Kemi

Afstemme NH3+O2 ->NO+H2O

14. februar 2011 af MacAwesome (Slettet) - Niveau: C-niveau

 Hej.

Jeg forsøger at forstå hvorledes afstemning af reaktionsskemaet NH3+O2 ->NO+H2O til 4NH3+5O2->4NO+6H2O fungerer og håber at der er én der vil forklare processen for mig.

Det er noget med at der skal være lige mange atomer af hvert grundstof på hver side når man afstemmer, men jeg er rookie i kemi og kunne godt bruge lidt hjælp til at forstå hvordan det egentlig fungerer.


Brugbart svar (2)

Svar #1
15. februar 2011 af exutu (Slettet)

Det er lidt forskelligt hvordan man tager det an anpå reaktionen. Men skal nok guide dig igennem denne her.

Du starter med at se på hvordan H'erne passer. For at få et helt antal H2O (og da der kun er 1 O er det nødvendigt) ser jeg på NH3. For at få et helt antal skal jeg bruge 2 NH3 hvilket giver 2*3 H'er. Det giver så 3 H2O på den anden side.

Nu kigger vi på Nitrogen. Da vi har 2 på venstre side skal vi også have 2 på højre side.

Indtil videre ser det sådanne ud:

2 NH3 + X O2 --> 2 NO + 3 H2O

For at få det til at passe med O'erne skal vi have 5 O'er på venstre side og da det hedder O2 kommer det til at se sådanne ud:

2 NH3 + 5/2 O2 ---> 2 NO + 3 H2O.

Nogen kan ikke lide brøker i reaktionsligningen så derfor kan man gange op med 2:

4 NH3 + 5 O2 ---> 4 NO + 6 H2O.

I gymnaiset vil mange lærerer gerne have at man ganger op så man får hele tal, hvilket er lidt underligt da det tit ser pænere ud hvis man bruger ½ etc. og da det hele er rent teoretisk er det ikke et problem men spørg din lærer hvad han/hun synes.


Svar #2
15. februar 2011 af MacAwesome (Slettet)

Nu forstår jeg! - fuldstændig! Er selvstuderende og har derfor ikke nogen lærer at spørge til råds, så din hjælp er meget værdsat :)

tak for hjælpen!


Skriv et svar til: Afstemme NH3+O2 ->NO+H2O

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.