at undgå graviditet. At tage chancen og " stå af " kan gå godt- men ikke nødvendigvis. Der er bedre metoder hvis man skal opnå et rigtig godt resultat  over tid ; ) også nogle der er mere fair ; ).

Her lidt sjov til dit sommerkursus http://en.wikipedia.org/wiki/Logic

@ buzyman

er du sikker på at det kun var et 10-tal du scorede  hos din "stramme" lærer?  på jura eller cbs kan du vel ikke charme dig til resultater hele tiden ; )

Er din pointe at man bare må satse på charmeknappen  hvis man skal være sikker på en god karrakter ?

Søt men tror ikke helt den holder i længden ; )

@ Roman Garcia:

Som jeg også skriver, så skyldes tidsmanglen i forbindelse med eksamenslæsning, at de færreste indser at forberedelsen til eksamen starter ved første undervisningstime/forelæsning/etc - og ikke først når man får læsefri. Hvis man læser og studerer som man bør i løbet af året, så burde man sagtens kunne samle op på det i læseferien. Men nej, hvis man gør det som de fleste nok gør det, først begynder på eksamensforberedelserne et par uger før (selv om man har fulgt med i løbet af året), så er det klart at man måske kan føle sig tidspresset.

Qua din indstilling om at du ikke har nogen grund til at kunne det du skal til eksamen allerede i august/på forhånd, så er det klart du kommer til at føle dig tidspresset. Bare fordi du i din undervisning ikke beskæftiger dig med generel eksamenstræning, som du kalder det, så er det jo underforstået for alle universitetsstudier, at man også skal studere ved siden af (ikke ment som i at jeg ikke tror du gør det, men du studerer vist mest som i "forberedelse til den daglige undervisning" - det jeg mener med at studere ved siden af, er at studere med henblik på opnåelse af de faglige mål der står beskrevet i studieordningen. Og det står man altså i store træk selv for at administrere).

Men så handler det jo om at forbedre sin studie- og eksamensteknik. På universitetet er det jo ikke nogen hemmelighed hvad man skal til eksamen i, så der kan man ligeså godt lære at forberede sig fra semestrets start. Jeg siger ikke at man, fordi man forbereder sig lige godt på hele pensum, bliver lige god til det hele - det afhænger af hvordan man generelt er til det fag. Men man kan sagtens forberede sig lige meget på det hele, uden at det giver ringere karakterer. Jeg kender ikke nogen som ikke sagtens har kunne få 12 i alle emner, hvis de har fuldt med og forberedt sig godt, til trods for at de har forberedt sig på hele pensum og ikke kun dele af det. Der vil altid være noget man er bedre til, men man kan sagtens forberede sig på de andre ting også. Og jeg kender folk på rigtig mange forskellige studier og fakulteter - også jura.

Jeg synes i hvert fald ikke at du kan tage det som en generel ting at man ikke sagtens kan forberede sig lige godt på det hele og stadig få gode karakterer. Sådan er det åbenbart for dig og måske nogle du kender, men langt fra for alle. Og når nu du står så stejlt på at det er det du mener Klotte gør i debatten fair vs. god karakter og at det irriterer dig, så kunne det da være rart om du selv kunne se at din måde ikke nødvendigs er den måde det er på for alle eller den mest rigtige måde.

@ Seifos

Det er ikke så nemt, som du stiller det op. Først skal man læse og forstå pensum. Først derefter kan du påbegynde en direkte eksamenstræning - og det er ikke som gymnasiet, hvor man til eksamen blot skal huske overordende elementer. Man skal huske meget specifikke elementer. Hvis man forbereder sig til eksamensspørgsmål i august, så vil jeg garantere, at din detaljegrad ikke er særlig god i januar, og det vil gå ud over din præstation. Den direkte eksamenstræning begynder føst ca. et måned før eksamen, da dette skaber de bedste forudsætninger for at kunne huske de enkelte detaljer. På dette tidspunkt har man selvfølgelig en dybere forståelse for faget, men mangler at knytte denne viden op på detaljer fra emnet.

