Dansk

Kan man godt...

25. januar 2011 af Lipase (Slettet) - Niveau: A-niveau

Kan man godt sige det her? 

"Emnerne koncentrerer sig meget om sproget og om samfundet."  


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. januar 2011 af AlaaJady (Slettet)

 Det lyder mærkeligt hvis du siger det bare sådan ud i den blå luft, men som læser tænker man ikke over det når det læses i en sammenhæng så jeg vil sige at den er fin nok :)

Du kan evt. forsøge dig med "Fokuspunkterne er..." eller prøve at skrive det om til noget andet hvis du stadig ikke er tilfreds?:)


Brugbart svar (1)

Svar #2
25. januar 2011 af Walras

Det kan du sagtens skrive.


Svar #3
25. januar 2011 af Lipase (Slettet)

 Ville bare høre jeres mening. 

Tak skal i have! 


Svar #4
25. januar 2011 af Lipase (Slettet)

 - Og for det hurtige svar :)


Brugbart svar (0)

Svar #5
25. januar 2011 af Miibi (Slettet)

Jeg ville sige nej.

Emnerne udfører ikke en aktiv handling, de koncentrerer sig ikke om noget som helst.
Forfatteren koncentrerer sig muligvis, men emnerne er koncentrerede omkring - en passiv form.

Derudover ville jeg nok nærmere sige, at (de) "dominerende", "centrale" eller "primære" (emner er). Frem for, at de er koncentrerede. Siger du koncentrerede antyder du, at der er tale om mange forskellige emner, inden for sprog og samfund (hvilket selvfølgelig er muligt, og så er det en fin formulering at bruge - men for det meste er det vel et par enkelte emner i en tekst, en lille håndfuld).
Hvis der ikke er mere end de to emner, ville jeg bare sige at "emnerne ER...." evt. "(forfatternavn) behandler i teksten (/tekstnavn) emnerne sprog og samfund".


Brugbart svar (0)

Svar #6
25. januar 2011 af Walras

#5 At "emnerne koncentrerer sig om" betyder blot, at de samles omkring et midtpunkt (con- + centrum) i dette tilfælde sprog og samfund, hvilket nu må være grammatisk og sprogligt korrekt nok. Om emnerne er "koncentrerede" eller "koncentrerer" sig er vist ikke et spørgsmål om aktiv/passiv men nærmere et spørgsmål om, hvorvidt forfatteren ønsker at skrive i præsens eller imperfektum. Passivformen af "at koncentrere" er "koncentreres". 


Brugbart svar (0)

Svar #7
26. januar 2011 af Miibi (Slettet)

som du jo så nydeligt forklarer, forudsættes det jo netop, at der er flere emner (altså flere end samfund og sprog) - jeg stiller, som sagt, spørgsmål ved, om der reelt er flere emner. Er der ikke det, bør man ikke skrive noget,der antyder de.

Jeg kan godt se, at jeg har skrevet, at det var en passiv form. My bad. Men selvom det ikke er en passiv form, er det stadig en måde at gøre det til en ikke-aktiv handling (grammatisk set er det vel et subjektsprædikat, et adjektiv). Og igen.. jeg synes, det er en pointe, at undgå skrive, at emnerne rent faktisk udfører handlingen "at koncentrere sig", fordi de mig bekendt ikke gør noget som helst aktivt. De koncentrerer sig i hvert fald ikke aktivt.

Så jeg holder fast ved, at jeg ikke ville skrive det. Jeg synes ikke, at det er et godt ordvalg.
 


Svar #8
26. januar 2011 af Lipase (Slettet)

Jeg må spørge min lærer, hvad hun mener om det. 


Brugbart svar (0)

Svar #9
27. januar 2011 af Walras

#7 Flere emner kan da sagtens være to e.g. sprog og samfund, ergo skulle der ikke være noget til hinders for at benytte sig af formuleringen. Med hensyn til din indvending omkring den manglende agent i sætningen, kan jeg godt have lidt tendens til at give dig ret, hvorfor agens-formen måske ville være at foretrække. Det er den i øvrigt ofte i "akademiske formuleringer".


Skriv et svar til: Kan man godt...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.