analyse af til sommer. Rettelser koma osv

Din tekst med kommaer: 

Til sommer. Definer genren. Jeg vil betegne bogen som en ungdomsroman med lidt komedie ind over, som så pludselig kan ”slå over i” betegnelser af ”den barske virkelighed” og sorg, set ud fra en almindelig persons synsvinkel ( Louises synsvinkel ) i situationerne og oplevelserne. Bogens handling fortæller/beskriver og forklarer forskellige problem-situationer, som mange unge kan opleve eller blive udsat for. Jeg synes, bogen henvender sig til de unge for at give en forklaring på problemerne set ud fra en ung eller flere unge personers egne oplevelser og tanker. Hvis man kigger på forfatterens sprogbrug og personernes tolkning af problemerne i handlingen, kan man tydeligt se, at bogen henvender sig til unge, som måske har samme problemer, eller som bare ønsker mere viden om problemerne set og fortalt ud fra en forståelig synsvinkel. I bogens handling bliver der ”taget fat på” mange forskellige emner, som unge interesserer sig for på en meget virkelig måde. Selve handlingen er bygget op omkring nogle generelle temaer fra en ”ungdoms/gymnasieverden”.

Skriv et kort, men præcist resume af teksten. Louise er en ung syttenårig pige, som bor hjemme sammen med sin mor, far og lillesøster. Stine er lige startet i 3.g og bliver Louises bedste veninde. De skal nu igennem det sidste år på gymnasiet sammen. Louise begynder at komme sammen med Anders, en dreng fra klassen. De kommer sammen, indtil Louise er ham utro med Stines kæreste Gregers. Stine tilgiver Louise. Senere finder de ud af, at Gregers har kone og børn. Louise tager ud til Anders for at besøge ham. De snakker sammen, og Anders tilgiver Louise, men rejser til Australien.

Lav en handlingslinje (komposition): Bogen foregår over et år. Den omhandler det, der sker i Louises liv. De går ikke frem i tiden, og der er heller ikke flashback. De kører over det år, hvor Louise og Stine går i 3.g. Bogen er inddelt i 12 forholdsvis lange kapitler med ny handling i hvert kapitel, dog kommer Stine eller Anders på en eller anden måde ind i alle kapitler, pga. de har en stor betydning i Louises liv.Side 3.

Konfliktløsning: Louise beslutter sig for at rejse til København, og der opdager hun, at Gregers både er gift og har en lille datter. Louise indser, hvor meget hun i virkeligheden elsker og savner Anders. Udtoning: Louise besøger Anders, og sammen beslutter de sig for at begynde forfra med deres forhold. Side 4. Tekstens tema: Nogle af de grundlæggende temaer er kærlighed, følelser, familie, venskab, utroskab, jalousi. Jeg synes, det er godt, at nogle af disse emner og problemstillinger bliver klarlagt på en sjovere og mere forståelig måde i bogens handling.

Berettermodel: Præsentation: Præsentation af de forskellige personer og introduktion af studiemiljøet (festen). Der fortælles om historiens to vigtigste personer og om deres indbyrdes forhold til hinanden (Louise og Stine). Uddybning: Der fortælles om de to forelskelser (Louise og Anders og Stine og Gregers). Der fortælles videre om Louises dårlige forhold til sin far og om, hvilke konsekvenser det får for hendes liv. Point of no return: Louise bliver mere og mere interesseret i den ”mystiske” Gregers. Denne interesse udvikler sig efterhånden til en ”forvirret” forelskelse. Hun bliver forført af Gregers, og det ender med, at hun går i seng med ham. Konfliktoptrapning: Konflikten er opstået. Louise har været sin kæreste utro, og samtidig har hun svigtet sin bedste veninde, Stine. Der fortælles om Louises psykiske nedbrud og især om hendes tanker omkring en forfærdelig skyldfølelse. Efter et stykke tid bliver både Anders og Stine konfronteret med Louises bedrag. Der fortælles om Louises svære tid efter afsløringen om bedrag.
 

- - Intet komma på dansk foran en ledsætning.

- -Jeg (synes) mener, bogen henvender sig til de unge

- -....."som måske har samme problemer, eller som bare ønsker mere viden om (problemerne) dem set og fortalt..........."

- -"en meget virkelig måde"    ?????

- -Lav en handlingslinje (komposition)  ?????  -Hvad har de to ting at gøre med hinanden ??

- -"De går ikke frem i tiden, og der er"   -hvem går ikke frem i tiden ???

- -"dog kommer Stine eller Anders på en eller anden måde ind i alle kapitler, (pga.) da de har en stor betydning......"

- -"personernes (tolkning) håndtering af problemerne i handlingen,"

 Der må gerne være komma foran en ledsætning på dansk; det er sådan langt de fleste mennesker sætter komma. 

