Fysik
Fysik fra daglig dagen (svar og forklaring)
jeg så en side på nettet med an masse forskellige fysik spørgsmål fra daglig dagen. normalt er niveauet for lavt til mig, men tænkte at du kunne være en god øvelse at gennemgå den. det viste sig så at der faktisk var nogle ting jeg ikke kendte til eller kunne svare på. jeg ville sætte pris på at du som læser ville give mig en kort forklaring, henvisning eller noget linende så jeg kunne sætte mig ind i hvorfor. der var blandt andet:
Mekanisk Energi: De to kugler starter med samme hastighed. Den er høj nok til, at de begge vil nå i mål. Hvilken kugle kommer først?

Arkimedes lov: En sten i en snor er tung. Hvis man nedsænker stenen i vand, vil det blive lettere at holde snoren. Men hvad nu hvis man sænker stenen længere ned i vandet. Bliver det så endnu lettere eller hvad?

Svar #1
26. februar 2011 af hotgirl37 (Slettet)
Fedt at du finder opgaver uden for pensum ;)
Mekanisk energi kommer du til at lære overfladisk om i gymnasiet, hvis du tager fysik på b-niveau og temmelig dybdegående hvis du tager fysik på a-niveau.
Mekanisk energi er summen af kinetisk energi og potentiel energi. Kinetisk energi afhænger af kuglens hastighed (jå højere hastighed, jo højere Ekin) og potentiel energi af kuglens placering i forhold til et nulpunkt (dvs. højde, jo højere placering, jo højere Epot).
I ovenstående tilfælde vil der ske det at kugle 1 på bakketoppen mister kinetisk energi, som så bliver omdannet til tilsvarende potentiel energi, idet vi går ud fra at der er energibevarelse: Emek = Ekin + Epot. Altså at Emek forbliver det samme.
Kugle 2 vil så vinde kinetisk energi (fart) men tabe potentiel energi (højde) i bakkedalen. Når kugle 1 triller ned igen og kugle 2 triller op igen, ryger fordelingen af potentiel og kinetisk energi tilbage til udgangspunktet.
Det korte af det lange er, at de kommer i mål på samme tid, hvis vi ser bort fra energitab (gnidningsmodstand)
Arkimedes lov går ud på at et objekt nedsænket i en væske af en art vil blive påvirket af en opadrettet kraft, opdriften. Opdriften er bestemt af objektets volumen V og væskens densitet (massefylde) ρ samt tyngdeaccelerationen g ved:
Fop = V * ρ * g
Med andre ord svarer lettelsen i stenens vægt til vægten af en væskemængde med samme volumen som stenen. Og som det også fremgår af formlen, spiller det ikke rigtig nogen rolle hvor langt ned i væsken, stenen kommer; altså ville stenen ikke blive lettere af at blive sænket længere ned.
Jeg håber det gav nogenlunde mening. Det er i bund og grund fysik-stof på b-niveau i gymnasiet, så det er ret godt klaret hvis du har styr på det nu ;)
Svar #2
27. februar 2011 af ibrahim11 (Slettet)
#1I ovenstående tilfælde vil der ske det at kugle 1 på bakketoppen mister kinetisk energi, som så bliver omdannet til tilsvarende potentiel energi, idet vi går ud fra at der er energibevarelse: Emek = Ekin + Epot. Altså at Emek forbliver det samme.
Kugle 2 vil så vinde kinetisk energi (fart) men tabe potentiel energi (højde) i bakkedalen. Når kugle 1 triller ned igen og kugle 2 triller op igen, ryger fordelingen af potentiel og kinetisk energi tilbage til udgangspunktet.
Det korte af det lange er, at de kommer i mål på samme tid, hvis vi ser bort fra energitab (gnidningsmodstand)
Forkert! Det er et trickspørgsmål - jeg fik det selv som fysikstuderende på uni. Kuglen der triller nedad først, når i mål først! Det er korrekt, at de vil have samme hastighed EFTER hullet, men kuglen der triller nedad først vil accelerere mens den anden decelererer, hvormed den kommer først forbi hullet :)
Svar #3
27. februar 2011 af mikkelmetzsch (Slettet)
Tak alle sammen, fordi i tog jer til til at svare især #1 god forklaring og har ret godt styr på det ;). det er sådan nogle som dig der gør studieportalen til et fedt sted, synes du har en fantastisk måde at forklarer tingene på. også godt set #2 med at kugle to accelerere først og kommer først i mål. så tak til jer begge to XD
Skriv et svar til: Fysik fra daglig dagen (svar og forklaring)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
