Kemi

Hjælp mig please:SS

22. august 2010 af ramuk (Slettet)

Hej er der nogen der kan hjælpe med følgende opgave?:S

En opløsning af ammoniak i vand indeholder 24 masseprocent NH3. Opløsningens densitet er 0,910 g/mL.
 

a) beregn opløsningens indhold (i g/L) af NH3.

b) beregn den formelle koncentration af NH3 i opløsningen.
 

Af opløsningen udtages der med pipette 25,0 mL, som fortyndes til 500 mL i en målekolbe.
c) beregn den formelle koncentration af NH3 i den fortyndede opløsning.
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. august 2010 af gigas (Slettet)

Hej

a) Løses ved at forudsætte at du har et given volumen af din ammoniakopløsning: 1 mL er bekvemmeligt givet den enhed, som densiteten oplyses med:

Du kender m% for din opløsning:

0,24 = m(NH3) / m(blanding)

Når du forudsætter, at du har 1 mL opløsning, kender du m(blanding), så du får, at:

0,24 = m(NH3) / 0,910 g

Herudfra findes massen af ammoniak i 1 mL:

m(NH3) = 0,24*0,910g = 0,218 g (i 1 mL) hvilket i L bliver: 218 g

 
b) Nu hvor massen af NH3 i 1 L opløsning er kendt findes den tilsvarende stofmængde:

n(NH3) = m(NH3) / M(NH3) = 218 g / (17,03 g/mol) = 12,8 mol

Den formelle koncentration er derfor:

c(NH3) = n(NH3) / V(opløsning) = 12,8 mol / 1 L = 12,8 M

 
c) Først udregnes stofmængden af NH3, der overføres til den fortyndede opløsning:

n(NH3)Overført = c(NH3) * V(pipettering) = 12,8 M * 0,025 L = 0,321 mol

Den formelle koncentration for den fortyndede opløsning kan da findes til:

c(NH3)Fortyndet = n(NH3)Overført / V(opløsning) = 0,321 mol / 0,5 L = 0,64 M

Håber forklaringen giver mening


Svar #2
23. august 2010 af ramuk (Slettet)

Årrh, Mange tak. Det hjælp en hel del :)


Skriv et svar til: Hjælp mig please:SS

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.