Endvidere skriver du: "Jeg synes i hvert fald ikke at du kan tage det som en generel ting at man ikke sagtens kan forberede sig lige godt på det hele og stadig få gode karakterer." Det er også muligt, hvis man har måske et måned til eksamenstræning, men hvis man har tre eksaminer med et mellemrum på 14 dage, så bliver det svært. Men du kan jo selv prøve at tage 14 dispositioner, der tager ca. 30 min pr. stk. lære dem på 14 dage, og så se, om du er lige godt forberedt til hver af de 14 spørgsmål. 
Jeg har været forholdsvis heldig med planlægningen af mine eksaminer, så jeg har ikke været udsat for samme tidspres, som mange af mine medstuderende. Men det er lidt arrogant at komme med en udtalelse, at alle kan nå at forberede sig 100% til alle spørgsmål. Det hænger ikke sammen med den virkelighed, som jeg kender, og du skulle måske kigge forbi læsesalen i maj og juni ved 22-tiden om aftnen. De personer som stadig sidder på læsepladsen har ikke nødvendigvis været dovne i løbet af året, og mange af dem kommer ikke til at være 100 % forberedt på alle spørgsmål. Hvis det er på jura, vil mange sikkert have nogle spørgsmål, som betyder, at hvis de trækker disse specifikke spørgsmål, vil de gå fra eksamen og i stedet satse på reeksamen. 

@ Roman Garcia......nu er jeg altså også blevet arrogant - er jeg stadig også middelmådig , naiv  og meget mere ?

Hmmm .jeg er faktisk enig  med dig i at pensum på universitetet kræver andet end flid.Man kan simpelthen ikke klare det uden andre evner også.

Men vær dog så venlig at indse at der er andre måder at gribe det an på end din chancheplan. Kan forstå hvis den fungerer som nødplan - men ikke som generel studieattitude.Rigtig mange kan stramme op på deres arbejdsindsats.

At læsesalen er fyldt sent om aften betyder at nogle ikke har fred og ro til at læse derhjemme. Eller at de er stået for sent op ; )- desuden er det jo netop mig der har argumenteret med, at man skal arbejde og være flittig , endda over lang tid.

Nu fristes jeg til at være " middelmådig arrogant på den naive måde " :  KUN 3 eksamener med 14 spørgsmål a 30 minutter ! hvordan tror du virkeligeheden er på et velrenomeret advokatkontor ?  De fleste nyuddannede jurister der forbereder sager og har klienter arbejder også MEGET og SENT.

@ Roman Garcia: Jeg synes det er fantastisk at du går ud fra at du er den eneste i hele verden der ved hvordan det hele hænger sammen, tilsyneladende. Hverken Klottes eller mine inputs og sikkert heller ikke andres (med mindre de selvfølgelig er enige med dig) kan tilsyneladende være en del af den virkelige virkelighed. Det må jeg nok sige ...

Jeg siger heller ikke at du skal sidde og træne eksamensspørgsmål (eller hvad du definerer som værende egentlig eksamenstræning) i august. Det jeg påpeger er, at din forberedelse til eksamen starter når du placerer din dertil indrettede i stolen til den første forelæsning. Hvis man er klar over det og hele tiden holder in mente at det man lærer her, skal man altså bruge til den tid og derfor må man allerede nu begynde at reflektere over det - og når man lærer noget nyt; reflektere endnu mere i forhold til det nye. Eksamenslæsningen begynder IKKE hverken 10 dage eller en måned før, men ved semestrets start - men dens form ændrer sig selvfølgelig undervejs.

