Matematik

Gennemsnits farten

27. juli 2011 af Tenba (Slettet)

Hvordan beregner man gennemsnitsfarten?
Ex :
De cyklede 8,1 km på 19 min. Deres gennemsnitsfart var x....


Brugbart svar (2)

Svar #1
27. juli 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 8.1 divideret med 19, så har du tiden i km pr. minut, hvis du vil have det i km/t ganger du det bar op med 60, fordi der er 60 minutter på en time.


Brugbart svar (1)

Svar #2
27. juli 2011 af Studieguruen (Slettet)

            .... Udregningen:

v = Δs/Δt = 8,1 km / (19 min / 60) = 25,5789 km/t 


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. juli 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

... hvilket resultat i al rimelighed bør rundes af til v = 26 km/t .


Brugbart svar (1)

Svar #4
27. juli 2011 af Studieguruen (Slettet)

#3

Det lyder meget fair.


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. juli 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 #3 man kan da lige så godt tage det ene betydende ciffer med, og så sige 25.6, det er væsentligt mere fornuftigt end 26. 

400 meter over en time, kan være en ret stor forskydningen, afhængigt af situationen, og vil svare til godt 130 meter i det her tilfælde.


Brugbart svar (1)

Svar #6
27. juli 2011 af KlogeÅse

#3

Min saglige fysiklærer lærte os, at man ikke kunne angive sit resultat med flere decimaler end hvad de angivne talstørrelser havde - i dette tilfælde  v=25,6 km/t.

Gælder det stadig eller var han bare særligt nidkær?


Brugbart svar (1)

Svar #7
27. juli 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 #6 

Det er stadig korrekt. Man snakker om betydningscifre. Man kan ikke sige noget mere præcist om sit resultat end hvad præcisionen på ens data er.


Brugbart svar (1)

Svar #8
27. juli 2011 af Andersen11 (Slettet)

#5, #6

I betragtning af, at de opgivne størrelser var givet til 2 betydende cifre, fandt jeg det kun forsvarligt at give resultatet til 2 betydende cifre, derfor 26 km/t .

#7 -- netop derfor bør resultatet rundes til 26 km/t .


Brugbart svar (1)

Svar #9
27. juli 2011 af KlogeÅse

Betydningscifre - takker.

Udtrykket havde forputtet sig i de mentale gemmer.


Brugbart svar (1)

Svar #10
27. juli 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 #8

Du har ret, jeg havde fået ind i mit hoved at betydningscifre kun sagde noget om decimalerne, men det giver jo ingen mening når man tænker over det.

Hvilket lighedstegn vil man i så fald bruge? ≈, = eller = med en bølgestreg over?


Brugbart svar (1)

Svar #11
27. juli 2011 af Andersen11 (Slettet)

#10

Da opgaven sorterer under fysik, kan vi tillade os at benytte normalt = . I matematik kan man benytte ≈ , når man angiver et endeligt antal decimaler for en størrelse, der ellers er kendt eksakt, f.eks. √2 ≈ 1,4142 .


Skriv et svar til: Gennemsnits farten

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.