Studievejledning
Hjælp til forståelse
Jeg har prøvet at forstå hele systemet omkring stx gymnasium
Man får et halv år hvor man kommer igennem alle fag og der bliver vist hvordan og hvorledes, hvis nu man skulle blive interesseret. Kan man vælge mellem Naturvidenskabelig, sproglige, samfundsvidenskabelige og kunstnerisk studieretning. Så to år efter kan man opgradere disse fag, indenfor sin studeretning. Når man er færdig kan man så få job efter den studieretning man har valgt. Hvis man så har taget Naturvidenskabelig, skal man ikke regne med at tage på journalisthøjskolen, men måske blive læge.
Har jeg forstået der rigtig? Og nagler jeg noget?
Svar #1
29. december 2010 af NikolajOlsen
Jeg ved ikke om det er lavet om siden jeg gik på gymnasiet, men man søger ind på en studieretning, som betyder, at man har nogle bestemte fag på nogle bestemte niveauer. Efter et halvt år har man mulighed for at skifte studieretning. Der kan godt være flere forskellige studieretninger inden for hvert fagområde, så man f.eks. har Mat A, Fys B på den ene studieretning og en anden studieretning består af Mat A og Kemi B.
Da jeg gik på gymnasiet lå de fleste fag fast ved valg af studieretning. Ud over min studieretning valgte jeg et enkelt valgfag på C-niveau og at løfte et fag fra B- til A-niveau. Mit valgfag havde jeg i 2.g og højniveauet i 3.g. De fag, man har i sin studieretning vil nok bære præg af, at eleverne interesserer sig for dem og at man ved, at alle har det på A-niveau. Det kan betyde, at undervisningen tilrettelægges lidt anderledes end hvis man opgraderer et andet fag. Du skal altså ikke se det som om, at hvert år er et afsluttet forløb, men at det meste ligger fast når man har valgt studieretning efter et halvt år.
Jeg gik på samfundsfaglig studieretning, og vi er 3 der læser samfundsfag, 2 der læser økonomi, 1 der læser sociologi, 3 der læser jura, 1 der læser til lærer, 2 der læser humanistisk informatik, 1 der læser til læge, 1 der læser religionsvidenskab osv. Det var en lang opremsning, men pointen er, at studieretningen er en rettesnor for, hvad man interesserer sig for og dermed også, hvad man som regel ender med at læse, men man kan sagtens læse fag, der ikke er relateret til ens studieretning. Det vil dog som regel medføre, specielt for dem, der ikke har naturvidenskabelig studieretning, at man skal læse en del fag op.
Skriv et svar til: Hjælp til forståelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