Jeg synes det er meget fint at du sådan kan gå og garantere at hvis man gør sådan og sådan. Har du været ude og lavet et studie og bygget statistikker op, da? Nu kender jeg folk fra mange forskellige studier, som kan gøre det anderledes end dig og det går godt og jeg er nok ikke den eneste der kender folk eller som måske endda har prøvet det på egen krop. Men alligevel vælger du at køre ud ad en tangent hvor der kun er en sandhed og en måde at gøre det på - og det er din måde. Som jeg har sagt før, fint nok hvis det er den måde du mener fungerer bedst for dig - men hvorfor skal den trækkes ned over hovedet på alle andre, som det eneste sande?

Mht. det med at blive lige forberedt på alle ting, så siger jeg det igen-igen. Forberedelsen starter, når undervisningen starter. Eksamensforberedelsen skal bruges på at samle om på de ting. Og hvis du siger du har 14 dage til 14 dispositioner som hver tager 30 minutter at gennemgå, kan jeg ikke se hvordan du kan komme i tidsnød. Med mindre du altså max vil forberede dig ½ time pr. dag, selvfølgelig ...

Men igen, det handler dels om hvordan man i forvejen lærer og dels om hvordan man planlægger og med hvilken indstilling man går ind til tingene. Jeg kender som sagt ingen der ikke kan forberede sig 100% uden problemer og stadig score 10 og 12. Også indenfor jura. Det handler bare om at gøre det.

Jeg mener det ikke nedsættende når jeg siger at alle kan nå at forberede sig 100%. Dels er det jo ud fra filosofien om at forberedelsen følger hele semestret (det betyder ikke bare at dukke op og være almindeligt god, men også at være god til at planlægge etc) og dels har jeg jo også tidligere skrevet at jeg ikke forbinder 100% forberedt med at man skal være lige god til 100% af stoffet - fordi der som regel vil være noget man har sværere ved end andet. I den forbindelse ville jeg så foreslå at man bruger mest til med at forberede sig på det man har svært ved og mindre på det man har nemt ved, så kan det sagtens gå op tidsmæssigt.

Selvfølgelig er eksamensperioden en hård tid med masser af læsning. Men hvis man er velforberedt og god til at planlægge, kan det gøre den store forskel. Jeg siger ikke at folk er dovne eller at det er let at studere, men jeg siger at jeg hver dag oplever at det jeg skriver sagtens kan lade sig gøre - og tilsyneladende har Klotte også oplevet det, så det må jo være mere udbredt end til den planet hvor jeg kommer fra.

@ Klotte
Se hvem mit indlæg er til. Det er "at Seifos".

@Seifos
Jeg har heller ikke sagt, at man ikke kan nå at læse 100 %. De fleste af de eksaminer jeg har været til, har jeg været rigtig godt forberedt. Men de få situationer, hvor tidspresset har været for stort, og valget har været mellem at vide lidt om alle spørgsmål eller vide meget om få, så er mit valg klart.

Selve eksamenstræningen begynder ikke ved semesterstart. Jeg skelner mellem eksamenstræning og den situation hvor man tilegner sig viden. I løbet af semesteret tilegner man sig meget viden omkring et emne. Forud for eksamen så tilpasser man denne viden og sætter en del detaljer ind i denne viden - det er eksamenstræning. Og det gør du ikke i løbet af semesteret, da man selvfølgelig ikke har det fulde overblik. Hvis man havde det fulde overblik fra første uge i semesteret, kunne man selvfølgelig begynde med eksamenstræningen, men det har man jo ikke.

Du skriver endvidere "Jeg synes det er meget fint at du sådan kan gå og garantere at hvis man gør sådan og sådan."  Jeg synes nu, at du er mere belærende. Når du skriver "Som jeg også skriver, så skyldes tidsmanglen i forbindelse med eksamenslæsning, at de færreste indser at forberedelsen til eksamen starter ved første undervisningstime/forelæsning/etc - og ikke først når man får læsefri." lyder det som om, at man jo bare skal bruge hele tiden på at læse, og så får man ikke problemer. Sådan er virkeligheden desværre ikke. Selvom du bruger al din tid på at læse, kan din eksamensplanlægning være således sat sammen, at man kun får en afgrænset tid til direkte eksamenstræning.
 