Mange  (man kan blot kigge her på Studieportalen) kan ikke finde ud af at skrive sammensatte navneord i ét ord, men skriver underlige ting som f.eks. "min dansk stil "  eller "min klasse kammerat "

--------------------------- 

At   "de fleste "  gør noget, er nok ikke det samme som at det er hverken rigtigt eller fornuftigt, mildest talt  !!!

 Nej, jeg mener heller ikke at komma foran ledsætning er korrekt på grund af at det er det mest almindelige. Komma foran ledsætning er valgfrit; det er korrekt at sætte det, og det er korrekt at lade være, så længe man er konsekvent. Når jeg anførte at de fleste anvender startkomma, var det for at tydeliggøre at ud over at startkomma er korrekt, er det også meget almindeligt.

 Det  frarådes (af gode grunde) af Dansk Sprognævn.

Det er et tåbeligt komma af flere grunde, bla. fordi det ødelægger muligheden af at skelne mellem en bestemmende og en parentetisk ledsætning.

At mange tror de skal bruge "startkomma" skyldes intet andet end åndelig dovenskab.

 Niels Hausgaard sagde "Er de fleste de bedste, eller er de bare de fleste ? "

 At Dansk Sprognævn anbefaler såkaldt slutkomma eller enhedskomma, er dog ikke ensbetydende med at startkomma ikke er korrekt. 

Det drejer sig om hvorvidt man er en bevidst skribent eller blot en bevidstløs nedkradser.

 Som jeg allerede har sagt én gang, fraråder Dansk Sprognævn naturligvis utvetydigt at sætte komma før en ledsætning !!

Det har ingen funktion, -det er ødelæggende, -det ødelægger læserytmen og det er bevidstløst automatisk, dvs. uden nogen som helst  raison d'être.

Et tegn er en besked  fra den skrivende til den læsende om   "sådan skal dette forstås".

Det såkaldt grammatiske komma kan kun betegnes som et '"idiotkomma". Hvis der altid blot  skal  komma foran f.eks. "at" og "som/der", er dette totalt overflødigt og uden noget indhold,      -nærmest som da soldaten satte et kryds på alle dørene i Fyrtøjet. Det førte som bekendt til at de mistede deres mening.

Et komma  har kun noget  indhold og nogen berettigelse så længe der eksisterer en mulighed for en kontrast,   - - -komma eller ikke komma.

Smlgn. kongens telegram til soldater der skulle henrette en fange: 

1.  "Skydes, ikke benådes."

2.  "Skydes ikke, benådes".

Mon ikke den fange var ret glad for nogle gode kommaregler i den situation ?

 Jeg er helt enig med dig i at der er gode grunde til at vælge grammatisk komma fra. Men det ændrer ikke på at det stadig anses for at være korrekt - også af Dansk Sprognævn.

 Der er ingen andre end Dansk Sprognævn der kan afgøre hvad der er korrekt,   ......og som derfor også kan fraråde.

Som du selv skriver, er det DS der bestemmer hvad der er korrekt. Og DS bestemmer altså - trods anbefalingen om at undlade startkomma - at startkomma er lige så korrekt som slutkomma. At du (og jeg og DS) så mener at slutkomma er bedre, ændrer altså ikke på kommareglerne som sidestiller de to muligheder. 

Når du skriver at brugen af startkomma skyldes åndelig dovenskab, tror jeg imidlertid du er galt på den. Mange lærer ikke andet end startkomma i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Mange dansk-undervisere kan ikke selv finde ud af reglerne og holder sig derfor til det grammatiske. Selv lærte jeg først reglerne for slutkomma da jeg begyndte at læse dansk på uni. Desværre for fremtidige gymnasieelever var der temmelig mange af mine medstuderende der ikke fattede systemet, og som derfor kommer til at undervise i gymnasiet uden kendskab til reglerne for slutkomma.

 Der er desværre en hel del at de universitetsstuderende som dårligt nok kan stave deres eget navn el. lign.

Jeg har mødt studerende der ikke kendte forskel på et adjektiv og et adverbium.

Det er jo ikke forbudt at have en selvstændig mening om grammatik og tegnsætning, og jo, jeg mener at åndelig dovenskab er udbredt blandt mange lærere,  -pinligt nok, må jeg indrømme.

Af folkeskolens dansklærere er 99 % efter min overbevisning ganske ukvalificerede til deres arbejde.

Desuden er det at noget er korrekt, ikke det samme som at det også er rimeligt og fornuftigt og anbefalelsesværdigt. Det er endnu ikke blevet forbudt at tænke  selv.

Mht. hvad DSN bestemmer, mener jeg at det nuværende kommasystem som kom i stand som et eftergivende kompromis efter at en hattedame fra Konservativt Folkeparti mente at hun var kvalificeret til at blande sig og forlange noget i den sammenhæng og lægge pres på Dansk Sprognævn, ......at dette system er et ubrugeligt, latterligt  misk-mask.