Hvad kendetegner den politiske kamp i DK?

Hvad kendetegner den politiske kamp i DK. Skattestop, underskud pga manglende skatteindtægt. Udsigt til et eventuel regeringsskifte efter det kommende valg. K ogV har netop mistet deres flertal sammen med O, og nu skal de hente stemmer fra andre steder i folketinget for eksempel fra ny alliance. Fremgang hos SF og tilbagegang hos det konservative folkeparti. Utilfredshed ude i kommunerne med stramme budgetter og med skattestoppet.

Mange tak for hjælpen :-)

Det, der til højest grad præger "den politiske kamp i Danmark" er, at der er ganske små forskelle de forskellige partiers praktiske politik imellem (noget, der allerede startede med valget af Anders Fogh), og at man til høj grad har haft personsager som det, der har præget dem overordnede debat på det seneste.

Men til personsagerne, der har præget mediebilledet.

Lene Espersen er doven og tager ikke til internationale møder - selvom det måske ikke er så vigtigt med tilstedeværelse, hvis man ser på det på et helt sagligt grundlag,

Helle Thornings mand unddrager sig skat i Danmark - selvom han åbenbart ikke er skattepligtig og ovenikøbet skal have penge tilbage i skat, viser det sig. Venstres Ungdom anmeldte dog Thorning til politiet for skatteunddragelse.

Ole Sohn og visse andre i SF's organisation forsøges sammenkædet med sovjet-kommunisme af nogle af de mere yderliggående borgerlige, i stedet for at man angriber substansen.

Villy Søvndal har en gennemslagskraft, fordi han overordnet virker sympatisk og er blevet brandet meget kraftigt, således han nærmest er Danmarks svar på Obama - eller pga. den tvivlsomme substans Paris Hilton, som Troels Mylenberg formulerede det i Deadline forleden dag.

I og med at man har nærmet sig hinanden meget på det udlændingepolitiske område (R og Ø er de eneste, der stadigvæk giver regeringens politik nævneværdig modstand), er det økonomien man strides om nu.

Den største egentlige strid er mellem de borgerlige partiet og derunder Liberal Alliance samt Radikale på den ene side og de røde partier samt til dels DF på den anden side.

De borgerlige vil gerne fremtidssikre økonomien på den hårde måde - ved besparelser og reformer - også af forskellige velfærdsydelser. R og særligt LA sætter reformer som endnu vigtigere og ønsker at gå længere. Man kræver bl.a. afskaffelse af efterlønne.

DF går med på regeringens forslag, men har ikke gjort meget for at markere sig på det økonomiske område - man er igen begyndt primært at fremkomme med forslag om at behandle udlændinge i Danmark. anderledes end etniske danskere. Man virker udadtil som nogen, der vil blokere for reformer af efterlønnen.

S og SF vil ikke røre efterlønnen, men vil hellere imødekomme problemerne ved at hæve skatterne og fremskynde offentlige investeringer, således at man i så lang tid som muligt undgår at mærke krisen.

Den første artikel fra information handler om partiernes kamp for positionering.

Den anden artikel fra JP er en leder artikel, og altså et udtryk for avisens holdning til sagen. Sagen som lederen i JP peger på er at enkeltsager og ikke ideologi er det som får folk til at sætte deres kryds et bestemt sted.

Den sidste artikel viser uenigheden mellem den nuværende regering og oppositionen på de finanspolitiske spørgsmål. 

Kort opsummeret, så kan du tage et par briller på hvor du leder efter svar på følgende spørgsmål: "Who gets what, when and how?"

Så er du igang.

Men jeg ville f.eks. være kritisk overfor lederen i JP og information, og måske søge noget information omkring vælgeradfærd, ift. information ang. om der ikke findes vælgere i midten af de værdi- og fordelings-politiske dimension. Ang. JP, ville jeg også søge noget information om det er rigtigt at person, eller enkeltsager virkeliger får flyttet stemmer. Måske er det snarere bare et tegn på hvordan journalisterne definere politik, og et tegn på hvordan journalister bliver revet med af politikernes magtkampe.