Derudoverskriver du: " Og hvis du siger du har 14 dage til 14 dispositioner som hver tager 30 minutter at gennemgå, kan jeg ikke se hvordan du kan komme i tidsnød". Fint hvis du kan huske 14 dispositioner - som hver i sær er ca. 100 sider uden ad således, at du kan dem i hovedet, og kan besvare alle specifikke spørgsmål du bliver stillet, så er det jo fint. Jeg ved bare, at sådan er det de færreste der har det. Det er sjældent, at man kan være 100 % klar til alle spørgsmål. Men hvis du mener, at 100 sider af noget af det sværest tilgængelige juridiske litteratur kan huskes i detaljen efter en dags arbejde, så burde du jo blive jurist, da jurastudiet jo ikke er nogen udfordring for dig.

Endeligt skriver du: "Jeg mener det ikke nedsættende når jeg siger at alle kan nå at forberede sig 100%." At alle uanset tid kan nå at forberede sig 100 % er ikke nedsættende (hvilket jeg heller ikke har anført), men det er derimod arrogant og en smugle naivt. Du bør skelne mellem at tilegne sig viden og eksamenstræning. Du kan ikke lave eksamenstræning fra semesterstart, da du ikke har overblik over hele pensum, og herved ikke har en dybere forståelse for faget. Endvidere vil det være svært at huske de små detaljer, man tilegner sig i september, til når man skal op til eksamen i januar.

@ Roman Garcia: Vi bliver næppe enige om hvad eksamensforberedelse vil sige, så jeg synes efterhånden vi skal lade den diskussion ligge, med mindre vi vil køre rundt i det samme igen og igen og igen.

Du skriver selv at det tager 30 minutter at komme igennem hver disposition - det er det jeg vælger at gå ud fra i mit svar om, at du så på 14 dage da godt kan nå igennem 14 dispostioner. Det ville fx kunne nåes ved at læse måske 2-3 dispositioner grundigt igennem pr. dag den første uges tid og så sætte lidt mere end ½ time af til hver (en arbejdsdag er trods alt 6-8 timer) - og så i den næste uge gå igang med udenadslæren eller hvad det nu er man har brug for. Men du kan selvfølgelig have skrevet forkert mht. de 30 minutter pr. disposition? Men det kan jeg jo ikke rigtig gå ud fra, uden at vide det. Jeg kan se at Klotte tilsyneladende også opfattede det således som jeg selv gjorde, så du har højst tænkeligt skrevet forkert. Hvis de der imod er på hver 100 sider, så er det ganske rigtigt en anden sag, men jeg ville nu mene at man stadig godt kan nå det, hvis man i løbet af året følger min model. Men den diskution vil jeg ikke komme ind på igen - som sagt bliver vi aldrig tilnærmelsesvist enige, så det er bare tidsspilde (ikke at man skal være enig for at have opnået noget, men når det bare kører i ring er det altså spild af tid).

Jeg har aldrig sagt at jurastudiet ikke ville være en udfordring for mig (den største udfordring ville nok være at holde sig vågen ;-p) - eller andre for den sags skyld. Jeg underkender ikke jurastudiet (eller nogen som helst andre studier, for den sags skyld), men jeg er bare ikke enig i din måde at anskue tingene på. Og derudover var mit svar jo som sagt basseret på hvordan du formulerede dig (at du havde 14 dage til 14 dispostitioner som det hver tog 30 minutter at forberede sig til - som så højst tænkeligt ikke var det du mente).

Men ja - jeg er tilsyneladende arrogant og naiv og alverdens andre negative ting man kan klistre på folk man ikke er enig med.

