Fysik

Ohms lov

06. juni 2002 af SP anonym (Slettet)
Hvordan efterviser man ohms lov teoretisk

eller kan det kun gøres ud fra empiriske betragtninger med voltmeter aperemeter og kendt modstand?


Hvad med eks. på opg.formuleringer til 1.g mundtlig prøve

Svar #1
06. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Den kan ikke eftervises teoretisk på 1.g niveau.

Svar #2
06. juni 2002 af SP anonym (Slettet)

Ohm's lov kan ikke i den forstand "vises". Der er tale om en empirisk sammenhæng, der kun gælder for en række materialer.

Udfra det generelle resultat, at strømtæthed og elektrisk felt er proportionale størrelser (vektorer) for mange materialer (såkaldte ohmiske materialer), kan man udlede det specielle resultat, du formentlig kender som Ohms lov, altså U=RI.


Svar #3
23. juli 2002 af SP anonym (Slettet)

Man kan kun eftervise Ohms udvidede lov (hvis det er den du tænker på) :-)

Svar #4
29. juli 2002 af SP anonym (Slettet)

Hvor kan man finde denne eftervisning? Eller kan du gøre det kort d.v.s i et af disse indlæg.

Svar #5
30. juli 2002 af SP anonym (Slettet)

Ohms lov (empirisk; kan ikke eftervises teoretisk):

U = R × I

Ohms udvidede lov:

Uo = Ry × I + Ri × I eller
Uo = Up + Ri × I

Ved at isolerer polspændingen får man:
Up = Uo - Ri × I

Hvis du forestiller dig et kredsløb med strømstyrken "I", hvilespændingen "Uo", polspændingen "Up" (spændingen mellem + og - pol, og som også kaldes ydre spænding "Uy"), resistoren med den ydre resistans "Ry", og den indre resistans "Ri".

Bevis -->

E=samlede energi(joule)
Q=samlede ladning(Coulomb)

Den samlede "energi over ladning" er givet ved: E/Q = Ei/Q + Ey/Q

Hvilespændingen er altså:
Uo = Ui + Uy <=>
Uo = Ui + Up <=>(vi ved at: Up=Uy)

1)Up = Uo - Ui <=>
Up = Uo - Ri×I (det var det vi skulle vise!)

2)Uo = Ui + Up <=>
Uo = Ry × I + Ri × I <=>
Uo = Up + Ri × I (det var det vi skulle vise!)

Skriv et svar til: Ohms lov

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.