Matematik
Minimering af materialeforbrug? Jeg er blank!
Opgaven lyder:
Undersøg om øl- og sodavandsdåser er fremstillet således, at materialeforbruget er minimeret. Udfør beregningerne som om dåserne er helt cylindriske.
Nogen der kan forklare hvad man skal??
Svar #1
14. februar 2011 af Andersen11 (Slettet)
Betragt en cylinder med et fast volumen V. Cylinderen er beskrevet ved dens radius r og højde h. Benyt formlen for cylinderens volumen til at eliminere højden h. Indsæt det i udtrykket for cylinderens overfladeareal og find minimum for overfladearealet som funktion af r. Meningen er så, at man skal udføre disse beregninger for dimensioner for øl- og sodavandsdåser fundet i handelen.
Svar #2
14. februar 2011 af DitteLyng (Slettet)
Det forstår jeg ikke, kan du forklare det på en anden måde?? :- )
Svar #3
14. februar 2011 af Andersen11 (Slettet)
#2
For en cylinder med radius r og højde h er dens volumen
V = πr2h .
Dens overfladeareal er
A = 2·πr2 + 2πr·h .
Ser vi på en cylinder med et givet volumen V, har vi
h = V/(πr2) ,
som vi indsætter i udtrykket for overfladearealet
A = 2πr2 + 2πr·V/(πr2) = 2πr2 + 2V/r .
Vi har nu, at A er en funktion af r. Vi finder nu
A'(r) = 4πr -2V/r2 ,
og vi finder
A'(r) = 0 ⇒ r3 = V/(2π) ⇒ r = [ V/(2π) ]1/3
Man viser let, at A(r) har minimum for dette r. For dette r har vi så
h = V/(πr2) = V·(2π)2/3 /V2/3 /π = V1/3·22/3/π1/3 = (4/π)1/3·V1/3
For en cylinder med et givet volumen V og med mindst mulig overfladeareal skal der derfor gælde
V/r3 = 2π og V/h3 = π/4
For en given øl- eller sodavandsdåse kan man derfor undersøge forholdene V/r3 og V/h3 og sammenligne med værdierne for minimalt overfladeareal.
Svar #4
15. februar 2011 af Krabasken (Slettet)
Hvis du fortsætter med at udvikle den sidste formellinie fås:
V/r^3 = 2π og V/h^3 = π/4...........isolér V fra begge ligninger
V = 2π*r^3 = π/4*h^3
2r^3 = (h^3)/4............gang med 4 og byt side
h^3 = 8r^3
h = (8r^3)^(1/3)
h = 2r eller
h = d
Altså er en "optimeret" dåse lige så høj, som den er bred - og så er det jo nemt at se, at alm. øl- og sodavandsdåser ikke er optimerede ;-)
Svar #6
02. december 2017 af LauraPilegaard (Slettet)
Dåsen skal være 0,33 liter - sidder selv med opgaven - nogle der kan hjælpe??
Skriv et svar til: Minimering af materialeforbrug? Jeg er blank!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