@ Seifos

Du anførte: "Du skriver selv at det tager 30 minutter at komme igennem hver disposition - det er det jeg vælger at gå ud fra i mit svar om, at du så på 14 dage da godt kan nå igennem 14 dispostioner"
Ja, men du skal jo have den detaljerede viden omkring ca. 100 siders pensum. På de 30 min skal du kunne redegøre for de relevante problemstillinger, men din viden skal jo være detaljeret, så du kan godt lære en 30 min lang "tale" uden ad på én dag. Men når man sætter dette i sammenhæng med, at du skal kunne besvare alle spørgsmål vedrørende emnet og kende specifikke detaljer, bliver det mere besværligt. Jeg skrev, at det tager 30 min at gennemgå en disposition, men ikke hvor lang tid, det tager at forberede sig til denne disposition. Arbejdsdagene i eksamennsperioden er noget længere end 6-8 timer i hvert fald på jura. For at nå ovennævnte, skal man, alt afhængig af emnet, måske sætte mellem 10-16 timer af - måske mere, hvis det er et kombliceret emne. Derfor kan det godt være svært at nå. Jeg er sikker på, at hvis du spørger forskellige jurastuderende, om de kan nå at forberede sig 100 % til alle eksaminer, er svaret nej. De fleste af eksaminerne er det muligt at forberede sig rigtig godt til, men eksamensplanen gør nogle gange, at man ikke har tilstrækkelig tid. Derfor synes jeg, det er manglende indsigt i studielivet, hvis du mener, at uanset forholdene, kan man forberede sig 100 % til alle eksaminer. Jeg kender ikke nogle studerende, som vil være enige i denne betragtning - men jeg kender også primært jurastuderende.

@ Garcia  og alle andre der læser med.

Ja jeg så godt hvem du skrev til ,men jeg bryder mig ikke om tonen i din måde at argumenterer på . Du kalder folk alt muligt bare fordi de ikke er enige med dig. Det bliver direkte komisk når DU kalder mennesker du er uenige med for arrogante eller naive. Hvad er det for et argumentationsniveau ?

 Din form virker belærende :( nemlig denne ..... du skriver at ::::bla bla bla. ... endvidere skriver du .... .....og til sidst kan jeg finde noget mere at - undskyld mig " fluekneppe" over !)

Så kaster du dig over et eller andet og undlader  nyt og undlader at indrømme de steder hvor du kommer til kort. Lærer du at indrømme det når dit argument ikke holder ? - eller overvejer du nogesinde om andre kan have deres god ret til at være anderledes end du ?

Måske har du bare svært ved at indse når du taber en argumenetation- det skal nok komme når du står i en retsal en dag ; ) Men du hører måske til den hellige type der ALDRIG tager fejl ?

Opsumerende: der ER meget at lærer og meget at lærer udenad på nogle studier. behovsudskyldelse er nødvendigt. for nogle kun i eksamensperioder- men så satser man og lærer kun 70 % - andre starter før over længer tid og går efter 100 % - sådan er vi så forskellige !

For nogle er 10/ 12 et spørgsmål om HELD og spild af tid at gå efter - man er jo bestået med mindre. Andre prioriterer anderledes og bruger mere tid eller andre teknikker.

Selvfølgelig kan du lave eksamenstræning fra start. Start med at skimme dine bøger og lære alle nye bereber og definitioner. lav løbende øvelser undersøg nye argumneter / ny forskning - følg med i faglittereatur og tidskrifter om andre fag - FØR du skal have dem ..sug til dig på flere felter hele tiden. Find metoderne og det typiske- gå sideløbende i detaillen og begynd at træne opgaver tidligere eksamener osv.

Hvis du ikke kan huske stoffet - har du så tilegnet dig det ?????????

Så kalder arbejdet ......skal til møde med nogle jurister - det blir sjovt ; )  når de hævder at være helt sikre på et resultat af en retsag , skal man bare bede om skriftlig garanti - så er de ikke helt sikre længere ; )  Får lige den sære ide at nogle jurister lever af at være rethaveriske  : )

have a nice day ; )