Dansk

Komma

05. februar 2011 af kanguroo (Slettet)

Hey guys,

Skal der ALTID komme foran "men"?


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. februar 2011 af Sofistic (Slettet)

Ja, ALTID! - Simpel regel :)


Svar #2
05. februar 2011 af kanguroo (Slettet)

Tak for hjælpen :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. februar 2011 af ggf (Slettet)

Komma foran

men, hv-ord (hvad, hvorfor, hvorledes osv.), at (såfremt det ikke er efterfulgt af et udsagnsord), som (kun hvis som kan udskiftes med "der" uden at være meningsforstyrende for kontekst), der (kun hvis der kan udskiftes med som).

Der kan endvidere henvises til SP's videoer omkring komma:

 https://www.studieportalen.dk/Video/Komma-45.aspx

https://www.studieportalen.dk/Tests/Test.aspx?id=212 

https://www.studieportalen.dk/Video/Komma-2-46.aspx


Brugbart svar (0)

Svar #4
06. februar 2011 af Pettson

Jeg vil gerne henvise til sproget.dk, der redigeres af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab:

"Komma foran men

Det er altid tilladt at sætte komma foran men. Nogle gange kan det der står før og efter men, dog være så tæt forbundet at man ikke ønsker at markere det med et ophold. I sådanne tilfælde kan man således undlade at sætte komma, fx

Forfatteren, der er svensk(,) men af tysk oprindelse, har tidligere skrevet bøger i samarbejde med børn
Du ser godt ud(,) men er ikke særlig kvik!

Hvis men optræder som indledning til en selvstændig sætningsdel, skal der både komma foran og efter denne del (medmindre der står et andet tegn), jf. reglerne for komma ved selvstændige sætningsdele, fx

Det var en dyr, men lækker, middag. (Svarer til: Det var en dyr (men lækker) middag).
Jeg er nok en grøn forbruger, men ikke for enhver pris og til enhver lejlighed. (Svarer til: Jeg er nok en grøn forbruger – men ikke for enhver pris og til enhver lejlighed).

Hvorfor?

Bindeordet men kan stå som indleder til et eller flere ord, såvel som til hele sætninger. Indleder men en sætning, skal der som hovedregel altid komma foran. Markerer men derimod indledningen til en sætningsdel, er det en vurderingssag hvorvidt denne står selvstændigt eller ej, og dermed om der skal sættes komma foran."

[Understregningen er min - som en kommentar til #1 og #3. Pettson]
[Kilde: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/komma/typiske-kommaproblemer/typiske-kommaproblemer#Komma_foran_men]

Læs selv hele teksten - der er link til yderligere forklaringer og til kommaøvelser!


Skriv et svar til: Komma

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.