Hvorfor blev Lene Espersen udnævnt til udenrigsminister?

Det første er nem at svare på, det er rent magtbegær, og da hun nu (i sin egenskab af forkvinde for De Konservative) var den, der bestemte, hvem der skulle være udenrigsminister, så benyttede hun sig af lejligheden og tog posten fra en eller dygtig Per Stig Møller. Ferie-Lene vil både blæse og have mel i munden, hun vil gerne være noget, men hun gider ikke arbejde. Ren forfængelighed.

#1 skulle vist have været sendt til Ekstra Bladets debatredaktion og bør selvfølgelig ikke inddrages i din opgave.

I det følgende slås opgave 1 og 3 sammen, idet jeg mener de er sammenfaldende.

Det er svært at se de saglige hensyn i hendes valg, men det kan jo være, at man har ment, at landet ville være bedre tjent med hende som udenrigsminister (eller uden Per Stig). Selv om dette er svært at forestille sig, så må det være et argument, som jeg bestemt mener er værd at inddrage. Altså kvalitativ forbedring.

I forhold til interessekampen er det nok også lidt svært at finde et argument her, specielt fordi der med interessekamp menes kamp mellem forskellige partier. En mulighed kunne være, hvis man skal finde et argument, og det hænger sammen med det første punkt, at Lene Espersen har lettere ved at indfri de ideologiske mål. Det er dog et noget tyndt argument.

Det er vel i 'Politik som taktik' det er mest oplagt at hente et godt argument. Den allerøverste, popularitet, er et godt bud, synes jeg. Vi kan lige slå den præmis fast, at hun er den mest eksponerede repræsentant for sit parti fordi hun er leder.
Hun var før Økonomi- og erhvervsminister, og med de forskellige bankpakker var det måske ved at blive en lidt upopulær ministerpost. Per Stig var vist nok en meget populær minister, og det er vist nok en let post at blive populær på. Dermed har du et popularitetsargument. Den parlamentariske faktor og at vise handlekraft virker ikke til at kunne bidrage med noget til argumentationen.

Slut på opgave 1 + 3.

Jeg har også svært ved at inddrage tabellen, og hvad angår spørgsmål 2 kan jeg ikke komme på andre forklaringer, end at det i praksis er Lene Espersens eget valg, hvordan de konservative ministerposter skal fordeles.

Men var det ikke Løkke som der udnævnte hende? Så kan hun vel ikke selv bestemme? Så det vil sige at man får mere magt, ved at have denne "post" som udenrigsminister? :) For Per Stig Møller var jo en dygtig udenrigsminister, så hvorfor vil Lars Løkke af med ham? Hmm.. :)

Men jeg forstår.. Kan heller ikke selv se, hvordan tabellen skal inddrages.

Okay, altså jeg ved jo ikke helt hvordan det foregår, men som jeg har forstået det, aftaler lederne af partierne i en regering, hvem der skal være minister for hvad, og hver partileder bestemmer over deres egne poster i et vidt omfang. Statsministeren udnævner ministre, fordi det står i grundloven, at kongen udnævner ministrene, og kongen er i praksis statsministeren.

Det vil sige, at du ikke skal tænke i de baner med, hvad statsministeren måtte have af hensigter. Jeg tror ikke, han har haft mulighed for at sætte sig imod, hvis Lene Espersen gerne ville være udenrigsminister, hvilket hun jo åbenbart ville.

Okay, jeg forstår. Det er nu mere fordi spørgsmålet, om hvorfor statsministeren valgte hende til udenrigsminister indgår i min opgave. Men så kan jeg nok ikke lave en stor besvarelse til det spørgsmål. :)

Du kan roligt regne med det, jeg skriver. Politik handler om magt, det har det altid gjort, og jo, officielt er det Løkke, der udvævner sine ministre, men i og med han er i regeringsfællesskab med de konservative, så kan han ikke komme udenom ferie-Lene. Han er ikke begejstret for hende, det ses jo tydeligt af de interview, der har været, hvor de begge er med. Journalisten i DR (TV-avisen) sagde ved sådan en lejlighed for en måneds tid siden: Prøv at se, hvordan Espersen vender hovedet væk fra Løkke. Nej de er bestemt ikke de bedste venner, Løkke havde langt foretrukket Per Stig.

Hvis du stadig tvivler, så er der masser af information at hente på nettet omkring deres parløb.

Det fremgår meget tydeligt af opgaveformuleringen, at besvarelsen skal bygge på de tre bilag, og det mener jeg ikke #1 og #7 gør. Desuden er det næppe en god ide i en videnskabelig opgave at inddrage subjektive vurderinger af ministres evner, bruge nedsættende sprogbrug, basere besvarelse på internetkilder og analysere hvordan en person har vendt hovedet i en tv-udsendelse.

Nu orker jeg ikke at læse bilagene igennem, men der da ikke være meget tvivl om, at hun blev udenrigsminister, fordi hun gerne ville ses mere. Økonomi- og erhvervsministeriet er et relativt lille ministerium, og vi må være ærlige og sige, at er du dygtig til økonomi, er det finansministerposten, du skal gå efter. ØOE-ministeriet er et lille, næsten ligegyldigt ministerium, der blev oprettet for at vage Bent Bendtsen havde en betydningsfuld økonomisk post at tække de konservative vælgere med. Men du bliver ikke set som ØOE-minister, så det er ikke noget godt ministerium at sidde i, hvis du gerne vil booste din stemmeprocent. Derfor måtte Espersen søge nye græsgange, og det skulle selvfølgelig ske i et af de helt store ministerier nemlig Udenrigsministeriet. Den taktik, kan jeg slet ikke se, kan diskuteres.

