Samfundsfag

induktiv og deduktiv metode i samfundsfag

30. marts 2011 af KingOfPop (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej 

Jeg kan se at den deduktive metode tager udgangspunkt i en teori inden for et givet felt, mens induktion tager udgangpunkt i den empiri man har indsamlet. 

Men mit spørgsmål er, en teori er vel også baseret på indsamlet empiri? og vil det så ikke sige at alt i grunden er induktion, da man ikke kan opstille en teori uden at have indsamlet empiri. Hvordan afgøre man om noget er teori eller empiri.

På forhånd tak. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. marts 2011 af Ade (Slettet)

Jeg vil hellere føre det modsatte argument, og sige at alt er deduktion. Mit argument herfor er, at du ikke kan studere empirien uden at have en eller anden teori. Man kan sagtens opstille en teori uden empiri, der er blot intet grundlag for at den skulle være sand før man undersøger den.

Hvis man begynder at indsamle empiri uden at have nogen som helst form for teoretisk perspektiv, hvordan ved man så:

 - Hvad man vil undersøge?

 - Hvem man vil undersøge?

 - Hvad man vil spørge om/kigge efter?


Brugbart svar (1)

Svar #2
30. marts 2011 af Mads1980 (Slettet)

I den virkelige verden vil forskning typisk bestå af både deduktive og induktive elementer.

En teori eller tese kan dog sagtens opstilles uden på forhånd at have indsamlet empiri.


Svar #3
30. marts 2011 af KingOfPop (Slettet)

Mange tak for hjælpen.

Men hvis man så ser på den kvalitative metode kan teorier så godt være kvalitativ data, eller er kvalitativ data kun en betegnelse for specifikke eksempler som interviews osv.? 


Brugbart svar (1)

Svar #4
31. marts 2011 af casparado (Slettet)

Selv teori godt kan tage udgangspunkt i empiri, og at det er vanskeligt at studere empiri uden teori, så er teori og empiri ikke det samme, så nej og ja til dit spørgsmål - kvalitativ data er en betegnelse for bestemte former for empiri, ligesom kvantitativ data er en bestemt betegnelse.


Svar #5
31. marts 2011 af KingOfPop (Slettet)

Hvordan er det muligt at afgøre om en bestemt kilde har brugt den induktive eller deduktive metode?

Man kan vel ikke vide om kilden har taget udgangspunkt i noget empiri og derefter udledt en teori, eller om denne har startet med at opstille en teori uden at have indsamlet empiri, for så derefter at finde sammenhænge??


Skriv et svar til: induktiv og deduktiv metode i samfundsfag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.