historisk analyse

Hej alle

jeg ville blot spørger om nogen af jer kan fortælle om det jeg har lavet er en historiske analyse eller om det ikke er

jeg håber at i kan hjælpe mig

Analyse af Thomas Bugges forord til ”Første Grunde til Regnekunsten og Algebra”
Før fortalen er der en lovprisningstale til Arveprinsen. Da bogen er trykt i 1772, må det have været under Christian d. 7s regeringstid, og arveprinsen må være Fredrik(1754-1805). At han lovpriser Arveprins Fredrik, og hans ”lyst til indsigt..” er heller ikke underligt idet Thomas Bugge var arveprins Frederiks lærer i matematik fra 1765-1772 .
Fortalen indledes med:

”I vor oplyste tidsalder tror næppe nogen naturhistorien, kemien, matematikken og landhusholdningen, disse for det borgerlige selskab så umistelige videnskaber, at burde fængsles inden for de høje skole mure.(…)”

Her bruger han allerede ordet Oplyste tidsalder, hvilket indikere at de intellektuelle allerede dengang så deres egen tidsalder som den oplyste, samtidig indikere det også at man allerede dengang begyndte at bruge begrebet ”oplyste tidsalder”. Når han nævner ”(…) det borgerlige selskabs så umistelige videnskaber..” er det fordi mange af oplysningstidens videnskabsmænd tilhørte middelklassen altså borgerskabet. Samtidig skriver han videre om kernen i oplysningstidens tankegang, nemlig at videnskaberne ikke kun skal være begrænset til de akademiske kredse men at viden skal udbredes til alle og enhver, denne tankegang ses også videre hvor han skriver at ”Det var ønskeligt og nyttigt, at enhver borger i staten kendte så meget af disse videnskaber, som måtte hører til hans cirkel.” Mange i oplysningstiden ønskede at undervisningen ikke kun blev tilgængelig for de rige, og velhavende, men for alle individer i samfundet, hvilket vil sige at alle og enhver skulle lære de videnskaber han vil komme til at bruge.

Videre hen beskriver han hvilke gevinster det vil have for ikke blot samfundet men også for videnskaberne, hvis alle blev lært i de videnskaber de skulle bruge i praktisk, for som han skriver ”Tænkemåden ville oplyses..” og uden udbredelsen af disse videnskaber ”(…) almindelig forbedring i vindeskaberne, kunst,håndværker og håndtering ikke er at vente.” Han skriver videre at det ikke er muligt at for almindelige mennesker at tilegne sig viden, hvis ikke man har lært fremmedsprog, og hvis nogen alligevel skulle ønske det kunne han alligevel ikke medmindre han var velhavn.
Han skriver at mange har klaget over at de danske videnskabsmænd endnu ikke har skrevet lærebøger om de forskellige emner indenfor videnskaberne, han understreger dog, i en fodnote, at han ikke mener at der slet ikke findes videnskabelige bøger skrevet på dansk, men blot at de der er skrevet ikke er egnet til brug i undervisningen. Han mener at forstår grunden til hvorfor der ikke er mange bøger på dansk, hvilket er at forfatterne, videnskabsmændene ikke har fået nogen økonomisk støtte, og heller ikke få nogen anerkendelse.

Han skriver videre at han at håber , "(..) at det nu begyndende typografiske selskab for en stor del vil rydde disse litteraturens hindringer af vejen” Den Typografiske Selskab, hvis opgave var at udbrede gode danske Skrifter i alle danske og norske Provinser, blev oprettet det samme år som Thomas Bugges bog blev udgivet dvs. 1772.