sabbatår eller direkte på uni

Et godt råd, som jeg personligt synes du skal følge:

Lad vær med at tage et sabbatår, lige nu hvor du er klar og har lært en masse.

Hvis du tager et helt års sabbat, kommer du sandsynligvis til at glemme meget af det du har lært, også det spild af tid, at du skal til at lære stoffet igen, hvis du forstår mig ret.

Det er dumt synes jeg. Sabbatår er spild af tid, hvis du skal læser dig til en god uddannelse.

Tag på universitetet. Mens du er klar lige nu. :-)

Mange tak for sit hurtige søde svar :)

god pointe med at det jo er nu man er inde i stoffet og klar til at lære mere og i en god rytme, så kan man måske tage fri på et senere tidspunkt hvis man kører træt i noget der :)

#2

Fuldstændig enig :-)

Det var det jeg mente, men er så dårlig til at formulere mig hehe :P

Vrøvl. Du vil hurtigt huske stoffet igen. Især når man er dygtig, hvilket jeg fornemmer du er.

Uni handler ikke kun om intellektet. Men også om det menneskelige plan. Her tænker jeg på, hvor moden man er som person. Mange tager et sabatår og tager ud og rejser, det gør de blandt andet fordi at man udvikler sig som menneske og får gjort sig nogle erfaringer som kan vise at have stor betydning.

Om det ville være en god ide, det kommer helt an på din person.

#0 Hvorfor vente med sin drømmeuddannelse? :-)

Jeg er helt enig med Djemba. Særligt når du nævner, at du er lidt i tvivl om du skal læse geologi/biologi eller fysisk. Det er da oplagt, at få en oplevelse, vokse som menneske og samtidig få sporet dig ind på præcis, hvad du skal læse. Du har ikke travlt og selvfølgelig glemmer du ikke, det stof du har lært. Jeg ville blive lidt ærgerlig, hvis jeg nu 2 år efter end kandidat ikke kunne huske, de teorier jeg lærte gennem studiet  :)
 

Jeg har selv taget sabbatår og det er uden tvivl, det bedste jeg nogensinde har gjort. Du lærer ting, som et studie ikke kan lære dig. Jeg var både i USA, hvor jeg læste, i Brasilien, hvor jeg arbejdede og i Guatemala, hvor jeg var frivillig på et børnehjem. Det lyder måske pladderhumanistisk, men man lærer en del om, hvem man er, og hvad man gerne vil, når man bliver revet ud af vante kår og afprøver nye ting.
 

Hvis folk ikke ved, hvem de er, og hvad de gerne vil, burde de udfordre sig selv noget mere i dagligdagen, få nogle flere interesser og reflektere i højere grad over deres tilværelse. Vi udvikler os først rigtigt, når vi har nogle færdigheder, vi kan arbejde ud fra.

Flyt hjemmefra, gerne til en ny stor by, start på universitetet og så vil jeg garantere dig, at du bliver udfordret og modnes mindst lige så meget, som de, der rejser rundt i Sydamerika og Australien/New Zealand. Hvis du ikke er sikker på, hvad du vil studere, kan du med fordel begynde at undersøge det med det samme ved at komme til "åbent hus" på universiteterne, læse om de studier du overvejer, eventuelt ringe at snakke med studievejlederne på de respektive studier eller tage kontakt til nogle studerene, hvor du kan få svar på nogle af dine sikker mange spørgsmål.

Alt for mange år bliver spildt af folk, der rejser ud uden at have nogen anelse om, hvad de vil med deres sabbatår udover - populært sagt - at finde sig selv.

#7 Du kan da ikke sige, at det er spildt. Hvad ved du om det? Alle jeg kender, der har gennemført universitetet, har taget sabbatår, og jeg tror bestemt ikke, at de mener, det er spildt. Det er lidt firkantet at stille det op på den måde. Hvem siger i øvrigt også, at man ikke har nogen anelse om, hvad man vil med sit sabbatår? Ovenstående indlæg viser jo netop, at hun har gjort sig tanker om, at hun gerne vil til udlandet og arbejde. Det er ikke nogen fremtidige arbejdsgivere, der vil se negativt på, at man har arbejdet udenlands. Hun vil både få praktiske erfaringer og de færdigheder, som du refererer til.

