Menneskets første forsvar?

Hvor skulle vi vide det fra? Det er der da ingen, der kan vurdere. Se på aberne, de slår også, hvorfor gør de det? Hvis du føler dig truet er det naturligt at forsvare dig, men hvis du ikke har nogen redskaber at slå fra dig med, må du jo benytte dig af næverne. Det er vel meget simpelt. 

Jeg tror ikke det er så simpelt alligevel, idet at man nærmest ubevidst gjorde det selv for mange år siden. Fx nu ved vi at ild er varmt, men det vidste man ikke dengang (før ilden opdages), men man kunne forsvare sig ved at bruge sine næver. Så hvordan vidste man at det var effektivt at bruge den slags forsvarsmekanisme, hvis man kan sige det sådan?

Var det bare en slags refleks, som de så fandt ud af var effektiv???

Du kan godt kalde det en refleksmekanisme. Nogle reagerer jo faktisk også på frygt ved nærmest at forfryse, så de absolut intet kan. Det er forsvarsmekanismer, der er mere eller mindre effektive men ikke desto mindre udtryk for det samme. Jeg mener desuden ikke, at dit eksempel er validt. Det er klart, at du ikke ved, om ild er varmt, før du har stukket hånden henover det, men du ved heller ikke, om det er effektivt at slå fra det. Det betyder dog ikke, at du ikke forsøger. 

Kan dog godt forstå dig, men ilden var dog bare et eksempel på deres uvidenhed. Det samme med forsvarsmekanismen.

Men det er lidt svært at forklare, synes jeg :-)

Det hypotetiske svar bliver en anelse bedre hvis man forestiller sig at mennesket i perioden der tænkes, ikke var øverst i fødekæden. Hvad ville det første menneske have gjort? Mit gæt er at det havde løbet sin vej, svaret falder i hvert fald i god tråd med vores fysiske evolution.

#5

En meget god tankegang, synes jeg :-)

Men jeg tror også det kommer lidt an på hvad mennesket kom op imod. Altså menneske mod menneske. Dyr mod menneske. Hvis du forstår min pointe?

Hvorfor skulle angreb være det første der faldt ind? Vi er fysiologisk bygget til at løbe vores vej?

#7

Ja, nu på to ben :-)

Men dengang var det jo anderledes ifølge teorierne.

Men jeg ved da ikke, om angreb eller løb var det første der faldt ind. Det må da sandelig komme an på situationen. Hvis de var mange, ville de nok ikke havde løbet sin vej.Vi er fysiologisk bygget til at løbe vores vej, men vores hjerner var vel ikke "udviklet" nok dengang. Hvad tror du?

#8 Nej, vi er IKKE fysiologisk bygget til at løbe vores vej.

Når man inden for naturvidenskaben snakker om de første mennesker, snakker man ikke om aber men om det sidste stadie i udviklingen. 

Det menneske er ikke så forskelligt fra mennesket i dag. I naturen er der to primære måder at reagerer på når man føler sig truet, alt flygte eller at angripe. Her kommer det an på hvor truet mennesket har været, og hvilke muligheder det har haft for at flygte og for at bekæmpe sin modstander. 

Men hvis vi siger at mennesket bliver overrasket og derfor handler per refleks, så ville mennesket slå. For mennesket er bygget til jagt og IKKE TIL FLYGTE. Mennesket er af natur et rovdyr.  

#8

Mennesket er da ikke noget rovdyr. Det kan godt være vi spiser kød, men ikke som et rovdyr.

 #10 Jo mennesket er et rovdyr. 

Mennesket spiste længe ikke andet end kød, skaffet som resultat af jagt. Og udviklingsprocessen fra abe at menneske var faktisk primært en udvikling fra planteæder til kødæder.

Mennesket er fysiologisk bygget som et rovdyr. Og psykologisk er vi også primært bygget til jagt. F.eks. er vi gode til at fokuserer, og vi har tildens til at bevæge os i den retning vi kigger.