Kemi
Chloridioner i brød
Vores klasse har i kemi skulle udføre forsøget "Chloridioner i brød", hvorved vi skal måle saltindholdet i brødet, i procent.
I forsøget opløste vi et stykke brød (5,008g) i varmt vand, og filtrerede det ned i en kolbe, hvorefter vi placerede denne på en magnetomrører. Derefter skulle vi hælde kaliumchromat i som indikator, og så begynde at hælde sølvnitrat (koncentration: 0,100 M) i - altså en "Mohrs titrering". Da opløsningen forblev rød, stoppede vi tilsættelsen af sølvnitraten, og aflæste at vi havde brugt 8,9 mL af denne.
Herefter har vi fået et oplæg til rapportskrivelsen, hvor vi skal udfylde et skema, med:
- Stofmængde af det tilsatte AgNO3(aq)/mol
- Stofmængden af NaCl i analysen/mol
- Massen af NaCl i analysen
- Masseprocenten af NaCl i brødet
Jeg har regnet mig frem til at "stofmængden af det tilsatte AgNO3" er 0,00089 mol, ved at sige: 0,100 M * 0,00089 L. Er dette korrekt?
Og herefter går jeg lidt i stå, da jeg ikke er helt 100% sikker på hvad det egentlig er jeg skal måle. NaCl's Molarmasse eller?
Kan i komme med måden at udregne disse resultater på, samt svare på to ovenstående spørgsmål?
På forhånd tak ;)
Opgaveoplægget er vedhæftet hvis det skulle være til hjælp!
Svar #1
12. januar 2011 af Anxyous (Slettet)
Når du har den tilsatte stofmængde Ag+-ioner, finder du den ækvivalente mængde Cl--ioner ud fra dit reaktionsskema. Derfra bruger du så formlen M = m/n til at bestemme massen af natriumchlorid i brødet. Derfra kan du så beregne masseprocenten.
Svar #2
12. januar 2011 af Meadowish (Slettet)
Men hvordan finder jeg frem til stofmængden af kun Ag+-ionerne
Kan godt se logikken!
Svar #3
12. januar 2011 af Anxyous (Slettet)
Den er lig med den formelle koncentration af AgNO3 i opløsningen.
Svar #6
12. januar 2011 af Meadowish (Slettet)
Altså:
Jeg har 0,00089 mol Ag+ og derfor også 0,00089 mol Cl-
m = n * M → m = 0,00089 mol * 35,453 g/mol = 0,32 g (Cl)
Men salt består jo også af natrium... Hvordan finder jeg frem til dens masse/stofmængde i forhold til chloriden...?
Svar #7
12. januar 2011 af Meadowish (Slettet)
Never mind ↑
Det er jo stadig den samme stofmængde :-P
Tror jeg har fanget den nu, så takker for hjælpen Anxyous! ;D
Skriv et svar til: Chloridioner i brød
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