Personligt mener jeg, at det må være et individuelt valg. Men lad vær med at kalde noget spildt, som kan have masser af gavn senere hen :)

For mig at se er det påfaldende, at de dygtigste på universitetet oftest er dem, der ikke har haft et sabbatår, for det er oftest dem, der formår at reflektere på egen hånd og har lagt en plan for deres fremtid og mål med deres liv.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan være godt at tage et sabbatår, det kan det skam, men om det bliver en fordel, er for de fleste overladt til tilfældighederne, fordi de absolut intet begreb har om, hvad de laver udover, at de gerne "vil se verden" og "finde sig selv". Det er den form for flyvske tankegang og idesæt, der gør, at de står i den situation, at de ikke aner, hvad de vil. Så er der de sidste, der - efter 3 år i gymnasiet med fester, få lektier og en interessant gennemgang af nogle af de vigtigste konklusioner indenfor diverse videnskaber - er blevet skoletrætte, men skal vi ikke bare lade den sætning tale for sig selv og så bede det segment om at tage sig sammen.

Nu er #0 i den heldige situation, som de færreste, der tager sabbatår, er i, at hun har flere idéer til, hvilken retning hun vil gå i. Spørgsmålet er så, om det ville gavne hende at tage en tur til udlandet for at opleve - eller om hun, hvis hun skulle holde et sabbatår, ikke i stedet skulle se at få lidt erfaring indenfor de felter, hun overvejer at studere, så hun kan beslutte sig. Det er tvivlsomt, om konklusionen dumper ned i hovedet på hende på en rejse til Australien, hvis hun ikke beskæftiger sig med fagene, for så bliver hjernen hurtigt beskæftiget andensteds, og når hun så har haft en masse gode oplevelser og rigtigt "fundet sig selv" til næste år, er hun stadig i tvivl. Det er lige netop af disse grunde, at jeg vil opfordre til at starte med det samme, hvis folk ikke har en helt bestemt idé til, hvad de vil lave i deres sabbatår og et ganske godt argument for, at netop dette vil gavne dem i fremtiden.

#0 Hvis du vælger det ene fag og finder ud af, at det ikke skal være det, kan du altid droppe ud igen og starte på det andet studie. Året vil absolut ikke være spildt, for du vil lære en hel del på to semestre og ihvertfald helt sikkert at studere på universitetet, som er milevidt fra at gå i gymnasiet. På den måde har du en klar fordel, skulle du vælge at droppe ud, og hvis du er fuldt ud tilfreds og glad for det fag, du nu vælger, er det jo egentlig bare perfekt.  

For mig at se er det påfaldende, at de dygtigste på universitetet oftest er dem, der ikke har haft et sabbatår, for det er oftest dem, der formår at reflektere på egen hånd og har lagt en plan for deres fremtid og mål med deres liv.

Det var lidt af en konklusion. Så folk, der tager sabbatår kan ikke reflektere på egen hånd og ej heller lægge en plan for deres fremtid og mål med deres liv? Kan du ikke selv høre, hvordan det lyder? Det gider man jo ikke engang argumentere imod.

Skal vi ikke bare sige, at vi er uenige? Og så næste gang du kommer med den slags postulater, så sæt lige en fodnote på :)

Næh, det kan jeg ikke høre hvordan lyder. Jeg sagde oftest, og fodnoten er erfaring.

Mange tak for alle svarene og de forskellige vinkler og synspunkter på emnet :)

Jeg vil bruge de næste par uger på at undersøge mulighederne for et sabbatår, hvor og hvad man kan foretage sig samt overveje hvad jeg gerne vil beskæftige mig med i et fjumreår, hvis jeg vælger det.

Jeg har også planlagt at besøge de naturvidenskabelige uddannelser når de holder åbent hus i løbet af foråret og tale med både studerende og lektorer på de pågældende uddannelser, forhåbentlig vil jeg om et par måneder være mere sporet ind på hvorvidt det ene eller andet tiltaler mig mere.

Igen mange tak for jeres perspektiver og forslag :)