#6 Du bør kigge lidt på, hvilke ministre der er fra hvilke partier. Det er traditionelt de samme partier, der bestrider samme poster uanset af rokaderne. Venstre og Konservative danner jo regering sammen, og de vil naturligvis begge have vigtige poster.

Konservative har

Udenrigsministeren, Justitsministeren, Økonomi og erhvervsministeren, Socialministeren, Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, Kulturministeren.

Hvor mange af disse ministerier er - såfremt de har eksisteret i hele perioden - været bestridt af Venstrefolk, imens VK har dannet regeringen? Mit gæt er ingen.

Det er ret typisk, at er der først aftalt en fordeling af poster partierne imellem, afviger man ikke derfra, men man skifter internt i partier.

Da Lene Espersen overtog formandskabet for det koservative folkeparti efter Bendt Bentsen overtog hun samtidig hans ministerpost som økonomiminister. Før var Lene Espersen justitsminister og forøvrigt var hun en fremragende justitsminister, der har fået gennemført en del stramninger af retspolitikken.

Men økonomiministerposten var ikke stor nok til hendes ambitioner. Nu er hun både formand for det konservative folkeparti og udenrigsminister. Det er svært at kombinere udenrigsministerposten med en anden toppost, fordi der skal rejses en hel del.

Det her citat kunne passe meget godt på ferie-Lene:

"Hun kunne ikke koncentrere sig. Med Sarah var det altid, hvad står der på dagens program? Hun kunne ikke diskutere budgettet, fordi hun ikke forstår matematik eller bogføring, hun kender blot smarte ord som budgetbalance."

Cottle beskylder også Palin for at have været doven. En beskyldning som andre bekræfter. Hun gik hjem efter fire timers arbejde og overlod opgaverne til andre. De vil imidlertid ikke udtale sig af frygt for at miste deres stillinger"
 

#9: At det er taktiske overvejelser, der har fået hende til at træffe valget, har jeg heller ikke bestridt.

#11: Ligesom Erik Morsing begynder du at vurdere kvaliteten af en bestemt minister på en bestemt post, og det hører altså ikke hjemme i en videnskabelig opgave, ved mindre opgaven går ud på netop det. En sådan subjektiv vurdering vil jeg mene trækker niveauet ned, og dit indlæg besvarer ikke nogen af spørgsmålene i opgaven.

#12: Endnu et debatindlæg, som ikke har noget med opgaven at gøre. Må jeg i øvrigt minde om, at Lene Espersen er cand.oecon.

Når jeg skriver dette, skyldes det, at jeg mener, at den politologiske del af samfundsfag er offer for, at alle mener at vide noget om det, fordi de ser tv eller læser avis, og dermed tror, at politologien er en menings-disciplin, hvor man er god bare man har en holdning. Det ser man ikke i andre fag, specielt ikke i de naturvidenskabelige fag, så jeg advarer imod at sænke niveauet for videnskabelighed.

#13 Den er subjektiv, men den er korrekt. Politik er ikke videnskab, de beslutninger, der træffes, skal ikke altid gennemanalyseres på alle leder og kanter, som medierne har tendens til. Langt størstedelen af gangene er det helt basalt, hvad der er på færde - og så anbefaler jeg naturligvis ikke, at #0 vælger at afskrive mit indlæg, idet der er stor forskel på et indlæg på en Internetside og så en opgave. Men samfundsfag er nu generelt sådan et snakkefag - håbløst! Alligevel er pointen nu meget klar, synes jeg.

Jeg er i øvrigt ganske klar over, at hun er cand.oecon. Andelen af økonomer i regeringen er alt for lille, det er faktisk lidt skræmmende. Finansministerporsten har nu i adskillige år været bestridt af en jurist - det kan man jo så tænke over.

I er i hvert fald nogle, som forsøger at gøre samfundsfag til et snakkefag. Politologi er ikke et snakkefag - det er en faglig disciplin på linje med økonomi og andre videnskaber. En subjektiv vurdering kan være nok så korrekt, men den har ikke noget at gøre i en videnskabelig opgave.
Jeg mener, at det er godt, at de beslutninger, der træffes, analyseres i dybden, men det er ikke det, medierne gør - medierne 'analyserer' spin og taktik og ikke det, der er det virkeligt interessante, nemlig konsekvenser og ideer.

Og hvad angår økonomer i regeringen, så har du selvfølgelig delvist ret. Det bør være en økonom, der bestrider de økonomiske ministerposter.

Subjektive meninger hører ikke til i videnskabelige sammenhænge, deri er vi skam helt enige. 

Nu er jeg heldigvis en af de her i landet, der har en uddannelse, der faktisk sætter mig i stand til at se forskel på substans og spin indenfor politik, desværre må jeg sige, at politik i alt for høj grad bærer præg af det sidste frem for det relevante, hvilket da også i høj grad er derfor, så mange i det hele taget kan deltage i debatten. Du skal lede langt efter substansdebatter, der rent faktisk har noget på sig, imod de debatter der i stedet drejer sig om politikeres spin, retorik og taktik. Politologi går vel også mest af alt ud på at studere det sidste, når det kommer til stykket, substansen, juraen, økonomien og lignende, er der jo andre, der har bedre styr på. Jeg har ikke ret meget forstand på videnskabsteori i et statskundskabsperspektiv, men jeg tvivler på, at de har en lige så videnskabelig tilgang, som vi har på økonomi. Der er vel en grund til, at de læser statskundskab, og vi læser statsvidenskab.

Men pyt. Nu skulle det ikke være en os mod de-debat. Hovedsagen er bare, at beslutningen om at udnævne Lene som Udenrigsminister nok i højere grad har været taget ud fra spinargumenter end substansargumenter - hvis man kan udtrykke det sådan.

Tak for hjælpen. Nu må jeg så se, om jeg kan besvare opgaven på en fyldestgørende måde. :)